Evalueringsrapport om Københavns Kommunes Elev Sikkerheds Organisation (KESO)

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 3. december 2003

 

 

15.      Evalueringsrapport om Københavns Kommunes Elev Sikkerheds Organisation (KESO)

  J.nr. U228/03

 

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

 

at      evalueringsrapport om Københavns Elevsikkerhedsorganisation (KESO) tages til efterretning

 

at      forslag til justeringer af folkeskolernes arbejde med KESO sendes til høring i skolebestyrelser, Fællesrådet for Folkeskolen, Det fælles pædagogiske Råd, Københavns Fælles Elevråd, Skole og Samfund og de faglige organisationer               

 

 

RESUME

 

Københavns Elevsikkerhedsorgansation (KESO) har siden 1. august 2000 sat rammen for alle de københavnske skolers arbejde med undervisningsmiljø. Ifølge beslutningen om indførelsen af KESO skulle opbygningen af elevsikkerhedsorganisationen evalueres efter to år. Resultaterne af evalueringen, der er gennemført af forvaltningen, fremgår af vedlagte evalueringsrapport.

 

Målene med evalueringen har været at vurdere den organisatoriske opbygning og KESO's betydning i forhold til skolernes undervisningsmiljø samt at komme med anbefalinger til det videre arbejde med skolernes undervisningsmiljø i relation til Lov om Undervisningsmiljø.

 

KESO har indtil nu været organiseret med en repræsentant fra hver af skolens 6.-9. (10.)-klasser i et selvstændigt udvalg med medarbejdernes sikkerhedsrepræsentant som kontaktlærer. Det har været hensigten at skabe et tæt samarbejde med elevrådet. 

< p class=MsoNormal style='text-align:justify'> 

Forvaltningen har understøttet elevsikkerhedsorganisationen med bl.a. KESO-mappen, kurser og en særlig projektpulje.

 

I august 2001 trådte Lov om elevers og studerendes Undervisningsmiljø i kraft og denne giver anledning til en række overvejelser i forhold til det konkrete arbejde og den organisatoriske opbygning af KESO.  Loven stiller bl.a. krav til alle uddannelsesinstitutioner om at udarbejde en skriftlig undervisningsmiljøvurdering. Ifølge kommunens implementeringsplan for Lov om åbenhed og gennemsigtighed skal denne undervisningsmiljøvurdering ligge på folkeskolernes hjemmesider den 1. august 2004.

 

På denne baggrund opstiller forvaltningens evaluering en række anbefalinger i forhold til det fremtidige arbejde.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede den 17. november 1999 at indføre KESO som elevsikkerhedsorganisation  på alle de københavnske folkeskoler  med virkning fra 1. august 2000. I forvaltningens oplæg til udvalget blev det fastsat at opbygningen af elevsikkerhedsorganisationen skulle evalueres efter to år. Derfor påbegyndte forvaltningen en evalueringsproces i foråret 2003. Evalueringen er gennemført af forvaltningen.

 

Målene for denne evaluering har været:

·        at give en vurdering af hvordan den organisatoriske opbygning har fungeret, herunder forvaltningens understøttelse.

·        at beskrive KESOs betydning i forhold til skolernes undervisningsmiljø, herunder opfyldelse af målene for KESO.

·        at komme med anbefalinger til det videre arbejde med skolernes undervisningsmiljø i relation til Lov om Undervisningsmiljø.

 

Det er oplevelser og vurderinger fra skolernes elevsikkerhedsrepræsentanter og kontaktlærere, der danner grundlag for evalueringen. Repræsentanter fra i alt 35 skoler deltog i en erfaringsopsamling ud fra bl.a. gruppedrøftelser og et elevspørgeskema på kurser i foråret 2003.

 

Hovedelementerne i KESO's opbygning har indtil nu været:

·        at sikkerhedsarbejdet blev forankret i et selvstændigt elevsikkerhedsudvalg under elevrådet

·        at medarbejdernes sikkerhedsrepræsentant blev den faste, faglige kontaktlærer til elevsikkerhedsudvalget

·        at der lokalt blev skabt et tæt samarbejde mellem elevsikkerhedsudvalget og elevrådet.

 

KESO er som model organiseret med én repræsentant fra hver af skolens 6.-9. (10.)-klasser.

 

Den samlede organisation er blevet understøttet af forvaltningen bl.a. gennem KESO-mappen, kurser og en særlig projektpulje. En styregruppe med repræsenter fra forvaltning og interesseorganisationer har løbende drøftet arbejdet med KESO.

 

Lov om undervisningsmiljø

I august 2001 trådte Lov om elevers og studerendes Undervisningsmiljø i kraft med krav om at udarbejde en undervisningsmiljøvurdering. Eleverne og studerende har nu på landsplan krav på et godt undervisningsmiljø – og de har samtidig ret til at være involveret i arbejdet omkring det.

 

Undervisningsmiljø retter sig i loven mod tre områder: det æstetiske, det psykiske og det fysiske, der skal ses og vurderes i et samspil. Loven giver bl.a. eleverne ret til at vælge to undervisningsmiljørepræsentanter, der skal medvirke på skolen, når der behandles forhold af betydning for elevernes undervisningsmiljø. Derudover stiller loven krav til skolens ledelse om udarbejdelse af en skriftlig undervisningsmiljøvurdering, der bl.a. skal indeholde en kortlægning, beskrivelse og v urdering samt handlingsplan for skolens arbejde med undervisningsmiljø. Denne undervisningsmiljøvurdering skal, jf. implementeringsplanen for Lov om åbenhed og gennemsigtighed, være tilgængelig på skolernes hjemmesider den 1. august 2004.

 

Forvaltningen udsendte en mindre vejledning til skolerne om, hvordan de skulle forholde sig og tilpasse arbejdet i KESO til den ny lov. Evalueringen af det samlede arbejde med KESO viser nu yderligere behov for  justeringer.

 

Praksis på skolerne

I praksis er der udviklet en række forskellige organisationsformer på skolerne. På nogle skoler deltager to repræsentanter fra hver klasse. På andre skoler består KESO af et begrænset antal elever uden repræsentanter for alle klasser. Og andre igen har, på grund af den begrænsede tilslutning af elever, valgt at slå KESO og elevrådet sammen – helt eller delvist. Kontaktlærere og elever på disse skoler oplever det tætte samarbejde som udbytterigt.

 

Evalueringen viser, at elevrepræsentanterne i stort omfang har indsigt i, hvad et godt undervisningsmiljø er. Det er tydeligt, at KESO har drøftet en række emner  og samtidig har det konkrete arbejde styrket elevernes handlekompetence.

 

Men på en del skoler oplever elevrepræsentanterne manglende opbakning, anerkendelse og opfølgning fra øvrige elever, lærere og ledelse. Mange steder er det elevrådet, der er populært blandt skolens elever. Både blandt elever og lærere,  der deltog i erfaringsopsamlingen, blev det påpeget, at begrænsede økonomiske rammer ofte sætter barrierer for arbejdet i KESO.

 

Gennem arbejdet i KESO er København nået langt i arbejdet med elevernes undervisningsmiljø på skolerne, men Lov om Undervisningsmiljø og den forskellige praksis på skolerne omkring organisationsformen giver anledning til en række overvejelser i forhold til det konkrete arbejde og den organisatoriske opbygning.

 

På grund af elevernes særlige behov og forudsætninger har det på specialskolerne været en meget vanskelig opgave at implementere KESO. Elevsikkerhedsarbejdet er derfor foregået i begrænset omfang.

 

Opgaven

Lovens krav om ledelsens udarbejdelse af en skriftlig undervisningsmiljøvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene samt forholdene vedrørende det psykiske og æstetiske miljø på skolen lægger op til en omdefinering af det hidtidige arbejde i KESO. 

 

Forvaltningen opstiller følgende forslag til det videre arbejde:

·        Skolens arbejde med det psykiske undervisningsmiljø, f.eks. i forhold til social trivsel, anti-mobningspolitik og mønsterbrydning, knyttes til en samlet  undervisningsmiljøvurdering.

·        Arbejdet med vurderingen samtænkes med skolens arbejdspladsvurdering (APV) og skolens udviklingsplan. 

·        På sigt udbygges arbejdet med forvaltningens understøttelse f.eks. i forhold til det æstetiske undervisningsmiljø.

 

Organisationen

To undervisningsmiljørepræsentanter har ifølge loven ret til at deltage i uddannelsesstedets sikkerheds- og sundhedsarbejde, når der behandles forhold af betydning for elevernes undervisningsmiljø. I praksis lægger det op til, at eleverne deltager i dele af sikkerhedsgruppens arbejde i overensstemmelse med en vejledning udsendt til skolernes ledelse og sikkerhedsrepræsentanter fra Branchedarbejdsmiljørådet for undervisning og forskning (2003).

 

Det kan samtidig være centralt, at eleverne, der medvirker i arbejdet med skolens undervisningsmiljø, har et tæt samarbejde med ledelsen og/eller skolebestyrelsen for at få indsigt i de grundlæggende prioriteringer i forhold til undervisningsmiljøet, herunder de økonomiske muligheder og indflydelse på deres prioritering. 

 

Konkret anbefales følgende initiativer i forhold til ændring og justering af KESO:

·        Fleksible organiseringer efter skolernes valg. Den enkelte skole vælger, hvorvidt de vil bevare et elevsikkerhedsudvalg med repræsentanter fra 6.-9.(10.) klasse eller lægge det fulde arbejde med undervisningsmiljøet ind under elevrådets arbejde.

·        Hvis de to organer ønskes bevaret, skal samarbejdet mellem elevråd og elevsikkerhedsudvalget skærpes.

·        Valg af undervisningsmiljørepræsentanter til skolens sikkerhedsgruppe. To repræsentanter vælges fra elevråd eller elevsikkerhedsudvalget til at deltage i drøftelserne om undervisningsmiljøvurdering i skolens sikkerhedsgruppe.

·        Skolerne bør samtidig overveje om én af undervisningsmiljørepræsentanterne skal sidde i skolebestyrelsen.

·        Kontaktlærere for KESO (undervisningsmiljøet) etablerer et tættere samarbejde med kontaktlærere for elevrådet.

 

Forvaltningens opfølgning

Den samlede målbeskrivelse for KESO revideres i overensstemmelse med loven.

 

Det eksisterende KESO vejledningsmateriale (i mappe mv.) suppleres til at understøtte skolernes arbejde med en samlet undervisningsmiljøvurdering, herunder handlingsplan mv. 

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen understøtter som den centrale del af organisationen fortsat med kurser og netværksarbejde mv. fælles for elevråd og KESO med fokus på arbejdet med skolernes undervisningsmiljø.

 

Til at understøtte specialskolernes arbejde med undervisningsmiljøet udarbejdes særlige vejledninger mv.

 

Derudover udbygges materialet med f.eks. konkrete vejledninger om arbejdet med det æstetiske miljø og med, hvordan arbejdet med undervisningsmiljø kan blive integreret i undervisningen, jf. den brede ordlyd i lovgivningen, som også medtager det æstetiske undervisningsmiljøbegreb.

 

Kontaktlærere fra skolerne får mulighed for at give input til udbygningen af vejledningsmaterialet.

 

 

Økonomi

 

Udgifterne på 75.000 kr. til opdatering af mapper og andet informationsmateriale i forbindelse med de initiativer, der anbefales, afholdes inden for udvalgets bevilling konto 3.01 Folkeskoler.

 

 

Miljøvurdering

 

Forslaget har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser

 

 

Høring

 

Forslagene i indstillingen sendes til høring med høringsfrist 30. januar 2004 hos:

-         skolebestyrelser

-         Københavns Fælleselevråd

-         Københavns Lærerforening

-         Det fælles pædagogiske Råd

-         Københavns Skoleembedsmandsforening

-         Fællesrådet for Folkeskolen

-         Skole og samfund, København

 

 

BILAG VEDLAGT

 

·        Evalueringsrapport

 

 

 

             Peter Rasmussen

                                                                Jan Lange