Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 3. december 2003

 

 

13.      Betaling for danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl.

  J.nr. U146/03

 

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

 

at    udvalget godkender forvaltningens forslag til retningslinier for betaling til private og kommunale udbydere af danskuddannelse til voksne udlændinge m. fl.

 

at     udvalget godkender videreførelsen af de særligt tilrettelagte undervisningstilbud på de nævnte betingelser

 

at    forvaltningen fremlægger forslag om deltagerbetaling for personer henvist af Københavns Kommune, når regelgrundlaget er fastlagt

 

at    udvalget godkender forslag til retningslinier for andre kommuners betaling for undervisningen af personer henvist af andre kommuner

 

at     udvalget godkender forslag til retningslinier for Arbejdsformidlingens betaling for undervisningen af personer henvist af Arbejdsformidlingen

 

 

 

RESUME

 

Fra 1. januar 2004 gælder der nye retningslinier for, hvordan kommunerne skal betale private institutioner, der tilbyder danskuddannelse til voksne udlændinge. De nye danskuddannelser er hver opdelt i 6 moduler, og udbyderne skal have betaling pr. modul.

 

De regler, der gælder, når kommunen skal hjemtage de direkte statstilskud til undervisningen, bliver imidlertid ikke ændret væsentligt. Statens direkte tilskud til undervisningen af en person afhænger som hidtil af antallet af undervisningstimer og længden af den periode, en person undervises.

 

At kommuner med private udbydere skal tilrettelægge betalingen til udbyderne efter ét princip og skal hjemtage en stor del af tilskuddene efter et andet princip betyder, at det fremover vil blive vanskeligere at sikre balance mellem kommunens indtægter og udgifter på området.

 

De nye regler betyder også, at kommunerne får problemer med at finansiere undervisning til hurtige kursister. Hurtige kursister og effektiv undervisning giver isoleret betragtet kommunen færre indtægter.

 

Forvaltningen foreslår en model for betaling til de private udbydere, hvor der ved fastsættelsen af modulsatserne tages hensyn til dels sprogcentrenes egne prognoser for det gennemsnitlige tidsforbrug pr. modul og dels de vejledende satser på finansloven (satsen er højest for alfabetiseringsundervisning og lavest for undervisning til personer med lang skole- og uddannelsesbaggrund). Hvis udbydernes prognoser ikke holder, justeres satserne fremover.

 

Den foreslåede model betyder, at der fastsættes forskellige satser for de tre danskuddannelser og forskellige satser fra udbyder til udbyder.

 

Det indgår i modellen, at forvaltningen betaler ekstra i de tilfælde, hvor kursisten på de første moduler deltager i samfundsundervisning med tolk samt ekstra i de tilfælde, hvor en kursist på et afsluttende modul indstilles til en afsluttende, statskontrolleret prøve.

 

Forvaltningen foreslår, at den hidtidige særligt tilrettelagte undervisning videreføres på specielle vilkår, hvor det skal tilstræbes, at betalingen til udbyderen dækker de faktiske udgifter til løsning af opgaven.

 

Der vil i uddannelsesbekendtgørelsen komme bestemmelser, der gør det muligt for kommuner at opkræve deltagerbetaling fra selvforsørgende, der ikke er omfattet af integrationsloven. Forvaltningen fremlægger forslag om deltagerbetaling for personer henvist af Københavns Kommune, når regelgrundlaget er fastlagt. Forvaltningen vurderer, at deltagerbetaling måske kan bidrage til en højere gennemførelsesprocent.

 

Forvaltningen anbefaler, at der som udgangspunkt opkræves en betaling fra andre kommuner og Arbejdsformidlingen, der svarer til de vejledende modulsatser på finansloven. Forvaltningen vurderer, at den samlede betaling vil kunne dække udgifterne til undervisning til de henviste personer.

 

SAGSBESKRIVELSE

 

Nye regler om betaling til udbyderne, men uændrede regler om statstilskud

 

Den ny danskuddannelseslov, der træder i kraft den 1. januar 2004, betyder blandt andet, at der kommer nye retningslinier for, hvordan en kommune skal betale en privat udbyder for danskundervisning til en udlænding.

 

Det skal understreges, at lovens retningslinier på dette punkt ikke gælder for en kommunes betaling til egne institutioner, fordi det ville være i strid med den kommunale styrelseslov, hvis staten fastsatte så detaljerede retningslinier for styringen af kommunale institutioner.

 

Efter den gældende lovgivning skal kommunen betale en privat udbyder for de undervisningstimer, som en person har fået tilbudt. Fremover skal kommunen som udgangspunkt betale pr. modul, som personen påbegynder. (De tre nye danskuddannelser er hver opdelt i seks moduler).

 

Hensigten med denne ændring er at give udbyderen et 'incitament' til at gøre undervisningen mere effektiv, så deltagerne bruger mindre tid på at lære dansk.

 

De regler, der gælder, når kommunen skal hjemtage de direkte statstilskud til undervisningen, bliver imidlertid ikke ændret væsentligt. Statens direkte tilskud til undervisningen af en person afhænger som hidtil af antallet af undervisningstimer og længden af den periode, en person undervises:

 

1)     Det direkte tilskud til undervisning af udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven, gives som hidtil som et tilskud pr. time. Tilskuddet har hidtil finansieret cirka halvdelen af kommunens udgifter til undervisning af udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven. (Når det drejer sig om kontanthjælpsmodtagere, der henvises til danskuddannelse som led i aktivering, kan kommunen derudover få refusion for op til halvdelen af resten af udgiften til undervisning).

 

2)     Det direkte tilskud til undervisning af udlændinge, der er omfattet af integrationsloven og er selvforsørgende (eller af andre grunde ikke skal aktiveres), gives som hidtil som et tilskud pr. måned. Tilskuddet ventes at blive givet efter forskellige takster, der forudsætter deltagelse i undervisning i henholdsvis mindst 5, 10 eller 15 timer om ugen (i gennemsnit over et kvartal). Tilskuddet har hidtil kunnet finansiere kommunens udgifter til undervisning af denne gruppe.

 

Det er et stort problem for kommunerne, at der er lavet nye regler om kommunernes betaling til udbyderne for undervisningen, men at der ikke sker væsentlige ændringer i de regler, der gælder, når kommunerne skal hjemtage statstilskud for undervisningen.

 

Hvis statens direkte tilskud primært gives efter antallet af undervisningstimer, mens kommunerne skal betale for moduler, så får kommunerne problemer med at finansiere undervisning til hurtige kursister.

 

Både Københavns Kommune og Kommunernes Landsforening har gjort opmærksom på dette problem i forbindelse med høringen om selve danskuddannelsesloven, i forbindelse med høringen om de økonomiske konsekvenser af loven, i forbindelse med høringen om uddannelsesbekendtgørelsen og i forskellige arbejdsgrupper nedsat af ministeriet. Der henvises til det vedlagte notat fra Integrationsministeriet om problemfelter påpeget af de eksterne medlemmer af Integrationsministeriets arbejdsgruppe om beregning af takster for danskuddannelse m.v.

 

Kommunerne har peget på, at hvis intentionerne i loven skal indfries, og kommunernes økonomi skal kunne hænge sammen, så skal kommunerne have mulighed for at hjemtage tilskud på en måde, der støtter intentionerne i loven.

 

Forslag til model for betaling til udbyderne

 

Forvaltningen har ikke grundlag for at forvente, at staten i 2004 vil give kommunerne mulighed for at hjemtage tilskud efter retningslinier, der harmonerer med de nye retningslinier for betalingen til udbyderne, fordi det kræver en lovændring.

 

Derfor anbefaler forvaltningen, at udvalget vedtager en model for betaling til de private udbydere, der tager hensyn til kommunens aktuelle muligheder for at hjemtage tilskud til undervisningen.

 

Forvaltningen foreslår følgende model:

 

1)     Modulsatsen fastsættes på baggrund af sprogcentrets prognose for det gennemsnitlige timeforbrug pr. modul på henholdsvis danskuddannelse 1, 2 og 3. Sprogcentrenes prognose sammenholdes med forvaltningens vurdering af det fremtidige timeforbrug.

 

2)     De beregnede timesatser for de tre danskuddannelser afspejler forskellene mellem de vejledende modulsatser, der er fastsat på finansloven for 2004. (Det betyder, at modulsatsen fastsættes, så den er højest på danskuddannelse 1 (undervisning til analfabeter) og lavest på danskuddannelse 3 (undervisning til personer med lang skole- og uddannelsesbaggrund)).

 

3)     Modulsatsen fastsættes til det forventede timeforbrug (jf. punkt 1) ganget med den beregnede timesats (jf. punkt 2).

 

4)     Hvis udbyderens prognose ikke holder, justeres satserne fremover.

 

5)     Modulsatsen forhøjes med kr. 1.000 på de moduler, der afsluttes med en afsluttende, statskontrolleret prøve (modul 6 på danskuddannelse 1, 2 og 3, samt modul 5 på danskuddannelse 3). Beløbet udbetales kun, hvis kursisten tilmelder sig prøven. Beløbet dækker udgiften til prøveafholdelse.

 

6)     Betalingen forhøjes med op til kr. 2.000 for kursister, der henvises til undervisning i samfundsforståelse (modul 1 og 2 på danskuddannelse 1, 2 og 3). Beløbet til tolkebistand udbetales kun, hvis det er nødvendigt at anvende tolk. Det er det ikke i de tilfælde, hvor behovet kan dækkes af en tosproget lærer.

 

7)     En udbyder modtager som udgangspunkt ikke betaling for at undervise en person på et modul, hvis en anden udbyder i eller uden for København har modtaget betaling for at undervise personen på et niveau, der svarer til det pågældende modul eller et højere modul.

 

8)     Der kan aftales specielle vilkår for betaling for undervisning til afgrænsede grupper, der kræver særligt tilrettelagt undervisning. Sådanne tilbud skal godkendes af Uddannelses- og Ungdomsudvalget.

 

9)     Det indskrives i driftsaftalerne, at retningslinierne for betaling til udbyderne til enhver tid kan ændres af Uddannelses- og Ungdomsudvalget.

 

Det vil blive præciseret i driftsaftalerne, at en del af betalingen er øremærket til den vejledningsopgave, som der i forbindelse med budgettet for 2004 er indgået aftale om.

 

Den foreslåede model betyder, at der fastsættes forskellige satser for de tre danskuddannelser og forskellige satser fra udbyder til udbyder. Det betyder for eksempel, at modulsatsen for undervisning på danskuddannelse 3 (for personer med lang skole- og uddannelsesbaggrund) bliver højere på de fire sprogcentre, der henvender sig til en bred målgruppe, end på de to sprogcentre (Studieskolen og K.I.S.S.), der kun henvender sig til veluddannede. Modellen giver imidlertid efter forvaltningens vurdering en rimelig sikkerhed for, at der er balance mellem udgifter og indtægter for både de enkelte udbydere og for kommunen.

 

Da regelgrundlaget ikke er endeligt fastlagt, og da det drejer sig om nye uddannelser, vil forvaltningen sammen med udbyderne løbende evaluere modellen, og hvis det er hensigtsmæssigt fremlægge indstilling til justering af modellen.

 

Den del af regelgrundlaget, der endnu ikke er udsendt i endelig version, er danskuddannelsesbekendtgørelsen og den såkaldte regnskabsbekendtgørelse. I den førstnævnte bekendtgørelse vil blive beskrevet de nærmere retningslinier for kommunernes modulbetaling til udbyderne. Sidstnævnte bekendtgørelse indeholder retningslinier for kommunernes hjemtagelse af statstilskud på integrationsområdet, herunder danskundervisningen.

 

Da Sprogcentret Kigkurren er kommunalt, er kommunen ikke tvunget til at følge lovens regler om modulbetaling. Det er hensigten, at Kigkurren skal mål- og rammestyres som Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens øvrige institutioner. I den forbindelse skal det dog som hidtil tilstræbes, at Kigkurren tildeles ressourcer på vilkår, der ligner de private udbyderes, når Kigkurren varetager sammenlignelige opgaver.

 

Særlig  tilrettelagt undervisning

 

Det indgår i forvaltningens forslag, at der gives udbyderne særlige vilkår for særlig tilrettelagt undervisning, der ikke vil kunne finansieres efter den generelle model, men som er undervisning, som kommunen prioriterer bliver tilbudt. Det er undervisning, der også på nuværende tidspunkt finansieres på særlige vilkår:

 

1)     Undervisning til personer, der har behov for en periodes danskundervisning på 'specialundervisningslignende' vilkår

 

2)     Undervisning til indsatte i fængsler

 

3)     Undervisning til traumatiserede flygtninge i tilknytning til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens behandlingscenter NOOR og væresteder

 

4)     Danskundervisning i mor-barn-tilbuddet, hvor der i samarbejde med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen gives danskundervisning til mødre af hensyn til deres muligheder for at støtte børnenes integration

 

5)     Undervisning til narkomaner i tilknytning til Familieambulatoriet

 

Det førstnævnte lidt bredere specialundervisningslignende tilbud findes aktuelt på alle de fire sprogcentre, der har tilbud til hele målgruppen. De fire sidstnævnte undervisningsopgaver varetages af det kommunale sprogcenter Kigkurren. Forvaltningen foreslår, at der for denne undervisning ikke fastlægges en modulsats, men at det tilstræbes, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens finansiering dækker de faktiske udgifter.

 

Deltagerbetaling

 

Forvaltningen fremlægger forslag om deltagerbetaling for personer henvist af Københavns Kommune, når regelgrundlaget er fastlagt.

 

Forvaltningen vurderer, at deltagerbetaling måske kan bidrage til en højere gennemførelsesprocent.

 

De personer, som Københavns Kommune kan opkræve deltagerbetaling fra, er i alle tilfælde personer, der henvises til danskuddannelse af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Det drejer sig om selvforsørgende københavnere, der tilhører en af følgende grupper:

 

1.      EU/EØS-borgere

2.      Familiesammenførte til EU/EØS-borgere

3.      Udlændinge med en opholdstilladelse ældre end tre år

4.      Udlændinge med midlertidig opholdstilladelse pga. for eksempel arbejde eller studier

5.      Familiesammenførte til personer med midlertidig opholdstilladelse pga. arbejde

6.      Færinger og grønlændere samt enkelte andre danske statsborgere

 

Der fremlægges ikke et konkret forslag om deltagerbetaling på nuværende tidspunkt, fordi regelgrundlaget (uddannelsesbekendtgørelsen) endnu ikke er udsendt.

 

Ifølge det udkast til bekendtgørelse, som Integrationsministeriet har udsendt, får kommunen mulighed for at afkræve selvforsørgende kursister, der ikke er omfattet af integrationsloven, og som er henvist til danskuddannelse, et af følgende gebyrer pr. modul for deltagelse i danskuddannelse:

 

1)            Kursister, der er meddelt opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark betaler 500 kr. pr. modul.

 

2)            Kursister, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold i Danmark betaler 1.000 kr. pr. modul, jf. dog nr. 3.

 

3)            Kursister, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold i Danmark som studerende som led i uddannelse eller undervisning, der primært finansieres af den studerende selv, betaler 5.000 kr. pr. modul.

 

Selvforsørgende kursister, der har ret til forlængelse af den treårige uddannelsesperiode efter introduktionsprogrammets ophør, opkræves ikke deltagergebyr i den forlængede uddannelsesperiode.

 

Kursisten skal betale deltagergebyret forud for undervisningens påbegyndelse efter nærmere bestemmelse af kommunalbestyrelsen i bopælskommunen.

 

Hvis det besluttes at indføre deltagerbetaling i Københavns Kommune, så gælder  retningslinierne for betaling af deltagerbetaling således kun for personer henvist af kommunen selv. Når det drejer sig om en person henvist af en anden kommune, så er det denne kommune, der afgør, om der skal opkræves deltagerbetaling.

 

Andre kommuners betaling for undervisning i København

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har til hensigt i driftsaftalerne med udbyderne af danskuddannelse at indsætte en bestemmelse om, at udbyderne ikke kan indgå driftsaftaler med andre kommuner, og at udbyderne i forbindelse med optagelse til undervisningen skal prioritere personer, der er henvist af Københavns Kommune, frem for personer, der er henvist af andre kommuner. Formålet er at sikre, at kommunen kan give sine borgere et danskuddannelsestilbud inden for de meget snævre frister, der er i lovgivningen.

 

Denne regel vil ikke gælde, hvis den kommune, der henviser en person til undervisning hos en af kommunens udbydere, har indgået en mere overordnet aftale om, at Københavns Kommune er ansvarlig for at udbyde danskundervisning til den pågældende kommunes borgere. Det er en mulighed, der findes både i den gældende lov og i den lov, der træder i kraft den 1. januar 2004. En sådan aftale har der imidlertid ikke hidtil været nogen kommuner, der har ønsket.

 

Selvom der ikke er sådanne aftaler med andre kommuner, så er der en del ikke-københavnere, der går til danskundervisning i København, og der vil formentlig komme endnu flere efter årsskiftet, fordi den ny danskuddannelseslov giver selvforsørgende ret til frit valg af udbyder.

 

Det fremgår ikke klart af den ny danskuddannelseslov, hvem der har ansvaret for undervisning af ikke-københavnere i København, når den henvisende kommune ikke har indgået en aftale med København. Men i praksis vil denne opgave skulle løses af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, fordi udenbys kursister undervises sammen med københavnere.

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen anbefaler, at forvaltningen som udgangspunkt opkræver en betaling fra andre kommuner, der svarer til de vejledende modulsatser på finansloven. Forvaltningen vurderer, at den samlede betaling vil kunne dække udgifterne til undervisning til de henviste personer.

 

Det forudsættes, at den særligt tilrettelagte undervisning kun er for personer henvist af Københavns Kommune, bortset fra undervisningen i fængsler.

 

Forvaltningen anbefaler, at udbyderne modtager betaling for undervisning til personer, der er henvist af andre kommuner efter de samme retningslinier, som gælder for undervisning til personer henvist af Københavns Kommune. Det vil i praksis betyde, at forvaltningen kanaliserer 'overskud' fra undervisning af hurtige udenbys kursister til de udbydere, der får henvist udenbys kursister, der ikke kan undervises inden for modultaksten.

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen vil nøje følge udviklingen med henblik på at undgå, at Københavns Kommune får underskud på at undervise personer henvist fra andre kommuner.

 

Arbejdsformidlingens betaling for undervisning i København

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har til hensigt i driftsaftalerne med udbyderne af danskuddannelse at indsætte en bestemmelse om, at udbyderne ikke kan indgå særaftaler med Arbejdsformidlingen, men skal følge retningslinier, der er fastlagt af Uddannelses- og Ungdomsudvalget.

 

Personer, der er henvist til undervisning af Arbejdsformidlingen skal prioriteres på linje med personer, der er henvist af Københavns Kommune, idet Arbejdsformidlingen også henviser københavnere.

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen anbefaler, at forvaltningen som udgangspunkt opkræver en betaling fra Arbejdsformidlingen, der svarer til de vejledende modulsatser på finansloven.

 

Forvaltningen mener imidlertid, det er hensigtsmæssigt, at der er en mulighed for, at Arbejdsformidlingen kan indgå en aftale om andre retningslinier for betaling for undervisning, idet det forventes, at den kommende bekendtgørelse vil indeholde særlige retningslinier for betaling for undervisning til personer henvist fra Arbejdsformidlingen.

 

Det forudsættes, at den særligt tilrettelagte undervisning kun er for personer henvist af Københavns Kommune, bortset fra undervisningen i fængsler.

 

Forvaltningen anbefaler, at udbyderne som udgangspunkt modtager betaling for danskuddannelse til personer, der er henvist af Arbejdsformidlingen, efter de samme retningslinier som gælder for undervisning til personer, der henvises af Københavns Kommune.

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen vil nøje følge udviklingen med henblik på at undgå, at Københavns Kommune får underskud på at undervise personer henvist af Arbejdsformidlingen.

 

 

Økonomi

 

Ingen yderligere bemærkninger

 

 

Miljømæssige konsekvenser

 

Der er ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser

 

 

Høring

 

Forslaget til retningslinjer for betaling til udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge vil blive drøftet på mødet i Sprogcenterrådet den 1. december 2003.

 

 

BILAG VEDLAGT

 

·        Bilag 1: Notat fra Integrationsministeriet om problemfelter påpeget af de eksterne medlemmer af Integrationsministeriets arbejdsgruppe om beregning af takster for danskuddannelse m.v.

·        Bilag 2: Orientering til Uddannelses- og Ungdomsudvalget af 20/8-03: Konsekvenserne af den ny lov om danskuddannelse. Bilaget er identisk med den orientering, som udvalget tidligere har fået sendt pr. mail.

 

 

 

Peter Rasmussen

                                            Bodil Hendrichsen