Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 3. november 2004

 

 

4.      Retningslinjer for elevers opførsel på københavnske folkeskoler

  J.nr. U177/04

 

 

INDSTILLING

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

 

at    udvalget tager forvaltningens redegørelse om såvel redskaber til at handle i forhold til adfærdsmæssige problemer, skolernes erfaringer hermed samt analysen af skolernes ordensregler til efterretning

 

at    udvalget retter henvendelse til undervisningsministeren og udtrykker sin bekymring over, at de psykologisk-pædagogiske fag kun fylder en sjettedel af den nuværende læreruddannelse

 

at    skolerne i sin lokaleanvendelse indtænker rum, som kan anvendes til læreres samtaler med elever eller forældre

 

at     forvaltningen opretter kurser for lærere i "classroommanagement" og samarbejde og trivsel i klassen

 

at    forvaltningen fortsætter bestræbelserne på, at der på flere skoler uddannes adfærd/kontakt/trivselsvejledere

 

 

RESUME

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede på sit møde den 21. januar 2004 (U10/04) at bede forvaltningen om en redegørelse for mulighederne for at fastlægge ensartede retningslinjer for opførsel og sanktioner på skolerne, som forelægges for udvalget.

 

Beslutningen blev truffet på baggrund af en drøftelse af Majbritt Mamsens medlemsforslag om, hvordan Københavns Kommune fremover vil sikre, at elever og lærere i folkeskolen ikke udsættes for vold, røveri, tyveri og trusler fra grupper af unge.

 

På udvalgets møde den 26. maj 2004 (U82/04) gav forvaltningen udvalget en redegørelse for de redskaber af indgribende karakter, som skolerne har til rådighed til at handle i forhold til adfærdsmæssige problemer. Udvalget vedtog, at forvaltningen på et senere møde skulle redegøre for redskaberne til at handle i forhold til adfærdsmæssige problemer og skolernes erfaringer med dem, fremkomme med forslag til supplerende centrale initiativer, der kan understøtte skolernes arbejde på dette felt, samt analysere skolernes ordensregler.

 

På denne baggrund fremlægger forvaltningen en redegørelse herom samt fremlægger forslag om at rette henvendelse til undervisningsministeren og udtrykke sin bekymring over, at de psykologisk-pædagogiske fag kun fylder en sjettedel af den nuværende læreruddannelse. Det foreslås desuden, at skolerne i sin lokaleanvendelse indtænker rum, som kan anvendes til læreres samtaler med elever eller forældre, at forvaltningen opretter kurser for lærere i "classroommanagement" og samarbejde og trivsel i klassen, samt at bestræbelserne på at der på flere skoler uddannes adfærd/kontakt/trivselsvejledere, fortsættes.

SAGSBESKRIVELSE

 

Baggrund

Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede på sit møde den 21. januar 2004 (U10/04) at bede forvaltningen om en redegørelse for mulighederne for at fastlægge ensartede retningslinjer for opførsel og sanktioner på skolerne, som forelægges for udvalget.

 

Beslutningen blev truffet på baggrund af en drøftelse af Majbritt Mamsens medlemsforslag om, hvordan Københavns Kommune fremover vil sikre, at elever og lærere i folkeskolen ikke udsættes for vold, røveri, tyveri og trusler fra grupper af unge.

 

På udvalgets møde den 26. maj 2004 (U82/04) gav forvaltningen udvalget en redegørelse for de redskaber af indgribende karakter, som skolerne har til rådighed til at handle i forhold til adfærdsmæssige problemer. På baggrund af debatten vedtog udvalget følgende: "Forvaltningen redegør for redskaberne til at handle i forhold til adfærdsmæssige problemer og skolernes erfaringer med dem. På denne baggrund fremkommer forvaltningen med forslag til supplerende centrale initiativer, der kan understøtte skolernes arbejde på dette felt. Som et led i dette arbejde analyserer forvaltningen skolernes ordensregler. Sagen behandles i udvalget senest den 3. november 2004."

 

Beslutningen blev af O og V begæret behandlet i Borgerrepræsentationen og blev  vedtaget i Borgerrepræsentationen den 9. juni 2004 (BR 327/04).

 

 

Redskaber til at handle i forhold til adfærdsmæssige problemer

I vedlagte bilag 1 har forvaltningen udarbejdet en redegørelse for, hvordan adfærdsmæssige problemer kan forstås, og for forskellige indikatorer på problemets omfang, såvel på landsplan som på de københavnske skoler.

 

Når emnet er redskaber til at handle i forhold til adfærdsmæssige problemer, er der aktører på flere forskellige planer: nationalt niveau, kommunalt niveau, den enkelte skole og den enkelte lærer. Det nationale og det kommunale niveau sætter rammerne for skolernes og lærernes handlemuligheder. Såvel i Canada som i Danmark fastsætter det centrale niveau værdier (i Ontario f.eks. respekt for autoriteterne, forbud mod at medbringe våben i skolen – i Danmark f.eks. demokratisk ånd, - i København tillige respekt, ligeværd, dialog og tillid) samt sanktionsmuligheder (i Ontario f.eks. den enkelte skoleleders mulighed for at bortvise en elev i et år fra det offentlige skolesystem  - i Danmark den enkelte skoleleders mulighed for at bortvise eleven i en uge fra undervisningen).

 

Redskaber  til at handle i forhold til adfærdsmæssige problemer kan opdeles i forebyggende og indgribende redskaber. Udvalget fik på mødet den 26. maj 2004 en redegørelse for de væsentligste indgribende redskaber, som skolerne har til deres rådighed. Indeholdt i det forebyggende er selve skolekulturen forstået som måden, individerne i skolen taler til hinanden og omgås hinanden på. I bilag 2 er oplistet en række væsentlige forebyggende og indgribende redskaber.

 

Skolebestyrelsen har i følge lovens § 44 pligt til at fastsætte ordensregler og disse skal bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål. De foranstaltninger, der iværksættes overfor elever, der ikke efterlever skolens ordensregler, skal ligge inden for rammerne af bekendtgørelse nr. 27 af 12. januar 1995 om foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen. Den praksis, som de københavnske lærere møder elever og forældre på, skal desuden være kendetegnet ved de fire grundpiller i Københavns Kommunes værdigrundlag – respekt, ligeværdighed, dialog og tillid. Det er en udfordring at leve op til dette, såfremt eksempelvis lokalernes størrelse og de sociale problemers omfang lægger begrænsninger for lærernes handlinger. 

 

Inden for gældende lovgivning ligger kompetencen til at fastsætte ordensregler på det lokale niveau hos den enkelte skolebestyrelse. Det nationale niveau har i bekendtgørelsen om fremme af god orden fastsat de videst mulige sanktioner, den enkelte skole kan iværksætte, når elever bryder ordensregler.

 

Retningslinjer for ønsket adfærd kan formuleres på kommunalt niveau, på skoleniveau eller på klasseniveau. På skoleniveau handler det om ordensregler, som skolerne som nævnt har pligt til at formulere.

 

Ordensregler har karakter af lokale regler for ønsket adfærd. Dermed har de mere forebyggende end indgribende karakter. Når reglerne overtrædes, benytter skolerne sig af de redskaber, der fremgår af bekendtgørelsen om fremme af god orden. Nogle skoler har valgt at nedskrive den procedure, der anvendes på den enkelte skole. Bilagene 7a og 7b viser, hvordan Langelinieskolen implementerer bekendtgørelsen. Andre skoler udvikler nye tiltag inden for de rammer, bekendtgørelsen udstikker. Således har Hellig Kors Skole valgt at oprette et mæglings- og konfliktløsningscenter, kaldet Ventilen. (bilag 8). Formålet med Ventilen er at tage sig af situationer, hvor lærere og elever har brug for hjælp til f.eks. konflikter og sørge for, at der kommer en konstruktiv løsning. Flere lokale procedurer vil kunne findes i de antimobbepolitikker, skolerne har udarbejdet.

 

Skolernes erfaringer med redskaberne

Forvaltningen har undersøgt nogle udvalgte skolers erfaringer med de forebyggende og indgribende redskaber, se bilag 3. Det fremgår, at skolerne i meget stort omfang gør brug af et bredt spektrum af de angivne forebyggende redskaber, og at dette arbejde værdsættes meget højt. De indgribende redskaber, som er angivet i bekendtgørelsen, anvendes også, dog undtaget eftersidning, og i varierende omfang fra skole til skole. Redskaberne vurderes at have effekt, men flere skoleledere angiver, at effekten er kortsigtet. 

 

Generelt omtaler skolelederne AKTvejlederne særdeles positivt. Såvel de vejledere, der ifølge udviklingsprogrammet "Et godt skoleliv for alle" uddannes på den enkelte skole og Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings konsulenter. Hvad angår behov for yderligere redskaber udtrykkes generelt en bekymring for mulighederne for den gruppe elever, som af skolelederne omtales som de svageste eller tungeste. Flere omtaler § 10, stk. 2-ordningen (midlertidig enkeltmandsundervisning) som højst utilstrækkelig, og flere omtaler utilfredsstillende ventetider for de børn, der er visiteret til behandling.

 

Forvaltningen har også undersøgt behovet for flere kommunale retningslinjer om ønsket adfærd, mere uddannelse af lærerne, flere sanktionsmuligheder på den enkelte skole overfor den enkelte elev, og højere grad af lokal afklaring om værdier og retningslinjer. 

 

Den generelle tendens er, at højere grad af lokal afklaring om værdier og retningslinjer får højeste prioritet. Dernæst komme mere uddannelse af lærerne. Næstlavest prioritet får flere sanktionsmuligheder over for den enkelte elev på den enkelte skole, og lavest prioriteres flere kommunale retningslinjer om ønsket adfærd.

 

Skolernes ordensregler

Som opfølgning på udvalgets beslutning har forvaltningen indsamlet og analyseret skolernes ordensregler, se bilag 4.

 

Generelt ses, at skolernes ordensregler i stor udstrækning er en slags nødvendige færdselsregler, som får den daglige gang på skolerne til at fungere (f.eks. angivelse af hvor man må opholde sig i frikvartererne, hvor der må kastes sne, spilles bold osv.).

 

Cirka halvdelen af de indsendte ordensregler er formulerede på den gængse måde med en formulering af "hvad man ikke må". En fjerdedel af de indsendte ordensregler tager udgangspunkt i værdier, hvorefter det er angivet, hvilken adfærd der forventes i relation til den enkelte værdi eller det enkelte mål.

 

Beskrivelser af redskaber til håndtering af adfærdsmæssige problemer fremgår desuden af skolernes "Antimobnings- og trivselsplaner", idet der i disse beskrives, hvilke tiltag skolen vil iværksætte, hvis der observeres tendens til mobning eller brud på de fælles regler for samvær. I nogle bestemmelser er det f.eks. også beskrevet, hvordan den enkelte lærer eller det enkelte lærerteam bør håndtere situationen afhængig af karakteren af elevens adfærd.

 

Overvejelser om supplerende centrale initiativer

Ledere og lærere på folkeskolerne, både i København og i resten af landet, er optaget af at blive bedre til at handle i forhold til adfærdsmæssige problemer.

 

Forvaltningen har iværksat en række initiativer, der har som formål at støtte skolerne i deres bestræbelser. Kravet til skoler og fritidsinstitutioner om, at de udarbejder antimobnings/trivselsplaner, udviklingsprogrammet "Et godt skoleliv for alle", AKTkonsulenter i PPRdistrikterne er nogle af disse initiativer. Det kommende skolemæglingsprojekt et andet initiativ.

 

Af yderligere initiativer er det forvaltningens opfattelse, at en øget betoning af de pædagogisk-psykologiske fag i læreruddannelsen vil være hensigtsmæssig. Det er bekymrende, at de pædagogisk-psykologiske fag kun fylder en sjettedel af læreruddannelsen. Det er i disse fag, den kommende lærer bliver bevidst om og trænet i at anvende sin personlighed og samarbejdsevne i klasseværelset, og dermed også møde den store udfordring det er, med mange elever i små lokaler, at kunne opretholde ordensreglerne på et værdigrundlag baseret på respekt, ligeværd, demokrati og frihed. Det er ligeledes i disse fag, at arbejdet med klassens trivsel og mod mobning forberedes. En sådan kompetence er det nødvendigt, at en lærer besidder.

 

Det foreslås derfor, at udvalget retter henvendelse til undervisningsministeren med anmodning om opprioritering af de pædagogisk-psykologiske fag i læreruddannelsen.

 

En sikring af lokalemæssig mulighed for at føre uforstyrrede samtaler på skolen anses tillige for at være en nødvendighed. Når der såvel i bekendtgørelsen som i kommunens værdigrundlag og fra skoleledere betones nødvendigheden af dialog og samtale, bør det tilstræbes, at de fysiske forudsætninger for dialogen er til stede. Det foreslås derfor, at skolerne i deres lokaleanvendelse indtænker rum, som kan anvendes til læreres samtaler med elever eller forældre.

 

I mange klasser bliver det desuden i stigende grad almindeligt, at lærere og elever sammen formulerer spilleregler for samvær i klassen. Nogle lærere anvender det såkaldte "classroommanagement", som går ud på at indøve detaljerede regler og rutiner for, hvordan elever færdes rundt i klassen, procedurer for oprydning og for materiales placering m.m.

 

Desuden foreslår forvaltningen, at der oprettes kurser i "classroommanagement" og trivsel og samarbejde i klassen. Det er forvaltningens vurdering, at sådanne redskaber giver mulighed for gode arbejdsbetingelser på skolerne.

 

35 skoler er som følge af deres deltagelse i udviklingsprojektet "Et godt skoleliv for alle" i færd med at få uddannet adfærd/kontakt/trivselsvejledere. Der er foreløbig  gode erfaringer med denne ordning, idet der gives lærerne flere og nye handlemuligheder for arbejdet i klassen. Det er forvaltningens vurdering, at ordningen med lokale adfærd/kontakt/trivselsvejledere hensigtsmæssigt kan udbredes til flere skoler end de 35. Dette element indgår i forvaltningens indstilling om udviklingsprogrammer, som behandles af udvalget på dette møde (U179/04).

 

Forvaltningen har nøje overvejet, om yderligere kommunale retningslinjer vil gøre, at flere elever undlader problemadfærd i skolen. For en række centrale publikationer, der beskæftiger sig med adfærd i og udfordringer for skolen, gælder, at de ikke efterlyser flere centrale retningslinjer. I stedet sætter de fokus på dels strukturer og rammer, dels lærernes p raksis. At lærerne reflekterer, samarbejder og bliver tydelige i deres praksis individuelt og i team overfor eleverne. Der lader til at være konsensus om, at forståelse for regler, dialog, samtale, kontakt og samarbejde er foretrukne redskaber til løsning af problemerne. Det er også gennemgående, at det anses som hensigtsmæssigt, at lærerne bliver mere tydelige i at signalere, hvad de forventer af eleverne.

 

Forvaltningen finder således heller ikke, at det vil være hensigtsmæssigt med yderligere centrale retningslinjer. Der er i bekendtgørelsen om fremme af god orden givet maksimale sanktionsmuligheder, som den enkelte skole kan benytte sig af. Der er i den tilhørende vejledning betonet nødvendigheden af forudgående samtale og bestræbelser på at bibringe eleven forståelse for ordensreglerne. Endvidere fremgår det af folkeskoleloven, at skolebestyrelserne har pligt til at fastsætte ordensregler. Det er forvaltningens opfattelse, at disse retningslinjer  pædagogisk set er tilstrækkelige, fordi den enkelte elevs adfærd udspiller sig i et samspil med de nære omgivelser, lærere og ledere, som vil være bedst egnet til dels at bibringe eleven den nødvendige forståelse, dels at agere i den konkrete sag.

 

Initiativerne fra forvaltningen bør derfor fokusere på et kontinuerligt arbejde for at forbedre rammerne og betingelserne for det lokale pædagogiske arbejde (hjælpemuligheder, sikre det nødvendige antal behandlingspladser, lokaler der giver mulighed for ro og fordybelse etc.), og herudover at hjælpe de lokale aktører med at blive bedre til at agere (læreruddannelse og kurser). Desuden vil forvaltningen intensivere samarbejdet med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen for at søge at sikre, at ventetiderne på behandlingspladser for børn nedbringes. Det skal ligeledes i et øget lokalt samarbejde med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen sikres, at opgaver, der skal varetages af de sociale myndigheder, bliver opfanget så tidligt som muligt.

 

 

Økonomi

 

Udgifter til oprettelse af kurser i "classroommanagement"  og en øget uddannelse af AKT-vejledere afholdes inden for den eksisterende ramme på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets konto 3.01. Folkeskoler og vil i givet fald blive prioriteret i forbindelse med  anvendelsen af udviklingsmidlerne.

 

 

 

Miljøvurdering

 

Forslaget har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser

 

 

Høring

 

Ingen bemærkninger

 

 

BILAG VEDLAGT

 

·        Bilag 1: Hvad er adfærdsmæssige problemer?

·        Bilag 2: Forebyggende og indgribende redskaber i forhold til at handle i                     forhold til adfærdsmæssige problemer

·        Bilag 3: Skolernes erfaringer med forebyggende og indgribende redskaber til                     at handle i forhold til adfærdsmæssige problemer

·        Bilag 4: Analyse af skolernes ordensregler

·        Bilag 5: Igangværende centrale initiativer i forhold til adfærdsmæssige                  problemer på skolerne

·        Bilag 6: "Erfaringer og refleksioner fra året, der gik" Uddrag af Rapport om                      et udviklingsarbejde på adfærds-, kontakt- og trivselsområdet på                folkeskolerne i Nordøst (Nørrebro og Østerbro) i skoleåret 2003-               2004

·        Bilag 7 a og b: Handlingsplaner fra Langelinieskolen overfor elever, der                           forstyrrer undervisningen og overfor elever, der ødelægger skolens                           inventar

·        Bilag 8: "Ventilen" et mæglings- og konfliktløsningscenter. Hellig Kors                            Skole

 

 

 

                                            Peter Rasmussen

                                                                                       Ann Granum