Mødedato: 03.11.2004, kl. 08:15

Bufferpuljen 2004

Bufferpuljen 2004

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 3. november 2004

 

 

18.      Bufferpuljen 2004

  J.nr. U134/04

 

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

 

at     der frigøres 4,0 mio. kr. fra bufferpuljen til daghøjskoler (2,5 mio. kr.) og arbejdsskadesudbetalinger (1,5 mio. kr.)

 

 

RESUME

 

Udvalget besluttede på mødet den 19. november 2003 at etablere en bufferpulje i budgettet for 2004 på 17 mio. kr.

 

I forbindelse med udarbejdelsen af regnskabsprognosen 2004 (oktober-kalkulen) og kvartalsregnskaber 1. januar – 31. oktober 2004 har forvaltningen vurderet, at der vil være merudgifter til daghøjskoler og arbejdsskadesudbetalinger.

 

Forvaltningen foreslår derfor, at der frigives 4,0 mio. kr. fra bufferpuljen til disse formål.

 


SAGSBESKRIVELSE

 

Udvalget besluttede på mødet den 19. november 2003 at etablere en bufferpulje i budgettet for 2004 på 17 mio. kr.

 

I forbindelse med behandlingen af halvårsregnskabet frigav udvalget den 11. august 2004 i alt 13 mio. kr. af bufferpuljen til danskuddannelse for voksne udlændinge, betaling for elever på privatskoler, produktionsskoler og den fælles lønanvisning.

 

Forvaltningen foreslår, at der frigives midler fra bufferpuljen til nedenstående aktiviteter/merudgifter:

 

 

1.      Daghøjskoler :  2,5 mio. kr.

 

I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2005 er der afsat 5 mio. kr. i både 2004 og 2005 til understøttelse af initiativer, som skal bringe daghøjskolernes økonomi i balance. Mankoen på området forventes herefter at udgøre ca. 5 mio. kr. i 2004.

 

Udmøntningen af budgettet på dette område forventes behandlet på det kommende fællesudvalgsmøde mellem Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 17. november 2004.

 

Forvaltningen foreslår, at der overføres 2,5 mio. kr. fra bufferpuljen til at dække Uddannelses- og Ungdomsudvalgets andel af mankoen i 2004 på 5 mio. kr.

 

Det bemærkes, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har fremsendt regning for 2003 på i alt 9,1 mio. kr. til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Denne afregning er optaget på Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens status.

 

2.      Arbejdsskadesudbetalinger:    1,5 mio. kr.

 

I forbindelse med udbetaling af arbejdsskadeserstatninger er der i 2004 brugt væsentligt mere end budgetteret på dette område. Budgettet til arbejdsskader er 1,1 mio. kr., men udgiften i 2004 er 2,6 mio. kr.

 

I lighed med tilsvarende sag i 2002, hvor der blev frigjort midler fra bufferpuljen til dækning af ekstraordinære store erstatningsudbetalinger, foreslår forvaltningen, at der i 2004 bliver frigjort midler fra bufferpuljen.

 

Baggrunden herfor er, at der er blevet udbetalt store erstatninger for tabt erhvervsevne, hvor den skadelidte har ønsket at få udbetalt halvdelen af den tildelte løbende erstatning på én gang (kapitalisering).

 

Forvaltningen forslår, at der frigøres 1,5 mio. kr. hertil.

 

Oversigt over forbrug af bufferpuljen inklusive de i indstillingen nævnte forslag fremgår af bilag 2.

 

 

Økonomi

 

Ingen yderligere bemærkninger

 

 

Miljøvurdering

 

-

 

Høring

                                                     

Ingen bemærkninger

 

 

BILAG VEDLAGT

 

·        Bilag 1: Oversigt over bufferpuljens finansiering i 2004

·        Bilag 2: Oversigt over forbrug af bufferpuljen i 2004

 

 

 

 

Peter Rasmussen

Søren Stahl Nielsen

 

 

 

 

 


 


Til top