Anlægsbevilling til Thorshave
Anlægsbevilling til Thorshave
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 3. november 2004
14. Anlægsbevilling til Thorshave
J.nr. U184/04
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller,
at der gives en anlægsbevilling på 6,2 mio. kr. til flytning og permanent placering af fritidshjemmet Thorshave. Udgiften fordeler sig med 1 mio. kr. i 2004 og 5,2 mio. kr. i 2005. Der anvises dækning for udgiften i 2004 på i alt 1,0 mio. kr. på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2004 konto 3.15.3, rådighedsbeløb for fritidshjem. Der anvises dækning for udgiften i 2005 på i alt 5,2 mio. kr. på Uddannelses- og Ungdomsudval gets budget for 2005 konto 3.15.3, rådighedsbeløb for fritidshjem
RESUME
Med den reviderede helhedsplan fra 2003 udvides Skolen på Islands Brygge fra to til tre spor med syv KKFO-grupper, inkl. fritidshjemmet Thorshave, som nu ligger på skolens grund. Planen blev godkendt af Uddannelses- og Ungdomsudvalget i foråret 2003, hvorefter projekteringen gik i gang.
I foråret 2004 besluttede Uddannelses- og Ungdomsudvalget at genhuse fritidshjemmet Thorshave med en permanent placering og lade det fortsætte som selvstændigt fritidshjem.
Med afsæt i projektforslaget gav Borgerrepræsentationen i sensommeren 2004 en anlægsbevilling til udførelse af etape 1 til udbygning af skolen (opførelse af en tilbygning til eksisterende bygning mod Artillerivej).
Nu søges der en anlægsbevilling på 6,2 mio kr. til en permanent genhusning af fritidshjemmet Thorshave på et areal på Artillerivej. Udgiften fordeler sig med 1 mio. kr. i 2004 og 5,2 mio. kr. i 2005
Den samlede budget for helhedsplanen for udbygning
af skolen inkl. fritidsordning er 126,5 mio. kr.
SAGSBESKRIVELSE
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen godkendte på møde den 12. marts 2003 (U 22/03) en revideret helhedsplan og igangsætning af projektering for Skolen på Islands Brygge, hvor skolen foreløbig udvides fra to til tre spor med syv KKFO-grupper, inkl. fritidshjemmet Thorshave, som nu ligger på skolens grund. Efterfølgende, senest i 2006, beslutter udvalget, om skolen skal udvides til fire spor.
På Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 26. maj 2004 (U88/04) blev det besluttet at genhuse fritidshjemmet Thorshave med en permanent placering og lade det fortsætte som selvstændigt fritidshjem. På samme møde blev det endvidere besluttet, at der senere træffes beslutning om den administrative organisering af den nye fritidsordning på skolen.
Som konsekvens af beslutningen om at bevare Thorshave som et selvstændigt fritidshjem vil der kun være behov for at indpasse 4 grupper i den nye fritidsordning i det kommende skolebyggeri, hvilket vil medføre en mindre reduktion af selve byggeriet.
Med afsæt i projektforslaget for skolens udvidelse til 3 spor gav Borgerrepræsentationen på mødet den 26. august 2004 (BR 250/04) Uddannelses- og Ungdomsudvalget en anlægsbevilling på 8,0 mio. kr. til udførelse af etape 1 af skolen (opførelse af en tilbygning, der skal rumme faglokaler til musik og billedkunst, til eksisterende bygning mod Artillerivej).
Nu søges en anlægsbevilling til en permanent genhusning af fritidshjemmet Thorshave på et areal på Artillerivej. Flytningen er en forudsætning for opførelsen af skolens 2. etape.
Senere vil
der blive fremlagt indstilling om bevilling til udførelse af skolebyggeriets
etape 2. De efterfølgende etaper afhænger af, om det besluttes, at skolen skal
være 3- eller 4-sporet. Såfremt skolen udbygges til 3 spor, ombygges den
eksisterende skole(pavillon)-bygning til indskoling og 4 KKFO-grupper. Når
haveforeningen er fraflyttet, anlægges udearealer, herunder boldbaner. Såfremt
skolen skal udbygges til 4 spor, afventes haveforeningernes fraflytning.
Derefter nedrives den eksisterende skole(pavillon)bygning, og der opføres 3 nye
bygninger med basislokaler, gymnastiksal og 6 KKFO-grupper. Derefter anlægges
udearealer, herunder boldbaner.
Projekt
Projektet til permanent placering af Thorshave er udarbejdet af totalrådgiver Rytter A/S. Fritidshjemmet Thorshaves nye grund er beliggende på Artillerivej ved boldbanerne.
Den fremtidige grund har et mindre areal end Thorshaves nuværende. Til gengæld er den beliggende, så boldbanernes areal både visuelt og i praksis i vidt omfang kan
indgå i den daglige
anvendelse.
Det nye Thorshave opføres af de eksisterende pavillonbygninger, der opstilles
på nye fundamenter. For at leve op til myndighedskravene efterisoleres
bygningerne udvendigt og facadernes træbeklædning fornyes. Derudover bevares
indretningen som i dag, idet der foretages en indvendig malerbehandling og
nødvendige reparationer.
De nye udearealer indrettes med græs og fliser. Et eksisterende asfalteret
areal udlægges til parkering. Der etableres legetøjs- og redskabsskure.
I byggeperioden er der behov for at genhuse institutionen i ca. 4 måneder, mens pavillonerne flyttes og istandsættes. Genhusningen forventes at kunne finde sted i spejderhytten på Artillerivej, der også blev anvendt sidste gang Thorshave flyttede.
Tidsplan
Thorshaves etablering opstartes
januar 2005 og afsluttes juni 2005. Der er påbegyndt forberedende arbejder.
Økonomi
De samlede udgifter til flytning og permanentgørelse af Thorshave udgør 6,2 mio. kr.
Den samlede budgetramme for helhedsplanen til udbygning af Skolen på Islands Brygge er 126,5 mio. kr. Heraf var afsat 3,3 mio. kr. til midlertidige løsninger for Thorshave. I helhedsplanen indgik desuden en fritidsordning på skolen omfattende 7 grupper, men med permanentgørelsen af Thorshaves 3 grupper reduceres skolens fritidsordning til 4 grupper, og budgettet for fritidsordningen nedskrives med ca. 1,5 mio. Budgettet for de oprindelige midlertidige løsninger for Thorshave og de 3 fritidsgrupper, der alligevel ikke etableres på skolen, udgør i alt 4,8 mio. kr. Disse midler anvendes i stedet for til en permanentgørelse af Thorshave.
Hertil skal lægges 1,4 mio. kr., der udgør forskellen mellem midlertidigt og permanent byggeri, idet der ved permanentgørelsen er øgede krav til bygningerne, herunder støbte fundamenter, ekstra isolering og indlægning af fjernvarme.
Udgifterne til Thorshave afholdes af budgettet til udbygning af fritidshjem, og berører således ikke det beløb, der i Børneplanen er afsat til udbygning af skoler.
Udgiften til flytning mv. af Thorshave fordeler sig med 1,0 mio. kr. i 2004 og 5,2 mio. kr. i 2005. Der anvises dækning for udgiften i 2004 på i alt 1,0 mio. kr. på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2004 konto 3.15.3, rådighedsbeløb for fritidshjem. Der anvises dækning for udgiften i 2005 på i alt 5,2 mio. kr. på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2005 konto 3.15.3, rådighedsbeløb for fritidshjem.
Miljøvurdering
Alt nybyggeri udføres i overensstemmelse med kommunens miljømålsætninger for nybyggeri.
Det nye areal vil i begrænset omfang blive oprenset, befæstet og kloakeret, idet arealet skal anvendes til lege-, idræts- og opholdsareal. Arbejderne på arealet vil derfor
ikke medføre en miljømæssig belastning.
Under udbygningen vil byggepladsen belaste miljøet med støv og støj. Transport
til og fra pladsen vil øge trafikken i området.
Høring
Thorshaves forældrebestyrelse er blevet hørt om den nye placering og projektet
hertil. Thorshaves forældrebestyrelses høringssvar er vedlagt indstillingen.
I brevet fremsættes spørgsmål vedrørende anvendelse af spejderhytten på Artillerivej og den tilhørende grund. Emnet er under afklaring.
Bestyrelsen foreslår, at der i stedet for en genanvendelse af eksisterende pavilloner anlægges nye bygninger. Dette har været beregnet og kan anslås til at være ca. 2,5 mio. kr. eller 40 % dyrere. Ideen er derfor blevet forkastet af forvaltningen.
De utætheder og skavanker, der peges på i de eksisterende pavilloner, findes primært i samlingerne. Netop samlingerne fornys efter flytningen, og utæthederne i taget udbedres dermed. Der indlægges som ønsket fjernvarme.
Der er ikke afsat penge til renovering af gulve, døre og vinduer, men forslagene vil blive medtaget i det omfang, der inden for den foreslåede bevilling skulle vise sig mulighed herfor.
BILAG VEDLAGT
· Bilag 1: Situationsplan, Thorshave
· Bilag 2: Grundplan, Thorshave
· Bilag 3: Facader, Thorshave
·
Bilag 4: Høringssvar fra Thorshaves forældrebestyrelse
af 27. september 2004
Peter Rasmussen
Jørn Larsen