Danskuddannelse på Social- og Sundhedsskolen

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 3. november 2004

 

 

10.      Danskuddannelse på Social- og Sundhedsskolen

  J.nr. U 128/04

 

 

INDSTILLING

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget anbefaler over for Borgerrepræsentationen,

 

at      Social- og Sundhedsskolen godkendes til at udbyde dele af danskuddannelse 2

         og 3

 

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

 

at     danskundervisningen på SOSU-skolen finansieres med timesatser, indtil sko-

         len overgår til selveje

 

at      forvaltningen bemyndiges til at fastlægge timesatserne

 

at     forvaltningen bemyndiges til at fastlægge, hvilke dele af danskuddannelse 2 og

         3, der kan udbydes på SOSU-skolen.

 

 

 

RESUME

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget behandlede på sit møde den 11. august 2004 et forslag fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen om, at Social- og Sundhedsskolen godkendes til at udbyde dele af danskuddannelse 2 og 3, og at forvaltningen bemyndiges til at fastlægge, hvilke dele af danskuddannelse 2 og 3, der skal udbydes.  (U128/04).

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget vedtog at sende forvaltningens forslag til høring i Fællesbestyrelsen for Social- og Sundhedsuddannelserne, Det rådgivende Integrationsudvalg og Integrationsrådet.

 

Der er kommet høringssvar fra alle de tre nævnte instanser samt fra LVU's amtsklub i København. LVU (Landsforbundet af Voksenundervisere) er indvandrerlærernes faglige forening.

 

Fællesbestyrelsen, Integrationsudvalget og Integrationsrådet tilslutter sig forslaget om, at SOSU-skolen godkendes som udbyder af danskuddannelse. Fællesbestyrelsen fremhæver, at det kan styrke rekrutteringen til de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

 

LVU's amtsklub anbefaler derimod, at SOSU-skolen ikke godkendes som udbyder. Amtsklubben mener, at det vil gå ud over kvaliteten af danskuddannelserne i København, hvis der kommer flere udbydere.

 

På baggrund af høringssvarene fastholder forvaltningen forslaget om, at SOSU-skolen godkendes som udbyder af danskuddannelse. Forvaltningen forventer – ligesom Fællesbestyrelsen - at det vil kunne styrke rekrutteringen til SOSU-skolens uddannelser.

 

SAGSBESKRIVELSE

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget behandlede på sit møde den 11. august 2004 et forslag fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen om, at Social- og Sundhedsskolen godkendes til at udbyde dele af danskuddannelse 2 og 3, og at forvaltningen bemyndiges til at fastlægge, hvilke dele af danskuddannelse 2 og 3, der skal udbydes.  (U128/04).

 

Anledningen til forslaget var, at  SOSU-skolerne fra 1. august 2004 har fået mulighed for at tilrettelægge et særligt grundforløb for voksne over 25 år med behov for undervisning i dansk sprog, kultur- og samfundsforståelse. Danskundervisningen, der indgår i de særlige grundforløb, skal varetages inden for rammerne af danskuddannelsesloven.

 

Efter aftalen om strukturreformen skal de amtskommunale SOSU-skoler overgå til selveje i 2007. Det foreslås, at danskuddannelse på SOSU-skolen i den kommunale periode finansieres med timesatser og ikke modulsatser.

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget vedtog at sende forvaltningens forslag til høring i Fællesbestyrelsen for Social- og Sundhedsuddannelserne, Det rådgivende Integrationsudvalg og Integrationsrådet.

 

Der er kommet høringssvar fra alle de tre nævnte instanser samt fra LVU's amtsklub i København. LVU (Landsforbundet af Voksenundervisere) er indvandrerlærernes faglige forening.

 

Fællesbestyrelsen, Integrationsudvalget og Integrationsrådet tilslutter sig forslaget om, at SOSU-skolen godkendes som udbyder af danskuddannelse. Fællesbestyrelsen fremhæver, at det kan styrke rekrutteringen til de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

 

LVU's amtsklub anbefaler derimod, at SOSU-skolen ikke godkendes som udbyder. Amtsklubben mener, at det vil gå ud over kvaliteten af danskuddannelserne i København, hvis der kommer flere udbydere.

 

På baggrund af høringssvarene fastholder forvaltningen forslaget om, at SOSU-skolen godkendes som udbyder af danskuddannelse. Forvaltningen forventer – ligesom Fællesbestyrelsen - at det vil kunne styrke rekrutteringen til SOSU-skolens uddannelser.

 

Danskuddannelsen på SOSU-skolen vil udgøre en så lille del af det samlede uddannelsestilbud, at det næppe vil gå ud over kvaliteten af undervisningen hos de andre udbydere.

 

Resume af de enkelte høringssvar

 

Fællesbestyrelsen forholder sig positivt til, at der etableres danskuddannelse på Social- og Sundhedsskolen ud fra det perspektiv, at muligheden for at tilbyde uddannelse til nye målgrupper kan styrke rekrutteringen til de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

 

Det rådgivende Integrationsudvalg tilslutter sig forvaltningens indstilling om, at SOSU-skolen godkendes til at udbyde dele af danskuddannelse 2 og 3. Udvalget har ingen yderligere bemærkninger.

 

Integrationsrådet kan umiddelbart tilslutte sig ideen om, at der udbydes danskuddannelse på SOSU-skolen. Integrationsrådet ser dog gerne, at der følges op på erfaringerne med og effekten af at udbyde danskundervisning på SOSU-skolerne, og at resultatet efterfølgende fremlægges for rådet. Endvidere ønsker Integrationsrådet at blive informeret, hvis SOSU-skolen fortsætter med at udbyde danskuddannelse, når den i 2007 overgår til selveje.

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen bemærker hertil, at forvaltningen ikke har mulighed for at evaluere erfaringerne med danskuddannelse på andre SOSU-skoler, men vil bede SOSU-skolen i København om medio 2006 at evaluere de foreløbige erfaringerne med at udbyde danskuddannelse. Integrationsrådet vil efterfølgende blive orienteret.

 

LVU's amtsklub forudser en væsentlig forringelse af danskundervisningen, hvis der godkendes flere udbydere i Københavns Kommune. Amtsklubben anfører, at kursistgrundlaget hos de eksisterende syv udbydere er faldende, og at der kan forventes yderligere kursistnedgang i fremtiden. Det vil derfor blive vanskeligere at danne hold med kursister, der har samme forudsætninger.

 

Forvaltningen bemærker hertil, at der på nuværende tidspunkt ikke kan konstateres et fald i det samlede antal kursister. Et fremtidigt fald kan naturligvis ikke udelukkes.

 

Antallet af kursister på kommunens sprogcentre har i de sidste fem år ligget mellem 9.000 og 10.000 personer om året. I 2003 var der 9.973 kursister. (Flere af kursisterne har formentlig blot taget en afsluttende prøve).

 

Forvaltningen er dog som udgangspunkt enig i, at der er risiko for faldende kvalitet, hvis undervisningen fordeles på et voksende antal udbydere. Der er ingen kapacitetsproblemer, og hos nogle udbydere er antallet af kursister på nogle niveauer i forvejen begrænset. (Typisk på de højere niveauer).

 

Danskuddannelsen på SOSU-skolen vil dog kun udgøre en meget begrænset del af det samlede uddannelsestilbud. Der regnes med undervisning svarende til omtrent et lærerårsværk. Nedgangen i aktiviteten hos de andre udbydere må derfor blive yderst beskeden.

 

LVU's amtsklub tvivler på, at kvaliteten af danskuddannelsen kan sikres, når undervisningen har så lille et omfang, som tilfældet vil være på SOSU-skolen.

 

Forvaltningen medgiver, at det normalt vil være mere hensigtsmæssigt, at en større udbyder løser opgaver i denne størrelsesorden som forlagt undervisning.

 

I dette tilfælde er baggrunden imidlertid ændringer i SOSU-loven, der gør det hensigtsmæssigt, at SOSU-skolen selv står for danskundervisningen for at sikre størst mulig sammenhæng mellem danskundervisningen og den øvrige undervisning på SOSU-skolen. Forvaltningen anbefaler derfor, at SOSU-skolen godkendes som udbyder på trods af opgavens begrænsede omfang. Det skal understreges, at SOSU-skolen efter forvaltningens vurdering opfylder de mindstekrav til eventuelle nye udbydere, som Uddannelses- og Ungdomsudvalget godkendte den 21. maj 2003 (U62/03).

 

LVU's amtsklub mener, at det er mest hensigtsmæssigt, at danskuddannelsen færdiggøres i sprogcenterregi før påbegyndelse af SOSU-uddannelse. Amtsklubben henviser til indslusningsåret på SOSU-uddannelsen i Brøndby samt Højvangsseminaret i Glostrup.

 

Amtsklubben ser en fare for, at danskuddannelsen bliver for snæver, hvis man kombinerer dele af danskuddannelse 2 og 3 med en 'faguddannelse' i særlige grundforløb på SOSU-skolen. Amtsklubben understreger, at det er vigtigt at sikre det generelle danskuddannelsesniveau, dels for at "muliggøre fleksibiliteten i forhold til arbejdsmarkedet", dels for at gøre deltagerne i stand til at tage en afsluttende danskprøve inden for de tre år, som en udlænding som udgangspunkt har til at gennemføre en danskuddannelse ifølge lov om danskuddannelse.

 

Forvaltningen bemærker hertil, at danskundervisning efter lov om danskuddannelse skal være alment kompetencegivende. Det gælder også, når udbyderen er en SOSU-skole. Man kan tage 'faglige' emner op i undervisningen, men egentlig 'fagdansk' ligger uden for danskuddannelsesloven.

 

Forvaltningen vurderer, at det vil stille deltagerne bedre på arbejdsmarkedet, hvis danskuddannelse kombineres med en grundlæggende social- og sundhedsuddannelse.

 

Det er ikke meningen, at SOSU-skolen skal udbyde hele danskuddannelser – kun de moduler, der er relevante i forbindelse med grundforløb for personer, der ønsker anden uddannelse på SOSU-skolen. SOSU-skolen ønsker at udbyde undervisning i modul tre til seks på Danskuddannelse 2 og tre til fem på Danskuddannelse 3. Modul seks på danskuddannelse 2 og modul fem på danskuddannelse 3 kan afsluttes med henholdsvis prøve i dansk 2 og prøve i dansk 3.

 

Personer med behov for at gennemføre en hel danskuddannelse må derfor tage hele eller dele af uddannelsen hos en anden udbyder.

 

Det undrer LVU's amtsklub, at der i forhold til SOSU-skolen foreslås en anden finansiering end de syv eksisterende udbydere, hvoraf to er kommunale.

 

Forvaltningen bemærker, at kommunerne ifølge danskuddannelsesloven skal finansiere private udbydere med (forudbetalte) modulsatser, men har valgfrihed, når det drejer sig om kommunale udbydere.

 

Det kommunale sprogcenter, der er tilknyttet Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, får ligesom de fem private sprogcentre betaling pr. undervisningsmodul, når det drejer sig om almindelig undervisning. Hensigten er, at give Kigkurren vilkår, der nemt kan sammenlignes med de private sprogcentres.

 

Efter aftalen om strukturreformen skal de amtskommunale SOSU-skoler overgå til selveje i 2007.  Det er forvaltningens vurdering, at det vil gøre overgangen til selveje mere enkel, hvis danskundervisningen på SOSU-skolen finansieres med timesatser i den kommunale periode i stedet for (forudbetalte) modulsatser. Det vil blandt andet betyde, at skolen ved overgangen til selveje ikke vil skylde kommunen undervisning.

 

Ved fastsættelsen af betalingen til SOSU-skolen vil der blive taget udgangspunkt i de timesatser, der ligger til grund for beregningen af modulsatserne til de øvrige udbydere.

 

LVU's amtsklub spørger, om det inden 2007, hvor SOSU-skolen overgår til selveje, vil være muligt at etablere og færdiggøre uddannelsen for et antal kursister.

 

Forvaltningen forventer, at det er muligt for SOSU-skolen at udbyde relevante danskuddannelsesmoduler fra årsskiftet og som minimum i to år.

 

Det er som nævnt ikke meningen, at nogen skal gennemføre en hel danskuddannelse på SOSU-skolen, kun de sidste moduler.

 

Hvis SOSU-skolen mod forventning ikke udbyder danskuddannelse fra 2007, vil kursister, der mangler afsluttende danskundervisning uden videre kunne færdigundervises hos en af de andre udbydere, fordi danskundervisningen på SOSU-skolen finansieres med timesatser.

 

LVU's amtsklub spørger videre, hvilke konsekvenser det vil få for kursister, der ikke er undervist til afsluttende niveau inden for de tre år, som en udlænding som udgangspunkt har til at gennemføre en danskuddannelse ifølge lov om danskuddannelse.

 

Personer, der ikke har gennemført en hel danskuddannelse på 'normeret tid', kan ifølge danskuddannelsesloven blive afkrævet betaling for videre undervisning. Forvaltningen har umiddelbart ikke grund til at tro, at danskuddannelsen vil blive forlænget, fordi den gennemføres på SOSU-skolen.

 

LVU's amtsklub mener, at personer, der deltager i danskuddannelse på SOSU-skolen, skal betale 1.000 kr. for at gå til en afsluttende prøve, fordi det i henhold til loven kun er sprogcentrene, der kan udbyde de afsluttende prøver.

 

Forvaltningen bemærker, at det for alle, der har gennemført undervisningen på et afsluttende modul, er gratis at gå til den afsluttende prøve. Udgiften til prøven afholdes af den udbyder, kursisten har gået til undervisning hos. SOSU-skolen skal derfor betale for afsluttende prøver til SOSU-skolens kursister. At man skal tage den afsluttende prøve hos en anden udbyder, kan også i nogle tilfælde være nødvendigt for kursister, der gennemfører danskuddannelsen på et sprogcenter, fordi kun to af de syv sprogcentre i Københavns Kommune er autoriseret af Integrationsministeriet til at afholde Studieprøven, der er en af de afsluttende prøver på danskuddannelse 3.

 

 

 

Økonomi

 

Konsekvenser for budgettet hvis SOSU-skolen bliver udbyder

 

Danskundervisningen, der indgår i de særlige grundforløb, skal varetages inden for rammerne af danskuddannelsesloven og skal betales af elevens bopælskommune, fordi danskuddannelse er en primærkommunal opgave. Staten forudsætter derfor, at indførelsen af de særlige grundforløb er udgiftsneutral.

 

Hvis de københavnere, der modtager danskuddannelse på SOSU-skolen er personer, der ellers ville have modtaget danskuddannelse hos en anden udbyder, så vil det som udgangspunkt ikke belaste Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens budget til danskuddannelse, at SOSU-skolen godkendes som udbyder.

 

Det kan imidlertid ikke udelukkes, at det vil være en delvist ny målgruppe, der vil benytte tilbuddet på SOSU-skolen. Halvdelen af udgifterne finansieres ved direkte statstilskud, hvorfor det må antages, at en eventuel merudgift vil kunne afholdes inden for den eksisterende budgetramme. 

 

Fra 2007 stiller sagen sig anderledes. Til den tid bortfalder det såkaldte timetilskud, og man må også af den grund tage stilling til, om det er hensigtsmæssigt at videreføre danskuddannelsestilbuddet på SOSU-skolen, når skolen overgår til selveje.

 

Blandt de personer, der kan have brug for danskuddannelse på SOSU-skolen, kan der være danske statsborgere. Danske statsborgere hører imidlertid – med enkelte undtagelser – ikke til målgruppen for danskuddannelserne, og de pågældende er derfor henvist til at benytte den forberedende voksenundervisning (FVU), som SOSU-skolen også kan tilbyde. Det er dog ikke i alle tilfælde et tilstrækkeligt tilbud. SOSU-skolen kan ikke umiddelbart forudse, om begrænsningen af målgruppen for danskuddannelserne vil give nævneværdige problemer.

 

Konsekvenser for andre udbydere

 

Det kan betyde en nedgang i aktiviteten hos Københavns Kommunes andre udbydere, hvis SOSU-skolen bliver udbyder. Kommunen har i forvejen to kommunale danskudbydere og driftsaftale med fem private danskudbydere. Danskuddannelsen på SOSU-skolen vil dog kun udgøre en meget begrænset del af det samlede uddannelsestilbud.

 

Valg af finansieringsmåde

 

I følge aftalen om strukturreformen skal de amtskommunale SOSU-skoler overgå til selveje i 2007. Danskuddannelserne er derimod en primærkommunal opgave og forbliver kommunal.

 

For at gøre overgangen til selveje mere enkel foreslår forvaltningen, at danskuddannelse på SOSU-skolen i den kommunale periode finansieres med timesatser og ikke modulsatser.

 

Efter danskuddannelsesloven skal kommunen betale private danskuddannelsesudbydere for moduler, som en person begynder på. (En danskuddannelse er opdelt i seks moduler). Det betyder, at kommunen forudbetaler store beløb til de private udbydere, som skal modsvares af undervisning til et stort antal personer, der endnu ikke har fuldført et modul.

 

Kommunen er ikke tvunget til at anvende denne finansieringsform i forhold til kommunale udbydere, fordi et sådant krav ville stride mod det kommunale selvstyre, men Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede den 3. december 2003 (U146/03) efter forvaltningens indstilling, at det kommunale sprogcenter Kigkurren skulle have vilkår, der ligner de private udbyderes, når Kigkurren varetager sammenlignelige opgaver. Kigkurren tildeles derfor også ressourcer pr. påbegyndt modul, når det drejer sig om Kigkurrens almindelige danskundervisning.

 

I forhold til SOSU-skolen anbefaler forvaltningen, at man tildeler ressourcer pr. planlagte kursisttime i den kommunale periode og ikke pr. påbegyndt modul. Det vil give følgende fordele:

 

1) Skolen vil ikke ved overgangen til selveje have fået ressourcer til endnu ikke gennemført undervisning.

 

2) Skolen behøver i den kommunale periode ikke at færdigundervise personer, der i løbet af et danskuddannelsesmodul opgiver planen om en SOSU-uddannelse. (Princippet om modulbetaling betyder, at en kursist er 'stavnsbundet', indtil modulet er gennemført).

 

3) Ressourcetildelingen i den kommunale periode vil afhænge direkte af det faktiske forbrug af danskundervisningstimer på skolen. Det er en fordel, fordi det drejer sig om en ny type tilbud, og skolen ikke præcist kan forudsige behovet for undervisningstimer pr. modul.

 

Ved fastsættelsen af betalingen til SOSU-skolen vil forvaltningen tage udgangspunkt i de timesatser, der ligger til grund for beregningen af modulsatserne til de øvrige udbydere.

 

 

Miljøvurdering

 

Forslagene har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser.

 

 

Høring

 

Ingen yderligere bemærkninger.

 

 

BILAG VEDLAGT

 

·        Indkomne høringssvar fra Det rådgivende Integrationsudvalg, Integrationsrådet, Fællesbestyrelsen for SOSU-uddannelserne og LVU-amtsklub 

 

 

 

 

                                            Peter Rasmussen

                                                                                       Bodil Hendrichsen