Beretning fra Revisionsdirektoratet
Beretning fra Revisionsdirektoratet
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 3. oktober 2001
8. Beretning fra Revisionsdirektoratet
UUU 283/2001 J.nr. U161/01
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at udvalget afgiver nedenstående udtalelse til Revisionsdirektoratet
RESUME
Revisionsdirektoratet har i brev af 13. september 2001 fremsendt beretningen om direktoratets virksomhed og revisionen af årsregnskabet for 2000.
Direktoratet udbeder sig Uddannelses- og Ungdomsudvalgets stillingtagen til den del af beretningen, der angår udvalgets forvaltning.
Forvaltningen har udarbejdet forslag til denne udtalelse.
SAGSBESKRIVELSE
Revisionsdirektoratet har i brev af 13. september 2001 fremsendt beretningen om direktoratets virksomhed og revisionen af årsregnskabet for 2000. Beretningen er sendt til samtlige medlemmer af Borgerrepræsentationen.
Direktoratet udbeder sig Uddannelses- og Ungdomsudvalgets stillingtagen til den del af beretningen, der angår udvalgets forvaltning.
Uddannelses- og Ungdomsudvalget har behandlet protokollater fra Revisionsdirektoratet vedrørende følgende emner: Kontraktledelse i Københavns kommune og Årsregnskabet for 2000. Endvidere har Revisionsdirektoratet efter anmodning fra udvalget foretaget en undersøgelse af merudgifterne for 2000 for Det Kongelige Opfostringshus.
Det er disse emner, der indgår i beretningen vedrørende udvalgets forvaltning.
Det foreslås på denne baggrund, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget afgiver nedenstående udtalelse til Revisionsdirektoratet:
"Revision vedrørende Uddannelses- og Ungdomsudvalget
I beretningen indgår (side 79 – 94) emner vedrørende Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Desuden har udvalget behandlet Kontraktledelse i Københavns Kommune. Dette er behandlet side 224 – 281.
Om de enkelte emner kan oplyses:
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens årsregnskab for 2000.
Revisionsdirektoratet har fremsendt revisionsprotokollatet (13/2000) den 21. juni 2001. Sagen blev behandlet på udvalgets møde den 8. august 2001.
Ungdomsskolens bestyrelse behandler på sit møde den 4. oktober 2001 den del af protokollatet, der vedrører Ungdomsskolen.
Derudover foreligger der ikke på nuværende tidspunkt yderligere oplysninger i sagen, men i overensstemmelse med forvaltningens indstilling til udvalgsmødet vil der til december blive udarbejdet en ajourført redegørelse om forholdene beskrevet i protokollatet. Denne redegørelse vil efter behandlingen i udvalget blive fremsendt til Revisionsdirektoratet.
Kontraktledelse i Københavns kommune
Udvalget har afgivet bemærkninger til undersøgelsen vedrørende Kontraktledelse i Københavns kommune.
Revisionsdirektoratet har fremsendt revisionsprotokollatet (7/2000) den 23. maj 2001. Sagen blev behandlet på udvalgets møde den 8. august 2001.
I forhold hertil kan supplerende oplyses, at udvalget den 8. august 2001 har godkendt, at der indgås en virksomhedskontrakt med Voksenpædagogisk Center i Københavns Kommune.
Det Kongelige Opfostringhus – DKO
Uddannelses- og Ungdomsudvalget anmodede den 26. marts 2001 Revisionsdirektoratet om at foretage en undersøgelse af merudgiften i 2000 på Det Kongelige Opfostringshus.
Undersøgelsen blev fremsendt den 1. august 2001 og behandlet på udvalgets møde den 15. august 2001.
Det fremgår af Revisionsdirektoratets beretning side 59 at Økonomiforvaltningens arbejde med udarbejdelse af materiale om god tilskudsforvaltning desværre er forsinket. Det forventes færdiggjort inden udgangen af 2001.
Dette kan indebære, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens regelsæt for tilskudsforvaltning for de selvejende institutioner herunder DKO ikke kan færdiggøres i efteråret 2001, som oprindelig planlagt."
Økonomi
Ingen bemærkninger
Høring
Ingen
BILAG VEDLAGT
- Beretning om revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 2000, september 2001 (er allerede sendt til samtlige medlemmer af Borgerrepræsentationen)
Peter Rasmussen
Søren Stahl Nielsen