Mødedato: 03.10.2001, kl. 13:00

Navngivning af den nye skole med integreret fritidsordning (KKFO) til elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser

Navngivning af den nye skole med integreret fritidsordning (KKFO) til elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 3. oktober 2001

 

14. Navngivning af den nye skole med integreret fritidsordning (KKFO) til elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser

UUU 289/2001 J.nr. U100/01

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

at udvalget godkender, at den nye skole med integreret fritidsordning (KKFO) til elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser får navnet Frejaskolen

RESUME

Udvalget besluttede på sit møde den 20. juni 2001 at fremsende begæring til Vejnavnenævnet om en udtalelse med hensyn til, at den nye skole med integreret fritidsordning (KKFO) til elever med gennnemgribende udviklingsforstyrrelser får navnet Frejaskolen.

Vejnavnenævnet har i skrivelse af 18. september 2001 meddelt, at nævnet ikke har bemærkninger til det foreslåede navn.

SAGSBESKRIVELSE

I indstillingen til mødet den 9. maj 2001 foreslog Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, at skolen fik navnet Absalonskolen. Begrundelsen for dette var, at Absalon repræsenterer hele København, hvad skolen også gør, fordi den er et tilbud til elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser uanset bopæl. Navnet er ikke knyttet til en bestemt del af byen, hvorfor navnet udelukkende er skolens navn og ikke signalerer en placering i en bestemt gade eller et bestemt distrikt i byen.

På udvalgets møde den 9. maj 2001 blev forslaget om at kalde den nye skole for "Absalonskolen" tilbagevist til forvaltningen.

På baggrund af udvalgets beslutning har børn og ansatte foreslået navne fra den nordiske mytologi, og alternative forslag til navn er:

  • Frejaskolen
  • Odinskolen
  • Ragnarokskolen
  • Thorskolen
  • Asgårdsskolen

Udvalget besluttede på mødet den 20. juni 2001 at fremsende begæring til Vejnavnenævnet om en udtalelse med hensyn til navngivelse af skolen til Frejaskolen.

Vejnavnenævnet har i sit møde den 5. september 2001 drøftet Uddannelses- og Ungdomsudvalgets forslag om, at navngive den midlertidige skole for elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser på Sjællandsgades Skole "Frejaskolen".

Økonomi

Ingen bemærkninger

Høring

Ingen bemærkninger

Andre konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

BILAG VEDLAGT

  • Brev af 18. september 2001 fra Vejnavnenævnet

 

 

Peter Rasmussen

Michael Schultz

 

 

Til top