Mødedato: 02.08.2000, kl. 09:00

Tillægsbevillinger til 2000

Tillægsbevillinger til 2000

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 2. august 2000

 

9. Tillægsbevillinger til 2000

UUU 205/2000 J.nr. U123/00

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at det anbefales overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

at der overføres i alt 29 mill. kr. fra anlægsbudgettet i 2000 til 2001 i forbindelse med udskudte anlægsprojekter

at det godkendes, at der omflyttes beløb mellem budgetområderne, jf. nedenfor

RESUME

Af Økonomiforvaltningens brev af 3. juli 2000 om indkaldelse af regnskabsprognose for 2000 fremgår, at regnskabsprognosen og forhold, som er afdækket i forbindelse med forberedelse af budgetforslag 2001, danner grundlag for eventuelle forslag om korrektioner af budget 2000. Derudover har Økonomiforvaltningen i brev af 27. juni 2000 fremsendt et brev om efterregulering af rammekorrektionen vedrørende ændrede regler for sygedagpenge. Økonomiforvaltningen vil fremsætte forslag til tillægsbevillinger på disse områder.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har derudover udarbejdet forslag til tillægsbevillinger for 2000 vedrørende dels overflytning af bevilling vedrørende anlæg til 2001 samt omflytning af bevillinger mellem budgetområderne, bl.a. i forbindelse med disponeringen af bufferpulje.

 

SAGSBESKRIVELSE

Bevilgede tillægsbevillinger

Uddannelses- og Ungdomsudvalget er netto tildelt i alt 77,2 mill. kr. i tillægsbevillinger af Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget.

DUT-kompensation

I henhold til Økonomiforvaltningens brev af 3. juli 2000 vil der blive stillet forslag om tillægsbevillinger på følgende områder:

  • Konto 3.01.1 Uddannelsesplaner i folkeskolen: 230.000 kr.

Der er kommet ny bekendtgørelse, som øger kravet til uddannelsesplaner i folkeskolen.

  • Konto 3.41.1 Efterregulering for ekstra pædagogikumpladser: 560.000 kr.

Antallet af uddannelsespladser til den pædagogiske uddannelse af gymnasielærere er øget.

  • Konto 3.37.1 Enkeltfagsundervisning af forsikrede ledige: -4.900.000 kr.

Der er indført ny betalingsmodel for undervisning af forsikrede ledige, således at Arbejdsformidlingen betaler for den undervisning, som efterspørges.

  • Konto 3.37.1 Finansieringsomlægning for ikke-forsikrede ledige: -2.540.000 kr.

Der er indført ny betalingsmodel, således at kommuner betaler for undervisningsydelsen, når ikke-forsikrede ledige henvises til undervisning af kommunen.

  • Konto 3.01.1 Sprogstimulering af tosprogede førskolebørn: -4.000.000 kr.

I 1999 forventedes etablering af sprogstimulering for 500 børn. Etableringen af undervisningen skete langsommere end forventet. Derfor blev der overført 2,1 mill. kr. til 2000. Den aktuelle behov på området er 260 børn, hvorfor bevillingen i 2000 kan reduceres med 4 mill. kr. i BR-kommunen.

  • Konto 5.15.1 Økonomiske fripladser: -293.000 kr.

Der er kommet nye regler for forældrebetaling i daginstitutioner, og loven om børnetilskud m.v. er ændret.

Derudover har Økonomiforvaltningen i brev af 27. juni 2000 peget på en efterregulering på følgende område:

  • Ligestilling af private og offentlige arbejdsgivere mht. sygedagpenge: 2.727.000 kr.

Sagen er genoptaget i forbindelse med DUT-forhandlingerne i foråret. Efterreguleringen, som skønnes at påvirke udvalgets bevillingsområder forholdsmæssigt, forventes at medføre en udvidelse af budgetrammen for 2000.

For Uddannelses- og Ungdomsudvalget er der endvidere et ikke afklaret forhold vedrørende kommunens betaling for københavnske elever på produktionsskoler. Dette forventes afgjort i august 2000.

Derudover skal der ske en regulering af budgetrammen i forbindelse med indførelse af deltagerbetaling på AVU og enkeltfags-hf. Borgerrepræsentationen besluttede på sit møde den 14. juni 2000, at rammen for 2000 skal reduceres med den opnåede merindtægt. Merindtægten kan ikke opgøres på nuværende tidspunkt.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen kan endvidere pege på behovet for tillægsbevillinger på følgende områder:

Overførsel mellem 2000 og 2001

På nuværende tidspunkt er det generelt ikke muligt at opgøre behovet for overførsel af bevillinger. Dette vil ske i forbindelse med oktober-kalkulen, bl.a. ud fra skoler og institutioners overførsel af selvforvaltede midler. I forbindelse med beslutning om udskydelse af anlægsprojekter søges dog allerede nu overført følgende:

  • Konto 3.01.3 Folkeskoler anlæg: 12.000.000 kr.
  • Konto 5.15.3 Fritidshjem anlæg: 17.000.000 kr.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede på mødet den 21. juni 2000 af hensyn til overholdelse af anlægsbudgettet for 2001 at udskyde planlagte anlægsopgaver, samt at søge ikke disponerede midler overført fra indeværende års anlægsprojekter til 2001.

I budgetforliget for 2000 blev der fastlagt en anlægsramme på folkeskoleområdet for 2001 på i alt 205 mill. kr. Fratrækkes herfra 5 mill. kr. til tilbagebetaling af lån i.f.m. flytning af Ungdomsskolen på Amager til Kvarterhuset i Jemtelandsgade, er der til rådighed til nye anlægsopgaver i 2001 i alt 200 mill. kr.

Det vil ikke være muligt at opfylde alle de foreliggende handleplanarbejder inden for den i budgetforliget afsatte ramme for 2001.

Som baggrund for "ophobningen" af anlægsinvesteringer i 2001 og dermed det forventede merforbrug kan bl.a. peges på :

- beslutningen om at udskyde anlægsprojekter for i alt 29 mill. kr. i f.m. vedtagelsen af budgettet for 1999

- fremrykning af planerne for en ny skole på Indre Østerbro inkl. afledte arbejder i forhold til planerne i.f.m. budgetforliget for 2000

- overbygningsskole på Ydre Nørrebro

- flytning af Musikskolen og Billedskolen fra Ryesgade 101 til Brune Kødby (skønnet samlet udgift 28 mill. kr.)

- vedtagelse af ny og mere udgiftskrævende helhedsplan for Rødkilde Skole

- Ny skole på Skoleholdervej

På denne baggrund har Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttet at søge 29,0 mill. kr. overført fra 2000 til 2001.

Overførsel af bevillinger mellem budgetområder

I Revisionsdirektoratets bemærkninger vedrørende årsregnskabet for 1999 peges på, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget burde have søgt Borgerrepræsentationens godkendelse af overførsel af bevillinger mellem de enkelte budgetområder.

Behovet for overførsel opstår bl.a. i forbindelse med Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutninger om anvendelse af bufferpuljen. Herudover vil der være behov for overførsel af bevillinger i forbindelse disponeringen af centrale puljer.

Endelig overflyttes de afsatte beløb vedrørende konsulenter fra forvaltningen til fritidshjem og –klubområdet. Herved kommer regnskabsføringen til at svare til den nuværende praksis på folkeskole- og gymnasieområdet.

På denne baggrund har forvaltningen udarbejdet forslag til overflytning mellem de enkelte budgetområder.

Af bilag 1 fremgår de forskellige overflytninger.

 

Økonomi

Samlet indebærer ovenstående følgende ændringer af bevillingerne i 2000, jf. bilag 1:

Konto Område Beløb

Folkeskoleområdet

3.01.1 Folkeskoler - 600.000

3.04.1 Skolepsykologer - 1.800.000

3.49.1 Elevkørsel -1.100.000

Ungdomsuddannelser

3.41.1 Gymnasieskoler 100.000

3.76.1 Ungdomsskolen 300.000

Voksenuddannelser

3.37.1 Prøveforberedende enkeltfagsundervisning 100.000

Fritidshjem og -klubber

3.05.1 Skolefritidsordninger 2.000.000

3.10.1 Bidrag til staten- 2.000.000

5.14.1 Integrerede institutioner 600.000

5.15.1 Fritidshjem 3.000.000

5.16.1 Klubber 1.800.000

Administration

6.51.1 Sekretariat og forvaltninger - 2.400.000

Anlæg

3.01.3 Folkeskoler anlæg -12.000.000

5.15.3 Fritidshjem anlæg - 17.000.000

Høring

Ingen

 

Andre konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

BILAG VEDLAGT

  • Oversigt over forslag til tillægsbevillinger

 

 

 

Peter Rasmussen

Søren Stahl Nielsen

 

Til top