Orientering om Indenrigsministeriets afgørelse vedrørende § 20, stk. 4, i den kommunale styrelseslov
Orientering om Indenrigsministeriets afgørelse vedrørende § 20, stk. 4, i den kommunale styrelseslov
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 2. august 2000
12. Orientering om Indenrigsministeriets afgørelse vedrørende § 20, stk. 4, i den kommunale styrelseslov
UUU 208/2000 J.nr. U117/00
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at orienteringen om Indenrigsministeriets afgørelse vedrørende § 20 stk. 4, i den kommunale styrelseslov tages til efterretning
RESUME
Indenrigsministeriet har i skrivelse af 16. maj 2000 afgivet svar med hensyn til kommunalt ansattes adgang til at overvære møder i Københavns Kommunes Familie- og Arbejdsmarkedsudvalg.
SAGSBESKRIVELSE
Medlem af Borgerrepræsentationen Hellen Hedemann rettede den 5. april 1999 henvendelse til Indenrigsministeriet vedrørende kommunalt ansattes adgang til at overvære møder i Københavns Kommunes Familie- og Arbejdsmarkedsudvalg.
Indenrigsministeriet har i skrivelse af 16. maj 2000 afgivet svar med hensyn til ovennævnte henvendelse. Der henvises til vedlagte bilag for en nærmere gennemgang af Indenrigsministeriets svarskrivelse.
Det fremgår af § 5, stk. 3 i forretningsordnen for Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at med henblik på varetagelse af sekretariatsfunktioner m.v. for udvalget overværes møderne som minimum af den administrerende direktør og sekretariatschefen.
Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede endvidere den 17. juni 1998, at den samlede direktion kan deltage ved udvalgsmøderne.
Af Indenrigsministeriets skrivelse fremgår, at udvalget kan give en generel tilladelse vedrørende direktionens overværelse af udvalgsmøderne såfremt udvalget vurderer, at samtlige medlemmer af direktionen har en faglig tilknytning til alle sager, udvalget behandler.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Høring
Ingen bemærkninger
Andre konsekvenser
Ingen bemærkninger
BILAG VEDLAGT
Peter Rasmussen
Michael Schultz