Godkendelse af fælles ramme for pædagogisk tilsyn i daginstitutioner og klubber
Godkendelse af fælles ramme for pædagogisk tilsyn i daginstitutioner og klubber
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for Fællesmøde mellem FAU/UUU torsdag den 2. juni 2005
3. Godkendelse af fælles ramme for pædagogisk tilsyn i daginstitutioner og klubber
J.nr. 267187
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og
Ungdomsforvaltningen indstiller,
at Familie- og
Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget godkender den vedlagte fælles ramme for pædagogisk
tilsyn i dagtilbud og klubber
RESUME
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og
Ungdomsforvaltningen har udarbejdet et forslag til fælles ramme for systematisk
pædagogisk tilsyn i daginstitutioner og klubber i Københavns Kommune. Begge
udvalg besluttede i december 2004 at afvente resultatet af en høring i Uddannelses-
og Ungdomsforvaltningen før de tager endelig stilling til den fælles ramme.
På Uddannelses- og
Ungdomsudvalget møde den 2. marts 2005 godkendte udvalget en fælles ramme med
ændringer foretaget på baggrund af høringen i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.
Høringssvarene udtrykker generelt tilfredshed med forslaget. Derudover er der
en række temaer, som går igen i høringssvarene.
De ændringer i den
fælles ramme, som Uddannelses- og Ungdomsudvalget godkendte, var imidlertid
ikke forinden drøftet med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Familie-
og Arbejdsmarkedsudvalget.
Forvaltningerne har
derfor nu i fællesskab justeret den fælles ramme for det pædagogiske tilsyn i
dagtilbud og klubber og forelægger den nu til fælles politisk vedtagelse i de
to udvalg.
SAGSBESKRIVELSE
Den fælles ramme for pædagogisk tilsyn har været forelagt til
godkendelse en gang i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og to gange i
Uddannelses- og Ungdomsudvalget.
·
På Familie- og
Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 1. december 2004, hvor udvalget besluttede at
udsætte sagen med anbefaling om, at den tages op på et fællesmøde mellem
Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget efter
Uddannelses- og Ungdomsudvalgets høring.
·
På Uddannelses-
og Ungdomsudvalgets møde den 8. december 2004, hvor udvalget godkendte andet
"at" i indstillingen om at sende forslaget til høring, idet det blev
besluttet, at paraplyorganisationerne også høres.
Udvalget havde endvidere følgende
bemærkninger:
"Det
er udvalgets opfattelse, at der skal arbejdes videre med følgende problemstillinger,
som udvalget også imødeser høringsparternes bemærkninger til:
·
Hvorledes kan forældrebestyrelserne og
personale få en rolle i forhold til det pædagogiske tilsyn? Forvaltningens
forslag til inddragelse af forældrebestyrelserne og det pædagogiske personale.
·
Hvorledes kan institutionernes egen
virksomhedsplan, årsplan eller udviklingsplan blive omdrejningspunktet for
dialogen mellem institutionen og det forvaltningsmæssige og politiske niveau i
stedet for tilsynsrapporten? Forvaltningens forslag til dette.
·
Hvorledes får man adskilt nødvendige
kontrolfunktioner fx omkring sundhedsmæssige forhold, økonomi, overgreb og
klagesager fra den dialogbaserede ledelsesform i forhold til den pædagogiske og
institutionelle udvikling? Forvaltningens forslag til dette.
·
Hvad er forvaltningens overvejelse over
værdibaseret ledelse i forhold til regel og kontrolstyring? Forslag til
hvorledes det kan afspejle sig i rammen for det pædagogiske tilsyn."
På Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den
2. marts 2005, hvor udvalget godkendte den fælles ramme med ændringer foretaget
på baggrund af den gennemførte høring. De ændringer var ikke drøftet forinden
med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Familie- og
Arbejdsmarkedsudvalget.
Udvalget vedtog desuden, at der efter 2 år sker en evaluering
af det pædagogiske tilsyn med fokus på problemet i forholdet mellem den
kontrollerende tilsynsfunktion og den dialogbaserede udviklingsopgave.
Udvalget ønskede endvidere følgende tilført
til beslutningsprotokollen: "Uddannelses-
og Ungdomsudvalget ser et dilemma mellem det at løse tilsynsopgaver og
udviklingsopgaver. Det er i det videre arbejde vigtigt at få beskrevet tilsynsopgaven
indgående. Disse bemærkninger er baggrunden for det supplerende beslutningsforslag."
På baggrund af beslutningerne fra de politiske behandlinger af den
fælles ramme for det pædagogiske tilsyn i daginstitutioner og klubber
forelægges sagen nu på fælles udvalgsmøde for at sikre en fælles beslutning.
I relation til den
fælles ramme, der blev behandlet og godkendt af Uddannelses- og Ungdomsudvalget
den 2. marts 2005 er der foretaget enkelte tekstmæssige ændringer i relation
til følgende emner:
·
Formålet med
pædagogisk tilsyn. Et tidligere afsnit om skærpet tilsyn og uanmeldte
tilsynsbesøg er nu udeladt, jf. fællesrammens side 3.
·
Tilsyn med
andre forhold end det pædagogiske arbejde. Tilsyn med legepladsens sikkerhed i
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er nu beskrevet som supplement til den
gældende praksis i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, jf. fællesrammens side
5.
·
Personalerepræsentanters
tilstedeværelse i forbindelse med tilsynsbesøg. Tidligere var det et krav at en
personalerepræsentant skulle deltage, nu er det en valgmulighed, jf.
fællesrammens side 8.
·
Selvejende
institutionsbestyrelsers deltagelse i tilsynsbesøg. Tidligere var det en
anbefaling, at bestyrelser i selvejende institutioner de
ltog i tilsynsbesøg, nu
er det en valgmulighed, jf. fællesrammens side 8.
·
Tilsynsrapporten.
Tidligere var en orientering af personalet og (forældre)bestyrelsen om
tilsynsbesøgets resultater et krav, nu er det et krav, at resultatet af
tilsynsbesøget drøftes med personale og (forældre)bestyrelse, jf. fællesrammens
side 9.
1. Den fælles ramme for det
pædagogiske tilsyn
Der har ikke tidligere været fælles retningslinier for det pædagogiske
tilsyn i København. Nu har forvaltningerne i samarbejde udviklet denne fælles
ramme for systematisk pædagogisk tilsyn (se bilag).
Rammen omfatter og beskriver de pædagogiske konsulenters årlige
tilsynsbesøg i
·
kommunale og
selvejende daginstitutioner
·
kommunale og
selvejende klubber
·
Københavns
Kommunes fritidsordninger (KKFO'er)
·
puljeinstitutioner
·
specialtilbud i
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen
Det pædagogiske tilsyn skal både være kontrol og samtidig udgangspunkt
for udvikling. Derfor er der i rammen lagt vægt på processen. Målet har været
at udvikle en rummelig ramme for systematisk pædagogisk tilsyn, der både kan
sikre en fælles standard for tilsynet og respektere de mange forskelle, der er
på institutionerne, i de to forvaltninger og i lokalområderne.
Med udgangspunkt i den fælles ramme skal forvaltningerne efterfølgende
udarbejde konkrete modeller for, hvordan det systematiske pædagogiske tilsyn
skal udføres i praksis (se også underafsnit 3).
2. Høringssvar
Der har været gennemført høring af den fælles ramme for det pædagogiske
tilsyn i daginstitutioner og klubber blandt institutionslederne i begge
forvaltninger, blandt institutionsbestyrelser, i Fællesrådet for
fritidsinstitutioner og klubber, blandt
de faglige organisationer og paraplyorganisationerne.
Høringssvarene er generelt positive overfor udvikling af en model for
systematisk pædagogisk tilsyn og udtrykker tilfredshed med idéen om en fælles
tilsynsmodel.
Høringssvarene indeholder dog også en række kommentarer til den fælles
ramme og den konkrete udmøntning af modellen. Kommentarerne er centreret
omkring følgende temaer:
·
tilsynet med
selvejende institutioner
·
en uddybende
beskrivelse vedrørende tilsynets formål og afgrænsning
·
standarder der
giver plads til forskellighed
·
forholdet
mellem kontrol og udvikling
·
bestyrelsen og
personalets deltagelse i tilsynsbesøg
2.1. Tilsyn med selvejende
institutioner
Høringssvarene peger på at det er vigtigt at være opmærksom på, der i
nogle dele af tilsynet er forskel på kommunale institutioner, hvor kommunen er
arbejdsgiver, og selvejende institutioner, hvor institutionsbestyrelsen er
arbejdsgivere.
Forvaltningerne er opmærksomme på det forhold. Enkelte steder i den
fælles ramme er der skelnet mellem kommunale og selvejende institutioner.
Forskellene i tilsynet på kommunale og selvejende institutioner vil blive
tydeliggjort og præciseret i forvaltningernes udmøntning af den fælles ramme i
konkrete tilsynsmodeller.
2.2. Uddybende beskrivelse
vedrørende tilsynets formål og afgrænsning
I nogle høringssvar efterlyses en uddybende beskrivelse af tilsynets
formål og afgrænsning.
I den indstilling de to udvalg fik forelagt i december 2004 indgik der
tre afsnit om tilsynets formål og afgrænsning. For at imødekomme høringssvarene
er disse tre afsnit er nu sat ind i den fælles ramme.
2.3.
Kvalitetsstandarder der giver plads til
forskellighed
Nogle høringssvar understreger vigtigheden af at der i tilsyn opereres
med kvalitetsstandarder, der giver plads til forskellighed i udviklingen af den
pædagogiske praksis, herunder at der tages hensyn til lokale forhold og
muligheder.
Forvaltningerne er enige heri og opfatter det som en forudsætning for
den fælles ramme for systematisk pædagogisk tilsyn, at tilsynet er
karakteriseret ved respekt for den enkelte institution. Som følge heraf skal
tilsynsbesøgene være karakteriseret ved åbenhed og dialog, for eksempel ved at
dagsordenen for tilsynet fastsættes i et samarbejde mellem institutionen og
forvaltningen. Dermed rummer og respekterer tilsynet de involverede parter. Det
er afgørende, at tilsynsbesøget opleves som et samarbejdsmøde, hvor der er en
tillidsfuld og ligeværdig dialog
mellem institution og forvaltning.
2.4. Forholdet mellem kontrol
og udvikling
Nogle høringssvar lægger vægt på at der skelnes mellem kontrol og
udvikling i det pædagogiske tilsyn
I den fælles ramme er der beskrevet fire tæt forbundne dimensioner i
det pædagogiske tilsyn – kontrol, dialog, udvikling og opfølgning. Kontrollen
er en del af det lovpligtige tilsyn og det er forvaltningernes holdning, at
kontrol og udviklingsdimensioner ikke i praksis kan adskilles. De pædagogiske
konsulenter har altid en kontrolfunktion uanset om de er på tilsynsbesøg i en
institution eller de kommer der som led i udviklingsarbejde.
I forhold til den konkrete udmøntning af den fælles ramme vil
forvaltningerne arbejde med balancen mellem kontrol og udvikling, så fokus på
selve tilsynsbesøget bliver en udviklingsorienteret dialog med institutionen og
ikke så meget kontrol af faktuelle forhold.
&
nbsp;
2.5. Bestyrelsen og personalets
deltagelse i tilsynsbesøg
Nogle høringssvar peger på, at personalet og for de selvejende
institutioners vedkommende også institutionsbestyrelsen skal have mulighed for
at være repræsenteret ved tilsynsbesøg.
Den fælles ramme for det pædagogiske tilsyn er en rummelig ramme, der
skal kunne udmøntes i forhold til forskellige institutionstyper, organisatorisk
sammenhænge mv. I de konkrete institutioner og situationer kan der være
forskellige hensyn at tage i forhold til hvem, der deltager i tilsynsbesøget.
Som udgangspunkt er det pædagogiske tilsyn kommunens tilsyn med den daglige
ledelse af den enkelte institution. Den fælles ramme giver mulighed for at en
personalerepræsentant kan deltage ligesom der også er mulighed for at
bestyrelsen i de selvejende institutioner kan deltage i tilsynsbesøget.
3. Det videre arbejde med
konkrete modeller for pædagogisk tilsyn
Når den fælles ramme for systematisk pædagogisk tilsyn er politisk
godkendt, skal forvaltningerne udarbejde konkrete modeller for, hvordan det
systematiske pædagogiske tilsyn skal udføres i praksis. Som led i arbejdet med
de konkrete modeller skal der udvikles et opfølgningssystem, som sikrer, at
oplysningerne fra tilsynsbesøgene samles og kan bruges til udvikling og
planlægning. Oplysningerne skal også kunne bruges som grundlag for besvarelser,
orienteringer og indstillinger til de politiske udvalg.
Det er forvaltningernes vurdering, at arbejdet med de konkrete modeller
bør afvente en afklaring af den kommende forvaltningsstruktur i kommunen og den
fremtidige organisering af daginstitutions- og klubområdet.
Det videre arbejde består af følgende elementer:
·
Udvikling af
konkrete modeller, herunder et opfølgningssystem
·
Undervisning af
de pædagogiske konsulenter i forhold til anvendelse af model og system
·
Pilotfase hvor
model og system testes på et mindre antal institutioner og eventuelle fejl og
mangler udbedres
·
Model og system
forventes klar til implementering på hele området i januar 2007
·
Modellen
evalueres 2 år efter at de konkrete tilsynsmodeller er trådt i kraft
4. Evaluering efter 2 år
2 år efter implementering af de konkrete tilsynsmodeller foretages en
evaluering af modellerne, som beskriver, hvordan tilsynsmyndighedsopgaven
løses, og ser den i forhold til den dialogprægede udviklingsopgave. I
evalueringen vil også indgå en vurdering af det faktiske forbrug af ressourcer
til tilsynsopgaven.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og
Uddannelses- og Ungdomsudvalgets positivliste over sager, der skal
miljøvurderes.
ØKONOMI
Den fælles ramme for systematisk pædagogisk tilsyn implementeres med de
eksisterende personaleressourcer.
Det forventes, at der for så vidt angår tilsynet med Uddannelses- og
Ungdomsudvalgets institutioner vil blive brugt ca. 2.000 arbejdstimer årligt,
svarende til ca. ét årsværk. For Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens
vedkommen
de forventes det at der vil bliver brugt 4.160 arbejdstimer årligt
svarende til 2,2 årsværk. Dette omfatter forberedelse, besøg samt
afrapportering. Derudover kommer eventuelle opfølgningsbesøg og skærpet
tilsyn.
Vurdering af det faktiske forbrug af personaleressourcer til
praktisering af tilsynsmodellen vil indgå i evalueringen af den samlede model
efter 2 år.
I forbindelse med udviklingen af de konkrete modeller for, hvordan det
systematiske pædagogiske tilsyn skal udføres i praksis, kan der komme udgifter
til etablering af et elektronisk opfølgningssystem, der samler oplysninger fra
tilsynet i institutionerne.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen.
HØRING
Udkast til den fælles ramme for systematisk pædagogisk tilsyn har
sammen med skitse til konkret model for praktisering af tilsynet været til
høring blandt institutionslederne i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i
maj 2004. Udkastet har endvidere været drøftet i Dialoggruppen. De faglige
organisationer og de selvejende institutioners paraplyorganisationer har været
hørt i samme runde som institutionerne.
Den fælles ramme har også været til høring i Uddannelses- og
Ungdomsforvaltningens fritidshjem, klubber og bestyrelser, Fællesrådet for
fritidsinstitutioner og klubber samt paraplyorganisationerne på det selvejende
institutionsområde i medio december 2004 til primo februar 2005.
Når der foreligger udkast til en konkrete modeller for udmøntning af
den fælles ramme, sendes de til forvaltningsmæssig høring blandt institutioner
og organisationer inden den politiske behandling.
BILAG VEDLAGT
·
Bilag 1: Fælles
ramme for systematisk pædagogisk tilsyn i daginstitutioner og klubber i
Københavns Kommune
·
Bilag 2:
Høringssvarene
Grethe Munk Peter Rasmussen