Uddannelses- og U ngdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 2. marts 2005

 

 

4.      Fælles ramme for pædagogisk tilsyn i daginstitutioner og klubber i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen

  J.nr. U203/04

 

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller over for Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

 

at     den fælles ramme for pædagogiske tilsyn i daginstitutioner og klubber godkendes med tilføjelse af formål og afgræsning af tilsynet

 

 

 

 

RESUME

 

Udviklingen af det pædagogiske tilsyn er et led i opfyldelsen af hensigtserklæringen om kvalitetsstandarder for børns sundhed og trivsel i pædagogiske tilbud (H30 i Budget 2003). Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har derfor udarbejdet forslag til fælles ramme for systematisk pædagogisk tilsyn i daginstitutioner og klubber i Københavns Kommune.

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede på sit møde den 8. december 2004

( U203/04) at sende forslaget i høring i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens fritidshjem, klubber og bestyrelser, Fællesrådet for fritidsinstitutioner og klubber samt paraplyorganisationerne på det selvejende institutionsområde.

 

Høringssvarene udtrykker generelt tilfredshed med forslaget. Dog savnes en præcisering af tilsynets formål og afgræsning.

Med denne præcisering indarbejdet i den fælles ramme (jf. bilag), finder forvaltningen, at den fælles ramme for pædagogisk tilsyn bør godkendes. 

 

Det bemærkes, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets behandlede sagen den 1. december 2004. Udvalget besluttede at udsætte sagen til efter Uddannelses- og Ungdomsudvalgets høring.

 

SAGSBESKRIVELSE

 

Der har ikke tidligere været fælles retningslinier for det pædagogiske tilsyn i København. Nu har forvaltningerne i samarbejde udviklet forslag til en fælles ramme for systematisk pædagogisk tilsyn (se bilag).

 

Når den fælles ramme for systematisk pædagogisk tilsyn er godkendt, skal forvaltningerne udarbejde konkrete modeller for, hvordan det systematiske pædagogiske tilsyn skal udføres i praksis. Som led i arbejdet med de konkrete modeller skal der udvikles et effektivt rapporteringssystem, som sikrer, at oplysningerne fra tilsynsbesøgene samles og kan bruges til udvikling og planlægning. Oplysningerne i rapporteringssystem skal også kunne bruges som grundlag for besvarelser, orienteringer og indstillinger til de politiske udvalg.    

 

Høringssvarene 

Forslaget har været i høring i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens fritidshjem, klubber og bestyrelser, Fællesrådet for fritidsinstitutioner og klubber samt paraplyorganisationerne på det selvejende institutionsområde fra medio december 2004 til primo februar 2005.

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har modtaget en række høringssvar, der i det følgende vil være behandlet på denne måde: Først gennemgås og behandles hovedtrækkene i høringssvarene. Dernæst redegøres for forvaltningens bemærkninger og kommentarer dertil.

Høringssvarene udtrykker generelt tilfredshed med forslaget (to høringssvar har dog ingen bemærkninger). Hovedpunkterne, der ligger til grund herfor, er:

·        at en løbende dialog mellem institution og forvaltning via det systematiske tilsyn kan udgøre en inspiration for den enkelte institution

·        at et systematisk pædagogisk tilsyn fordrer et endnu tættere samarbejde mellem forvaltning og institution til glæde for institutionerne

·        at tilsynet sætter fokus på dialog og udvikling

·        at der er taget højde for særlige forhold på det selvejende institutionsområde    

 

I Fællesrådet for Fritidsinstitutioner og Klubber var der enighed om, at der er et dilemma mellem det at løse tilsynsopgaver og udviklingsopgaver. Det er i den forbindelse vigtigt at få beskrevet tilsynsopgaven indgående. Fællesrådet for Fritidsinstitutioner og Klubber opfordrer til, at der efter 2 år foretages en evaluering, som beskriver, hvorledes tilsynsmyndighedsopgaven løses, og ser dette i forhold til den dialogprægede udviklingsopgave. Fællesrådet for Fritidsinstitutioner og Klubber opfordrer til, at institutionerne bliver inddraget i evalueringen. Ligeledes bør der indgå en vurdering af, om der er ressourcer til at løse tilsynsopgaven og udviklingsopgaven.  

 

Høringssvarene indeholder dog også en række bemærkninger, særligt fra Børneringen, Frie Børnehaver og Fritidshjem, Menighedernes Daginstitutioner samt BUPL – København. Tilsammen drejer det sig om:

 

·        forvaltningens tilsyn med administrative og økonomiske forhold i selvejende institutioner, herunder kasseeftersyn

 

·        en uddybende beskrivelse i den fælles ramme vedrørende tilsynets formål og afgrænsning

 

·        at kvalitetsstandarder for børns trivsel i de københavnske pædagogiske tilbud bør opfattes som minimumsstandarder, der giver plads til forskellighed i udviklingen af den pædagogiske praksis

 

·        forholdet mellem kontrol og udvikling

 

·        bestyrelsen og personalets deltagelse i tilsynsbesøg i selvejende institutioner

 

 

Ad. – forvaltningens tilsyn med selvejende institutioner

 

Det fælles høringssvar fra Børneringen, Frie Børnehaver og Fritidshjem samt Menighedernes Daginstitutioner udtrykker generel tilfredshed med kommunens intentioner om at gøre kommunens pædagogiske tilsyn mere systematisk og med fokus på dialog og udvikling. I høringssvaret understreges det dog, at bestyrelsens egen tilsynskompetence med den selvejende institutions økonomiske og administrative forhold indebærer, at der ved kommunens tilsyn ikke bør lægges så meget vægt herpå.

 

BUPL – København er inde på lignende bemærkninger, idet foreningen konstaterer, at der kan være tvivl om, hvilken rolle forvaltningen skal spille i forhold til tilsynets udviklings- og dialogbaserede del.

 

Forvaltningen skal hertil bemærke følgende:

 

Forvaltningen er enig. I praksis er der en række situationer, hvor det ikke synes naturligt, at forvaltningen spiller en rolle over for en selvejende institution. En rolle, forvaltningen imidlertid påtager sig over for kommunale institutioner, og som af den grund kan tænkes drøftet i forbindelse med et tilsynsbesøg på en kommunal institution. Det drejer sig bl.a. om:

 

·        henvendelser fra forældre, der klager over forhold på en selvejende institution (sådanne henvendelser sendes videre til behandling i bestyrelsen)

 

·        opfølgning på hvorvidt en selvejende institution har en hjemmeside (en sådan er et krav i forhold til kommunale institutioner, men ikke i relation til selvejende institutioner)

 

·        henvendelser fra personalet, hvor man er utilfreds med en selvejende insti tutions ledelse (hvilket er et bestyrelsesanliggende)

 

·        en selvejende institutions eventuelle ønske om hjælp i forbindelse med udviklingstiltag/personaleudvikling (hvilket skal godkendes af institutionsbestyrelsen samt den relevante børne- og ungechef i forvaltningen)

 

·        forvaltningens behov for en eventuel merindskrivning (hvilket forudsætter institutionsbestyrelsens accept)

 

·        håndtering af afskedigelsessager og sager af tjenstlig art (hvilket paraplyorganisationen – og ikke forvaltningen - varetager)

 

Som nævnt, kan ovenstående emner tænkes inddraget i forbindelse med tilsyn af kommunale institutioner, men normalt ikke i forbindelse med tilsyn af selvejende institutioner.

 

Forskelle i tilsyn med de kommunale og selvejende institutioner er væsentlige at have for øje. Disse forskelle vil derfor blive tydeliggjort og præciseret i forvaltningernes udmøntning af den fælles ramme i en konkret tilsynsmodel. Forvaltningen vil inddrage organisationerne med henblik på at tydeliggøre forskellene.

 

 

Ad. - uddybende beskrivelse vedrørende tilsynets formål og afgrænsning

 

Det fælles høringssvar fra Børneringen, Frie Børnehaver og Fritidshjem samt Menighedernes Daginstitutioner undrer sig over, at der i den fælles ramme for tilsynet ikke er medtaget en beskrivelse af formålet med tilsynet samt en afgræsning af tilsynet.

 

Forvaltningen skal hertil bemærke følgende:

 

Forvaltningen er enig heri, og har indarbejdet tilføjelserne i den fælles ramme, jf. bilag.

 

 

Ad. - kvalitetsstandarder som minimumsstandarder (plads til forskellighed)

 

Det fælles høringssvar fra Børneringen, Frie Børnehaver og Fritidshjem samt Menighedernes Daginstitutioner understreger vigtigheden af at der opereres med minimumsstandarder, der giver plads til forskellighed i udviklingen af den pædagogiske praksis, herunder at der tages hensyn til lokale forhold og muligheder.

 

Forvaltningen skal hertil bemærke følgende:

 

Forvaltningen er enig heri og opfatter det som en forudsætning for den fælles ramme for systematisk pædagogisk tilsyn, at tilsynet er karakteriseret ved respekt for den enkelte institution. Som følge heraf skal tilsynsbesøgene være karakteriseret ved åbenhed og dialog, for eksempel ved at dagsordenen for tilsynet fastsættes i et samarbejde mellem institutionen og forvaltningen. Dermed rummer og respekterer tilsynet de involverede parter. Det er afgørende, at tilsynsbesøget opleves som et samarbejdsmøde, hvor der er en tillidsfuld og ligeværdig dialog mellem institution og forvaltning.

 

 

Ad. – dilemmaet mellem kontrol og pædagogisk udvikling

 

Det fælles høringssvar fra Børneringen, Frie Børnehaver og Fritidshjem samt Menighedernes Daginstitutioner understreger vigtigheden af at præcisere, hvad der kan betegnes som egentlig kontrol, og hvad der må betegnes som udvikling. Også BUPL – København fremhæver et dilemma mellem kontrol og udvikling.

 

Forvaltningen skal hertil bemærke følgende:

 

Adskillelsen mellem kontrol og udvikling skal synliggøres allerede i forbindelse med forberedelsen af et tilsynsbesøg, hvilket bør fremgå af den konkrete model for, hvordan det systematiske pædagogiske tilsyn skal udføres i praksis. Forberedelsen af tilsynsbesøget – og dermed håndteringen af dilemmaet - kan tænkes gennemført på denne måde:

 

Inden tilsynsbesøget bedes institutionen om at udfylde et oplysningsskema med oplysning om for eksempel følgende emner:

 

·        Sundhed, sikkerhed  og hygiejne for børnene (Hvad gør institutionen for at forebygge ulykker? Hvordan sikres det, at befordring sker efter gældende regler og under betryggende forhold? Hvad gør institutionen for at sikre en god hygiejne blandt børn og personale?)

 

·        Personale (Hvor mange ansatte er der på institutionen? Hvordan er fordelingen mellem uddannet og ikke-uddannet personale? Hvor stor har personaleomsætningen været? Hvordan håndteres sygefravær? Hvilken efteruddannels e har personalet deltaget i? Hvornår og hvordan er MUS afholdt?)

 

·        Politikker i institutionen (Hvad er indholdet i den lokale personalepolitik?)

 

·        Eventuelt besøg af andre myndigheder/konsulenter (Hvornår har seneste besøg af Fødevarekontrollen fundet sted? Hvornår har seneste besøg af Københavns Brandvæsen fundet sted? Hvornår har seneste besøg af ekstern konsulent vedr. legepladsens sikkerhed fundet sted? Har der været besøg af Arbejdstilsynet? Hvornår har seneste kasseeftersyn fundet sted?)

 

 

Det skal understreges, at der bør være forskel i vægtningen af ovenstående emner, afhængig af om institutionen er selvejende eller kommunal. Eksempelvis bør personalepolitiske forhold og sygefravær nedtones i forbindelse med tilsyn med selvejende institutioner.

 

Forvaltningen modtager et udfyldt oplysningsskema fra institutionen inden tilsynsbesøget. Dermed er kontrolfunktionen henlagt til udfyldelsen af oplysningsskemaet. Selve tilsynsbesøget kan herefter finde sted under rammerne af en udviklingsorienteret dialog med institutionen baseret på tillid, respekt og ligeværd. En dialog, der tager udgangspunkt i institutionens årsplan/udviklingsplan og inddrager de overordnede rammer og målsætninger, der gælder for institutionernes virke.

 

 

Ad. - Bestyrelsen og personalets deltagelse i tilsynsbesøg i selvejende institutioner

 

Det fælles høringssvar fra Børneringen, Frie Børnehaver og Fritidshjem samt Menighedernes Daginstitutioner understreger, at både personale og bestyrelse skal have mulighed for at medvirke i tilsynsbesøg. Personale og bestyrelse skal endvidere have mulighed for at stille forslag til emner, der kan drøftes i forbindelse med tilsynet.

 

Forvaltningen skal hertil bemærke følgende:

 

Forvaltningen er enig heri. Af den fælles ramme for systematisk pædagogisk tilsyn fremgår det således, at institutionens daglige ledelse deltager i tilsynet, dvs. leder og souschef. I institutioner med afdelingsleder(e) vurderer ledelsen selv, om alle i ledelsen skal deltage. Desuden deltager en  personalerepræsentant i tilsynet.

 

I selvejende institutioner anbefales det, at  bestyrelsen er  repræsenteret ved tilsynsbesøget.

 

Forvaltningen finder, at tilsynsrapporten skal være genstand for orientering på et efterfølgende (forældre)bestyrelsesmøde og personalemøde, efter at et tilsyn har fundet sted, hvilket er yderligere præciseret i den fælles ramme, jf. bilag. 

 

 

Konklusion

På baggrund af ovenstående anbefaler forvaltningen, at den fælles ramme for systematisk pædagogisk tilsyn – med de ovenfor nævnte tilføjelser vedrørende formål og afgræsning - tiltrædes som beskrevet.

 

Økonomi

 

Den fælles ramme for systematisk pædagogisk tilsyn implementeres med de eksisterende personaleressourcer. Vurdering af forbruget af personaleressourcer til praktisering af tilsynsmodellen vil indgå i evalueringen af den samlede model efter 2 år.

 

I forbindelse med udviklingen af de konkrete modeller for, hvordan det systematiske pædagogiske tilsyn skal udføres i praksis, kan der komme udgifter til etablering af et elektronisk rapporteringssystem, der samler oplysninger fra tilsynet i institutionerne.

 

Det forventes, at der for så vidt angår tilsynet med Uddannelses- og Ungdomsudvalgets institutioner vil blive brugt 2000 arbejdstimer, svarende til ca. ét årsværk. Dette omfatter forberedelse, besøg samt afrapportering. Det anvendte ressourceforbrug vil være uforandret sammenlignet med i dag. Udgiften afholdes af Uddannelses- og Ungdomsudvalgets bevilling konto 5.14.1. Integrerede institutioner.  

 

 

Miljøvurdering

 

Sagstypen er ikke omfattet af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

 

Høring

 

Når der foreligger udkast til en konkret model for udmøntning af den fælles ramme, foreslås den sendt til forvaltningsmæssig høring blandt institutioner, organisationer og Fællesrådet for fritidsinstitutioner og klubber. Herefter fremlægges den konkrete udmøntning for udvalget.

 

Den forvaltningsmæssige høring indebærer, at udkast til konkrete modeller ikke først forelægges for udvalgene og herefter sendes til høring.

 

 

BILAG VEDLAGT

 

·        Bilag 1: Fælles ramme for systematisk pædagogisk tilsyn i daginstitutioner, fritidshjem, KKFO og klubber i Københavns Kommune (tilføjelser/justeringer er markeret)

·        Bilag 2: Høringssvar fra institutioner, organisationer mv.

 

 

         Peter Rasmussen                                                                                                                                                         Marie Thun