Ny budgetmodel for klubber i Københavns Kommune
Ny budgetmodel for klubber i Københavns Kommune
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 2. marts 2005
3. Ny budgetmodel for klubber i Københavns Kommune
J.nr. U144/04
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at orienteringen om den nye klubmodel tages til efterretning
at ressourcerne til "Kvistens" pladser til 14-17-årige indgår i budgetmodellen, og at ressourcerne til "Kvistens" voksendel afpasses i forhold til den fremtidige anvendelse af pladser til voksne
RESUME
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget godkendte den 17. november 2004 (FAU 559/04) forslaget til ny ressourcemodel, der indeholder en basistildeling pr. klub og en timeressource pr. plads samt timer til de klubber, der i dag har dyrehold. Desuden besluttede Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, at ressourcemodellen for klubber i begge forvaltninger skal være ens fra 2 006.
Før implementeringen af en ny budgetmodel på klubområdet blev det besluttet, at der nedsættes et nøgletalsudvalg med deltagelse af de faglige organisationer og repræsentanter for klublederne samt begge forvaltninger, hvor der stilles og drøftes forslag til basistildelinger og timeressourcer.
Udvalgene har bedt om en orientering af ressourcemodellen, når nøgletalsarbejdet var tilendebragt.
SAGSBESKRIVELSE
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget godkendte den 17. november 2004 (FAU 559/04) forslaget til ny ressourcemodel, der indeholder en basistildeling pr. klub og en timeressource pr. plads samt timer til de klubber, der i dag har dyrehold. Desuden besluttede Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, at ressourcemodellen for klubber i begge forvaltninger skal være ens fra 2006. Det blev desuden vedtaget, at Uddannelses- og Uddannelsesudvalget er åbent over for at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens institutioner i overgangsåret kan søge ind på puljen samt at begge udvalg får en orientering, når nøgletalsarbejdet er tilendebragt.
Før implementeringen af en ny budgetmodel på klubområdet blev det besluttet, at der nedsættes et nøgletalsudvalg med deltagelse af de faglige organisationer og repræsentanter for klublederne samt begge forvaltninger, hvor der stilles og drøftes forslag til basistildelinger og timeressourcer.
Forvaltningerne anbefaler nedenstående årlige satser:
Basistildelingen pr. institution: 2.700 timer
Timesats for 10-11 årige: 78 timer
Timesats for 12-13 årige: 75 timer
Timesats for 14-17 årige: 63 timer
Satserne er beregnet på alle Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens klubber inklusiv Kvistens (Gartnergade) pladser til de 14-17 årige fratrukket de specialpladser, som er placeret på klubberne herunder det personale, der er tilknyttet banelegemet på Gokartbanen. Herefter har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen beregnet konsekvenserne for deres 13 integrerede daginstitutioner med klubpladser, således at der er taget højde for bidraget til lokalpuljen, og som følger beregningsmetoden, der tager udgangspunkt i det opsøgende arbejde og effektiviseringen af det administrative arbejde. Begge dele er medtaget i den samlede lokalpulje for budget 2006.
Konsekvenserne for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens institutioner forelægges separat for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. De foreløbige beregninger viser, at der vil være et behov for at forhøje budgetrammen for 2006 til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets klubpladser.
Den nuværende samlede timepulje fordeler sig med 30 pct. af timerne til basistildelingen og 70 pct. til de pladsrelaterede. Det betyder, at klubberne i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen kun vil blive reguleret på de 70 pct. af lønudgifterne mod den nuværende models 100 pct. regulering i forbindelse med normeringsændringer/belægningsændringer. De økonomiske reguleringer som følge af eventuelle ubrugte pladser i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens institutioner vil følge de regler, der er gældende i forhold til deres økonomimodel.
Modellen garanterer, at efter en sikring af personalet i åbningstiden, så er der mindst 20 pct. ekstra personaletimer til rådighed til dækning af andre opgaver, og modellen sikrer også, at alle pladstyperne får den samme personalenormering i åbningstiden.
Lokalpuljen
Nøgletalsgruppen har anbefalet en model fra 2006, der udover en fordeling efter de valgte sociale kriterier og antallet af 10-17 årige i hver bydel tilføres en grundtildeling på 500 timer, hvilket sikrer, at hver bydel kan få en god opstart og samtidig kan have mulighed for et beredskab.
Den samlede pulje for 2006 vil være på 75.858 timer.
For 2005 udmeldes de 4,6 mio. kr., der er blevet tildelt, således at der afsættes 1,5 mio. kr. til opkvalificering af klubmedarbejderne og de resterende midler, der svarer til 19.847 timer, fordeles til opstart af lokalpuljen og efter ovenstående kriterier. Modellen for 2005 indeholder dog ikke en grundtildeling.
Økonomi
Ingen yderligere bemærkninger
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes
Høring
Ingen bemærkninger
BILAG VEDLAGT
· Bilag 1: Timer og pladser
· Bilag 2: Lokalpuljen 2005 og 2006
· Bilag 3: Eks. på basisbemanding
Peter Rasmussen
Søren Stahl Nielsen