Kapacitetsfastsættelse på gymnasie- og hf-området
Kapacitetsfastsættelse på gymnasie- og hf-området
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 1. september 2004
2. Kapacitetsfastsættelse på gymnasie- og hf-området
J.nr. U143/04
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at udvalget godkender forslaget om en kapacitetsfastsættelse på 44 gymnasiespor med mulighed for placering af en ekstra klasse på Rysensteen Gymnasium i 2005
at hf-kapaciteten fastsættes uændret til 11 spor
at udvalget godkender uændrede minimale klassekvotienter på 28 for de københavnske gymnasier og hf-kurser i skoleåret 2005/2006. Der er dog fortsat dispensation til en klassekvotient på 24 på Østre Borgerdyd Gymnasium
RESUME
Forslaget til kapacitetsfastsættelse bygger på Rammeplan 2000 og den seneste prognose for søgningen fra Fordelingsudvalget for 2004-15 samt en forventet stigning i søgetallene til de københavnske gymnasier i 2005.
Gymnasiekapaciteten foreslås uændret fastsat til 44 spor. Hertil kommer muligheden for at placere en ekstra klasse på Rysensteen Gymnasium - i alt 45 1.g klasser.
Der forventes at mangle kapacitet til optagelse af 6 – 10 gymnasieklasser
i 2005.
Hf-kapaciteten foreslås uændret fastsat til 11 spor, og der forventes
ikke at blive mangel på hf-kapacitet.
Gymnasier og hf-kurser overtages af staten den 1. august 2005.
Der er fortsat ingen udveksling af gymnasieelever over Øresund med Malmø.
SAGSBESKRIVELSE
Ifølge lovbekendtgørelse nr. 754 af 8. august 2000 af lov om gymnasiet m.v., jf. § 8, stk. 1 nr. 6 og lovbekendtgørelse nr. 755 af 8. august 2000 af lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf. § 19, stk. 1, nr. 7, træffer Københavns Kommune beslutning om skolens maksimale antal klasser og det minimale antal elever/kursister, som skolen er forpligtet til at optage efter ansøgning.
Københavns Kommune skal sikre en kapacitet, så alle ansøgere, der opfylder betingelserne til gymnasiet og 2-årigt hf, kan optages (jf. henholdsvis § 6 i Gymnasieloven og § 17 i HF-loven).
Københavns Kommune skal endvidere sikre, at kvalificerede ansøgere til studieforberedende enkeltfagsundervisning inden for en rimelig tid og en rimelig geografisk afstand kan optages på den ønskede undervisning (§ 17 i HF-loven).
Som følge af gymnasie- og hf-reformernes ikrafttræden den 1. august 2005 er tidspunktet for kapacitetsfastsættelsen rykket frem til august 2004 efter aftale mellem Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Undervisningsministeriet.
Undervisningsministeriet har efter forespørgsel fra Københavns Kommune svaret, at bestyrelserne ingen kompetence har med hensyn til fastsættelse af kapaciteten for skoleåret 2005/2006. Hidtil har bestyrelsen fastsat skolens maksimale klassekvotient. Det er fremover rektors ansvar og afgørelse at fastsætte den maksimale klassekvotient i forbindelse med kapacitetsfastsættelsen.
Prognosegrundlaget for skoleåret 2005/06 og fremover kan være behæftet med en større usikkerhed end hidtil, da det ikke vides, hvordan reformerne pr. 1. august 2005 – bl.a. med bortfald af den sproglige linie og den matematiske linie - vil påvirke de unges valg af ungdomsuddannelse.
Rammeplan 2000 – for gymnasiet og hf-kursus, som blev vedtaget i Borgerrepræsentationen den 23. august 2001, har tilvejebragt et grundlag for planlægningen på gymnasie- og hf-området i Københavns Kommune. På baggrund af udviklingen i ungdomsårgangene viser planen, at der i de kommende år må forventes en voldsom stigning i tilgangen til de almengymnasiale uddannelser som følge af den demografiske udvikling.
Den seneste prognose fra Gymnasiefordelingsudvalget i Storkøbenhavn (Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Amt) for 2002-2015 viser samme udviklingstendenser.
Kapacitetsfastsættelsen er siden 2001 blevet fastsat med udgangspunkt i et fælles prognosegrundlag fra Gymnasiefordelingsudvalget og en enighed om en fælles kapacitetsfastsættelse i Storkøbenhavn.
Pr. 1. august 2005 forventes de amtslige og kommunale gymnasier og hf-kurser at overgå til staten, jf. regeringens aftale med Dansk Folkeparti om strukturreformen. De nødvendige lovændringer som følge heraf forventes vedtaget i efteråret 2004.
Kapacitetsproblemer i 2004
Kapaciteten blev i Københavns Kommune for 2004 fastsat til 44 gymnasiespor – en udvidelse fra 41 spor. Kapaciteten blev således udvidet fra 5 til 6 spor på Metropolitanskolen, Sankt Annæ Gymnasium og Vestre Borgerdyd Gymnasium og HF. Endvidere blev der fastsat en reservekapacitet med mulighed for oprettelse af en ekstra klasse på 5 gymnasier: Christianshavns Gymnasium, Nørre Gymnasium, Vestre Borgerdyd Gymnasium og HF, Østre Borgerdyd Gymnasium og en ikke skoleplaceret klasse på fx Rysensteen Gymnasium svarende til i alt 49 1. g klasser – afhængigt af den konkrete søgning.
Udvidelse af kapaciteten med et spor på Sankt Annæ Gymnasium og placeringen af ekstraklasser forudsatte nødvendige bygningsmæssige ændringer eller nødløsninger.
Søgetallene til gymnasierne i Storkøbenhavn er i 2004 steget med 8,5 % fra 5.062 til 5.458 – en stigning på 396 ansøgere. Til sammenligning er tallet på landsplan steget med 3,5 %. Søgetallet til de offentlige gymnasier i Storkøbenhavn er steget med 8,2 % fra 4.713 til 5.065 (ekskl. 55 IB-ansøgere) - og der er oprettet 167 1.g klasser (inkl. 1 IB-klasse) på de offentlige gymnasier – 10 mere end i 2003 – og 5 mere end kapaciteten på 162 klasser.
Frederiksberg Kommune har haft en stor stigning i søgetallet på 49,2 % fra 491 til 752 – en stigning på 261 ansøgere. Der er oprettet 15 1.g klasser – en mere end i 2003 og svarende til kapaciteten. Frederiksberg Kommune har et overskud af ansøgere svarende til næsten 10 klasser.
I Københavns Kommune er søgetallet steget med 0,7 % fra 1.359 (ekskl. 55 IB-ansøgere) til 1.368 ansøgere – en fremgang på 9. Der blev oprettet 47 1.g klasser – 4 mere end i 2003. De 4 flere klasser blev placeret på Christianshavns Gymnasium (8 1.g klasser), Metropolitanskolen (7 1.g klasser), Nørre Gymnasium (8 1.g klasser) og Vestre Borgerdyd Gymnasium og HF (6 1.g klasser).
Set under et har Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune haft en stigning på 14,6 % - og et samlet søgetal, der overstiger kapaciteten med 12 – 13 klasser (inkl. IB-søgetal og 1 IB-klasse). Halvdelen af ansøgerne til de frederiksbergske gymnasier er københavnere.
Der er fortsat ingen udveksling af gymnasieelever over Øresund med Malmø.
Klassedannelse og søgetal
Søgetallene skal ses i sammenhæng med klassedannelsen igennem de seneste år.
I 2003 havde de københavnske gymnasier et næsten tilsvarende søgetal som i år. Der var til gymnasierne i Københavns Kommune i 2003 1.359 ansøgere (+ IB-ansøgere) svarende til 47 klasser. Der blev kun oprettet 43 klasser - med et elevtal pr. 5.9.03 på 1.158 elever - da de overskydende ansøgere kunne placeres på overskydende kapacitet på gymnasier i Frederiksberg Kommune og i Københavns Amt. Dette var ikke muligt i år. Derfor blev der i 2004 oprettet 47 klasser, selv om søgetallet er næsten det samme.
Dette skal sammenholdes med, at antallet af københavnske ansøgere var 1.546 i 2003 – dvs. ca. 400 elever flere gymnasieelever, end der i alt blev optaget på københavnske gymnasier i 2003. I 2004 udgør antallet af københavnske ansøgere 1.561 (en beskeden stigning), mens der alene forventes optaget 1.410 gymnasieelever i alt på københavnske gymnasier i 2004 (inkl. IB-elever). De resterende ca. 150 københavnerelever er optaget på private gymnasier. På denne baggrund forventes der at være balance mellem køb/salg af pladser (for 1.g-klasseelever) i forhold til Københavns Amt og Frederiksberg Kommune.
Gymnasiesøgefrekvensen for københavnere har været stigende fra 40,1 i 2001 til 48,8 i 2003. I 2004 faldt den til 47.
1.561 københavnere søgte gymnasiet i 2004. Med en uændret gymnasiefrekvens i 2005 kan der med de voksende ungdomsårgange forventes en tilgang på yderligere 118 elever – svarende til 4 flere klasser. Hertil kommer en evt. stigende gymnasiefrekvens og/eller, at et stigende antal overskydende københavnske ansøgere til de frederiksbergske gymnasier kan forventes at blive henvist til et københavnsk gymnasium.
Rammeplan 2000, prognoser og
kapacitetsmangelen i 2004, gav anledning til udarbejdelse af "Redegørelse på
baggrund af medlemsforslag i Uddannelses- og Ungdomsudvalget vedr. de
københavnsk gymnasier", som blev behandlet den 31. marts 2004.
Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede:
At tage redegørelsen om de københavnske gymnasiers kapacitetsforhold m.v. til efterretning
At indstille til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at der afsættes 7,3 mio. kr. til kapacitetsudvidende foranstaltninger på gymnasierne i 2004
At der på baggrund af redegørelsen og med udgangspunkt i gældende principper for indretningen af fremtidens gymnasier igangsættes et planlægningsredskab, der danner baggrund for yderligere udbygningsforslag til budgettet 2005
At Udarbejdelsen af en egentlig perspektivplan på gymnasieområdet afventer beslutning om gymnasiernes fremtidige tilhørsforhold
Med de vedtagne kapacitetsafhjælpende foranstaltninger skabes der i 2004/2005 plads til een ekstra klasse på 4 gymnasier: Christianshavns Gymnasium, Metropolitanskolen, Nørre Gymnasium og Vestre Borgerdyd Gymnasium og HF. Der ikke tale om en udvidelse af sporkapaciteten på disse 4 gymnasier, og det vil derfor ikke være muligt igen at placere en ekstra klasse uden yderligere bygningsmæssige ændringer eller andre nødløsninger.
Udvidelsen til det 6. spor på Sankt Annæ Gymnasium har medført fortsatte nødløsninger i form af lån af lokaler på nabogymnasiet Vestre Borgerdyd Gymnasium og HF, og der er ikke foretaget de nødvendige bygningsmæssige ændringer.
Sankt Annæ Gymnasiums lån af lokaler på Vestre Borgerdyd Gymnasium og HF løses bl.a. ved ombygningen på Vestre Borgerdyd Gymnasium og HF. Det vil derfor under disse omstændigheder ikke være muligt at udnytte reservekapaciteten på en ekstra klasse på Vestre Borgerdyd Gymnasium og HF i 2005.
Forventninger om yderligere stigning i søgetallene til gymnasierne i 2005
Efter den foreliggende prognose for tilgang af
nye gymnasieelever i skoleåret 2005/2006 må det forudses, at der skal
tilvejebringes ny kapacitet svarende til 11 klasser (i alt 55 klasser). Såfremt
københavnske ansøgere fortsat kan optages på gymnasier uden for Københavns
Kommune, kan kapacitetsbehovet reduceres – men formentlig højest med 3 – 4
klasser. Der skal således skabes plads til 7 – 11 flere klasser på københavnske
gymnasier i august 2005.
Den bygningsmæss ige kapacitet på de københavnske gymnasier i 2005 er uændret 44 spor. Det er dog muligt at oprette en ekstra klasse på Rysensteen Gymnasium, som afgiver 7 3.g-klasser i 2005. Dette vil betyde, at der skal skabes plads til 6 – 10 flere klasser.
Rektor på Sankt Annæ Gymnasium har gjort indsigelse mod en fortsat kapacitetsfastsættelse på 6 spor.
Den fortsat stigende søgning til de storkøbenhavnske gymnasier rummer mange københavnere, og det er derfor nødvendigt, at Københavns Kommune medvirker til at sikre den fornødne kapacitet. Der er stort pres på kapaciteten i Frederiksberg Kommune (ansøgere til 9 -10 klasser flere end kapaciteten). I Københavns Amt er kapaciteten også under pres, hvilket yderligere forøger behovet for en kapacitetsudvidelse på de københavnske gymnasier.
I
forlængelse af Borgerrepræsentationens beslutning i foråret 2004 om en anlægsbevilling
på 7,3 mio. kr. til afhjælpende kapacitetsforbedringer vil der således også i
2005 være behov for tilførsel af midler til udvidelse af kapaciteten. På
Uddannelses- og Ungdomsudvalgets ønskeliste for 2005 er optaget 15 mio. kr. til
dette formål.
På
baggrund af prognoserne og den aktuelle kapacitetssituation vil det være nødvendigt
at tage stilling til, hvordan kapacitetsproblemerne på gymnasierne kan løses.
En mulighed er i begrænset omfang at udvide kapaciteten på de eksisterende gymnasier
kombineret med evt. nødløsninger – en anden er at starte det ny gymnasium i
lejede lokaler i august 2005 og flytte eleverne til Ørestadsgymnasiet den 1.
august 2006 samtidig med optagelsen af
nye 1.g'ere, jf. bilag 1.
Sidstnævnte
mulighed afventer dog en afklaring af strukturreformens konsekvenser for
byggeriet af det ny gymnasium.
Bestyrelserne og rektorerne vil blive inddraget i drøftelserne om evt. kapacitetsudvidelser på de eksisterende gymnasier.
Hf-kapaciteten
Kapaciteten på hf blev for 2004 fastsat til 11 spor:
1 spor mere på HF-Centret Efterslægten (fra 6 til 7 spor) med mulighed for oprettelse af en ekstra klasse på HF-Centret Efterslægten, hvis der var søgning til det.
1 spor mindre på Vestre Borgerdyd Gymnasium og HF (fra 5 til 4 spor).
Søgetallene til hf i Storkøbenhavn faldt uventet med 88 ansøgere (et fald på 5,8 %). Der blev uændret oprettet i alt 44 klasser på de offentlige hf-kurser – svarende til kapaciteten. På de frederiksbergske hf-kurser, som havde en stigning i søgetallene på 28 ansøgere (en stigning på 4,7 %), blev der oprettet 14 klasser – 2 mere end i 2003. Søgetallene til København Amt faldt med 71 ansøgere (et fald på 5%), og der blev oprettet 19 1.hf-klasser – 2 færre end i 2003.
De københavnske hf-kurser fik en mindre stigning i søgetallene på 8 flere ansøgere (en stigning på 2,9 %). Der blev oprettet 11 klasser – 1 klasse mere på HF-Centret Efterslægten (7 klasser) og en klasse mindre på Vestre Borgerdyd Gymnasium og HF (4 klasser) – svarende til kapaciteten.
Forventninger om uændrede
søgetal til hf
Prognoserne for hf viser ingen markant ændring i søgningen til hf i 2005. Der synes således ikke umiddelbart at være behov for en ændring af hf-kapaciteten på de københavnske hf-kurser.
På baggrund af det samlede faldende søgetal i 2004 i Storkøbenhavn, søgetallet til de københavnske hf-kurser, en uændret oprettelse af 11 klasser på de københavnske hf-kurser og prognosen for 2005 - foreslås kapaciteten uændret fastsat til 11 hf-spor.
Rektor på HF-Centret Efterslægten har bedt om, at der ikke placeres en ekstra klasse på HF-Centret Efterslægten i 2005, da skolen i 2005 er belastet af de sidste 3-årige hf-klasser, som udfases helt i 2006.
Hf-kapaciteten for Vestre Borgerdyd Gymnasium og HF og HF-Centret Efterslægten samtænkes med gymnasiekapaciteten på Vestre Borgerdyd Gymnasium og HF.
Kapacitetsfastsættelse for 2005
Antal spor og klasser i 2005
På baggrund af prognoserne for søgningen i 2005 forventes
1) et behov for at skabe kapacitet til 6 - 10 flere gymnasieklasser end kapaciteten på 44 gymnasiespor og 1 ekstra klasse. En sådan kapacitetsudvidelse vil ikke kunne skabes uden bygningsmæssige ændringer eller andre nødløsninger på de eksisterende gymnasier. Alternativt kunne problemet evt. løses ved start af det ny gymnasium i 2005 i lejede lokaler.
2) et behov for en uændret hf-kapacitet på 11 spor.
Klassekvotienter
Det mindste antal elever/kurs ister pr. 1.g og 1. hf-klasse, som gymnasiet/hf-kurset er forpligtet til at optage efter ansøgning, fastsættes uændret til 28. Østre Borgerdyd Gymnasium har dog dispensation til 24 elever pga. de særlige bygningsmæssige forhold.
Alle rektorerne har uændret fastsat den maksimale klassekvotient til 28 – undtagen Østre Borgerdyd Gymnasium, hvor den uændret er fastsat til 24.
Kapacitetsforholdene på gymnasier og hf-kurser fremgår af nedenstående oversigt.
Oversigt over kapaciteten på de københavnske gymnasier i skoleåret 2005/2006:
Gymnasiekapacitet:
Spor
og klasser
Christianshavns Gymnasium 7*
Metropolitanskolen 6*
Nørre Gymnasium 7* + 1 Pre-IB-kl.
Rysensteen Gymnasium 6 + 1 klasse
Sankt Annæ Gymnasium 6
Vestre Borgerdyd Gymnasium og HF 6*
Østre Borgerdyd Gymnasium 5
i alt 44 spor + 1
klasse ekstra
* De 4 gymnasier, som er
markeret med en stjerne har en reservekapacitet på 1 klasse ekstra, Da denne
reservekapacitet på 1 ekstra klasse er udnyttet i 2004, er den ikke angivet i
tabellen.
Med en kapacitet på 44 spor og
1 ekstra klasse forventes der at mangle plads til 6-10 gymnasieklasser i 2005.
Hf-kapacitet:
(2/3-årigt hf)
spor:
Vestre Borgerdyd Gymnasium og HF 4
HF-Centret Efterslægten 7
i alt 11
spor
Økonomi
Gymnasie- og hf-området overgår pr. 1.8.05 til staten. Et øget klassetal får derfor ingen konsekvenser for Københavns Kommune mht. driftsudgifterne på gymnasierne. Vi kender dog endnu ikke eventuelle overgangsordninger.
På
Uddannelses- og Ungdomsudvalgets ønskeliste for budget 2005 er der optaget 15
mio. kr. til udbygning af kapaciteten på de eksisterende gymnasier.
Miljøvurdering
Forslaget har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser.
Høring
Sagen har været forelagt for Gymnasie- og HF-Rådet. Repræsentanter for rektorer, lærere, forældre og elever udtrykte stor bekymring vedr. problemerne med at skaffe den fornødne kapacitet til 2005. Der ønskes varige løsninger for det kommende skoleår, og det anbefales, at alle muligheder nøje gennemgås – herunder også mulighederne for kapacitetsudvidelser på de eksisterende gymnasier. Endvidere efterlyste Gymnasie- og HF-Rådet en fremlæggelse af, hvad det vil koste at udbygge de eksisterende gymnasier som alternativ til at starte det ny gymnasium et år før tiden i lejede lokaler.
BILAG VEDLAGT
· Bilag 1: Notat fra forvaltningen om gymnasie-/hf-kapacitet.
· Bilag 2: Søgetal og klassedannelse på gymnasier i 2004.
· Bilag 3: Søgetal og klassedannelse på hf i 2004.
· Bilag 4: søgefrekvenser til gymnasiet og hf.
· Bilag 5: Høringssvar fra Gymnasie- og HF-Rådet
Peter Rasmussen
Bodil Hendrichsen