Medlemsforslag om drøftelse af "Redegørelse vedrørende idrætsskoleprojekt"
Medlemsforslag om drøftelse af "Redegørelse vedrørende idrætsskoleprojekt"
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 1. september 2004
13. Medlemsforslag om drøftelse af "Redegørelse vedrørende idrætsskoleprojekt"
J.nr. U 148/04
INDSTILLING
Majbritt Mamsen (C) har den 11. august 2004 anmodet om, at følgende punkt optages på kommende dagsorden for møde i Uddannelses- og Ungdomsudvalget:
"at udvalget drøfter forvaltningens redegørelse vedrørende idrætsskoleprojekt".
Motivering:
"De Konservative ønsker sagen om forslag til etablering af en idrætsskole i København optaget på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets førstkommende dagsorden.
Baggrunden for vores ønske er, at der til budgetforhandlingerne bør foreligge et grundlag, som kan danne baggrund for en saglig og faglig drøftelse af, om det er muligt at etablere en idrætsskole i København. Bevæggrunden herfor er, at der er stort fokus på, at børn i dag ikke får den fornødne motion, og at der bør være alternative tilbud til folkeskolen. Samtidig er det videnskabeligt bevist, at børn bliver klogere af at bevæge sig. Forskere har fundet ud af, at børns motoriske udvikling og indlæringsevne hænger sammen som ærtehalm.
Nyeste tal viser faktisk, at flere børns muskler er underudviklede; flere børns hasemuskler er for korte – børnenes fysiske form er faldet med 8% på 12 år – antallet af fede børn er fordoblet på 20 år – børn helt ned til 10 år rammes af sukkersyge.
Derudover ønsker vi at styrke de børn, der brænder for sport og har kompetence og lysten til at dyrke idræt hver dag.
De Konservative ønsker et oplæg fra forvaltningen, som ikke er farvet af forvaltningens ønske om at koble dette forslag op på Magnetskole-princippet, men at koble det op på Sankt Annæ princippet, som er det, politikerne bad forvaltningen om ved budgetseminaret i april 2004 til brug for budgetforhandlingerne – gerne således, at der udvælges f.eks. 3 mulige områder, hvor en idrætsskole kan etableres. Disse områder skal belyses meget detaljeret, idet det er vigtigt, at forslaget om skolens mulige idrætsprofil belyser alle de faciliteter, der forefindes i det konkrete område.
Hvis forvaltningen for eksempel foreslår etablering af en idrætsskole i Brønshøj-Husum området, er det vigtigt, at samtlige idrætsanlæg i området er detaljeret belyst. Det skal f.eks. fremgå, hvilke faciliteter, der eksisterer i Grøndals Centret. Som det foreligger undertegnede oplyst, rummer dette Center stort set alle idrætsgrene. Ligeledes rummer Genforeningspladsen med atletik, flere boldbaner og flere tennisbaner, skøjteløb, m.m. muligheder for en idrætsskole.
De Konservative har flere gange understreget, at forslaget om etablering af en idrætsfolkeskole ikke skal sidestilles med etablering af en magnetskole. Det er to helt forskellige skoletilbud. Men De Konservative bakker da gerne op omkring begge forslag, såfremt der er opbakning hertil i udvalget."
RESUME
Majbritt Mamsen har den 11. august 2004 anmodet om, at udvalget drøfter forvaltningens redegørelse vedrørende idrætsskoleprojekt.
SAGSBESKRIVELSE
Majbritt Mamsen har den 11. august 2004 anmodet om, at udvalget drøfter forvaltningens redegørelse vedrørende idrætsskoleprojekt.
BILAG VEDLAGT
·
Redegørelse vedrørende idrætsskoleprojekt. Redegørelsen
er revideret i forhold til den udgave, der blev udleveret på udvalgsmødet den
11. august 2004, på baggrund af ønske fra udvalgsmedlem nederst s. 10 og øverst
s. 11 samt bilaget om Brønshøj/Husum