Børns længerevarende ophold i udlandet
Børns længerevarende ophold i udlandet
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 1. juni 2005
8. Børns længerevarende ophold i udlandet
J.nr. 266995
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at udvalget tager redegørelsen om genopdragelsesrejser til efterretning
RESUME
Uddannelses- og Ungdomsudvalget har på sine møder den 9. februar 2005 og 18. maj 2005 drøftet problematikken 'genopdragelsesrejser'.
På baggrund af bl.a. rapporten "Undersøgelse af længerevarende udlandsophold blandt børn med ikke-vestlig baggrund", som er udarbejdet til Integrationsministeriet, beskriver forvaltningen en række initiativer til en forstærket indsats.
Endvidere vil forvaltningen – på baggrund af den meget usikre vurdering af problemets antalsmæssige omfang – forsøge at vurdere dette i et samarbejde mellem de kommunale aktører, der har kontakt til de tosprogede børn og unge.
SAGSBESKRIVELSE
Uddannelses- og Ungdomsudvalget drøftede på sit møde den 9. februar 2005 på baggrund af et medlemsforslag fra Jakob Hougaard (A), hvorledes Københavns Kommune kan sætte en stopper for, at københavnske børn og unge med indvandrerbaggrund s endes til "genopdragelse" i deres oprindelseslande. Som baggrund for drøftelsen havde forvaltningen udarbejdet et notat, som redegjorde for henholdsvis Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens kendskab til problemets omfang samt, hvilke tiltag de to forvaltninger har taget.
På udvalgets møde den 18. maj 2005 fremlagde konsulentfirmaet NIRAS sin rapport "Undersøgelse af længerevarende udlandsophold blandt børn med ikke-vestlig baggrund", som er udarbejdet til Integrationsministeriet.
NIRAS skelner i rapporten mellem fire forskellige typer længerevarende udlandsophold:
1. udlandsophold med henblik på social genopdragelse som forældrenes reaktion på børnenes kriminalitet, stofmisbrug eller anden antisocial adfærd
2. udlandsophold med henblik på kulturel eller religiøs genopdragelse som forældrenes reaktion på, at børnene er blevet for danske i deres adfærd, normer eller værdier
3. udlandsophold som led i børnenes identitetsdannelse og afklaring af tilhørsforhold
4. udlandsophold i forbindelse med ferie eller familiebesøg
NIRAS vurderer, at de to sidste typer udlandsophold er de hyppigste og forholdsvis uproblematiske for børnenes videre trivsel og integration, hvorimod de to første typer ofte har alvorlige skadevirkninger for barnet. NIRAS anbefaler derfor, at indsatsen koncentreres om disse to typer længerevarende udlandsophold.
Det er forvaltningens generelle vurdering, at en kommunal indsats på området må finde en balance mellem
· en respekt for forældrenes ret og pligt til – via forældremyndigheden - at vurdere, hvad der er bedst for deres barn
· en opmærksomhed på ekstreme forhold, hvor forældrene ikke varetager barnets tarv
NIRAS fremlægger 11 forslag til handleplaner rettet mod Integrationsministeriet og kommuner.
Ad forslag 1: Forældrekampagne:
I november 2000 drøftede Uddannelses- og Ungdomsudvalget de problemer, som en gruppe af tosprogede unge har med at begå sig i samfundet. Udvalget besluttede at udnytte den kontakt, som forvaltningen har med de tosprogede familier via modersmålsundervisningen til at komme i dialog med forældrene. Resultatet blev en række møder, hvor herboende eksperter med etnisk baggrund har givet oplæg til forældre om det at opdrage børn og unge til et godt liv i en storby. Modersmålslærere (med fælles sprog f.eks. tyrkisk) fra et par skoler slog sig sammen om at arrangere et sådant møde. På denne måde kunne oplæg og diskussion foregå på et sprog forældrene forstår og kan udtrykke sig på.
Der blev arrangeret møder forskellige steder i byen for tyrkiske, arabiske, pakistanske og somaliske forældre.
Det generelle indtryk fra møderne var en stor interesse fra forældrene. Det fremgik endvidere, at en del af forældrene lever relativt isoleret fra omverdenen (det danske samfund). De har brug for at diskutere deres uro og tvivl angående børneopdragelse med personer, de har tillid til og kan forstå.
Siden møderækken i 2001 har der været afholdt mange forældremøder af denne type.
Forvaltningen vil afvente Integrationsministeriets udspil på området og med inspiration fra dette iværksætte en fornyet kampagne i samarbejde med skolerne og deres tosprogede lærere.
Ad forslag 2 og 3: Information til de udsatte børn og udarbejdelse af undervisningsmaterialer:
Det er forvaltningens vurdering, at der er tale om gode forslag. Forvaltningen vil tage kontakt til Integrationsministeriet og tilbyde et samarbejde om udviklingen af disse materialer.
Ad forslag 4: Forældrekontrakter:
Forvaltningen vil i samarbejde med nogle skoleledere udarbejde et forslag til sådanne forældrekontrakter, som skolerne kan anvende direkte eller give en lokal drejning.
Ad forslag 5: Kommunale handlingsplaner:
Forvaltningen anbefaler, at København afventer et eventuelt udspil fra Integrationsministeriet samt en endelig afklaring af den nye forvaltningsstruktur, hvorefter forslaget revurderes.
Ad forslag 6: Koordinering og kompetenceudvikling:
Forslagets tanker om klar organisatorisk struktur i kommunen i forhold til familier og børn med problemer er en generel udfordring, som næppe har specifik karakter på området 'genopdragelsesrejser'. En ændret forvaltningsstruktur i København vil bl.a. have sit udgangspunkt i denne udfordring.
Det er forvaltningens vurdering, at der via omfattende efteruddannelse på skoleområdet er gode kompetencer hos medarbejderne i forhold til at håndtere kulturmødet og på konflikthåndteringsområdet, hvorimod fritidsinstitutionerne er mindre godt rustet. Dette er derfor et vigtigt emne i det kommende udviklingsprogram for fritidsinstitutioner.
Ad forslag 7: Netværk for
piger og drenge:
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen vil drøfte dette forslag med repræsentanter fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Ad forslag 8: Rådighedsboliger:
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har ingen opgaver på dette område.
Ad forslag 9: Idekatalog til kommuner:
Anbefalingen retter sig mod Integrationsministeriet.
Ad forslag 10: Lokale/regionale rådgivningscentre:
Københavns Kommune har en række tilbud af denne karakter, herunder
· Døgnkontakten
· Ungdomsklinikken
· Den sociale døgnvagt
· 11 kommunale ungerådgivninger
· Etnisk rådgivningsteam i FAF's regi
· Afdelingen for Tosprogsudvikling og Ungdommens Uddannelsesvejledning i forvaltningens regi
Det er derfor forvaltningens vurdering, at der ikke er behov for yderligere tiltag på dette område.
Ad forslag 11: International viden- og erfaringsudveksling:
Det er forvaltningens vurdering, at erfaringsudveksling på internationalt niveau om dette emne må være en statslig opgave. Forvaltningen har et tæt samarbejde med konsulenter i Århus, Odense og Ålborg. Forvaltningen vil bruge dette netværk til erfaringsudveksling vedrørende genopdragelsesproblematikken.
Udover NIRAS's anbefalinger er det forvaltningens vurdering, at der er behov for følgende initiativer:
· En fornyet kampagne rettet mod tosprogede børns forlængede ferier. En række skoleledere melder, at denne problematik er tiltaget efter at have været på acceptabelt niveau i nogle år. Forvaltningen vil sammen med nogle skoleledere tilrettelægge en oplysningskampagne rettet mod de tosprogede forældre
· Udsendelse af et cirkulære til skolerne, der præciserer skolernes forpligtigelse r i forbindelse med langvarigt fravær fra skolen. Dette indebærer bl.a. også en ændring af den blanket, som skolerne indberetter langvarigt fravær på. Fremover skal skolerne også indberette årsagen til fraværet, såfremt dette er kendt
· Et forsøg på at vurdere problemets talmæssige omfang. Dette skal ske i et samarbejde mellem forvaltningen, skole- og institutionsledere, Ungdommens Uddannelsesvejledning samt Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen vil tage initiativ til et sådant møde inden efterårsferien 2005.
Økonomi
Eventuelle udgifter til oplysningskampagner og informationsmaterialer afholdes inden for Uddannelses- og Ungdomsudvalgets bevilling konto 3.01 Folkeskoler.
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
Høring
Ingen bemærkninger
BILAG VEDLAGT
Ingen
Peter Rasmussen
Michael Hougaard Olsen