Resultat af analyse af skolernes aflyste timer

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 1. juni 2005

 

 

3.      Resultat af analyse af skolernes aflyste timer

  J.nr. U202/04

 

 

INDSTILLING

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

 

at      forslag til at minimere aflysning af lektioner i folkeskolerne mest muligt godkendes

 

at      forslaget forinden sendes til høring i skolebestyrelserne, Fællesrådet for folkeskolen og Fællespædagogisk Råd

 

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 18. maj 2005:

 

Sagen blev udsat.

 

 

 

RESUME

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget vedtog på mødet den 8. december 2004, at forvaltningen skulle fremlægge en belysning af årsager til ringe og højt antal aflysninger samt komme med forslag til, hvorledes man helt kan undgå aflysninger af timer på skolerne fremover.

 

Forvaltningen vurderer, at det ikke vil være muligt fuldstændigt at undgå aflysninger af timer i folkeskolen. Det vil i nogle tilfælde ikke være muligt at overholde sikkerhedsbestemmelserne i visse fag (fx sløjd og fysik), ligesom det ofte ikke er muligt for skolerne at skaffe kvalificerede vikarer med kort varsel.

 

En nærmere analyse af  undersøgelsen af timeaflysninger fra september 2004 viser, at det i mange tilfælde var tilfældigheder, der gjorde, at nogle skoler den pågældende måned måtte aflyse mange lektioner og andre ingen.

 

Forvaltningen har på baggrund af sin egen undersøgelse suppleret med resultater fra Undervisningsministeriets undersøgelse om samme emne fra januar 2005 samt nærmere drøftelser med skolerne, opstillet forslag, der kan være med til at minimere timeaflysninger mest muligt og samtidig kvalificere de timer, der læses med vikarer Disse forslag er: Eleverne arbejder selv (nabotilsyn) med relevant undervisningsmateriale, klassesammenlægninger eller anden holddannelse, omlægning af undervisningen (timerne læses senere/der undervises i andet fag), lærernes teamsamarbejde aftales efter den såkaldte model 2, planlagt fravær lægges så vidt muligt uden for undervisningstiden og på elevfri dage, og skolebestyrelsen udarbejder principper for vikarbesættelse.

 

Forvaltningen vil desuden på baggrund af udvalgets initiativ rette henvendelse til skolebestyrelserne om, at timer til specialundervisning i dansk og matematik ikke aflyses.

 

Forvaltningen anbefaler, at forslaget forinden sendes til høring i skolebestyrelserne, Fællesrådet for Folkeskolen og Fællespædagogisk Råd.

 

SAGSBESKRIVELSE

 

Udvalget besluttede i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2004 at iværksætte en undersøgelse af aflyste timer i folkeskolen. Undersøgelsen skulle foretages i to perioder i to skoleår. Forvaltningen bad derfor skolerne indberette samtlige aflyste timer i september 2004. Undersøgelsen gentages ifølge beslutningen i september 2005.

 

Forvaltningen har tidligere gennemført en undersøgelse om aflyste lektioner på skolerne. Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede den 9. oktober 2002 (U 160/02), at forvaltningen skulle undersøge antal aflyste timer i perioden 1. januar til 1. maj 2003. Resultatet af denne undersøgelse, der blev fremlagt på mødet den 4. juni 2003 (U 112/04), viste en gennemsnitlig aflysningsprocent i forhold til de fastlagte lektioner på 0,61%.

 

Udvalget behandlede på sit møde den 8. december 2004 (U202/04) resultatet af forvaltningens undersøgelse fra september 2004. Denne viste bl.a., at 8 skoler måtte aflyse mere end 1% af de planlagte undervisningslektioner og, at der i gennemsnit blev aflyst 0,56% af lektionerne, hvilket typisk svarer til mellem 11 og 20 lektioner pr. skole. Aflysningerne koncentrerede sig først og fremmest på de ældste klassetrin, hvor aflysningerne på 9. klassetrin var størst med 2,19 % af de udmeldte lektioner. Dette svarer til, at ca. 18,5 lektioner pr. skoleår aflyses på 9. klassetrin pr. klasse.

 

Et enigt udvalg vedtog på mødet den 8. december 2004, at forvaltningen skulle fremlægge en belysning af årsager til ringe og højt antal aflysninger samt komme med forslag til, hvorledes man helt kan undgå aflysninger af timer på skolerne fremover.

 

Forvaltningen forudser, at det ikke vil være muligt fuldstændigt at undgå aflysninger. Det vil i nogle tilfælde ikke være muligt at overholde sikkerhedsbestemmelserne i visse fag (fx sløjd og fysik), hvor der kræves særlige fagkundskaber for at varetage undervisningen. Det er ofte ikke muligt for skoler at skaffe kvalificerede vikarer i disse fag, og slet ikke hvis der er tale om, at det skal ske med kort varsel.

 

Også i andre tilfælde vil det ikke være muligt at skaffe den nødvendige vikarbistand ved akut sygdom, og i disse tilfælde vil skolerne ofte vælge at aflyse undervisningen i de store klasser.

 

Af undersøgelsen i september 2004 fremgik det, at 8 skoler havde aflyst mere end

1% af timerne (i gennemsnit). Forvaltningen har efterfølgende undersøgt årsagen hertil nærmere, og for alle skolers vedkommende var der tale om særligt belastende forhold den pågældende måned, der resulterede i, at man måtte aflyse flere timer end normalt. Der var på nogle skoler tale om særligt højt sygefravær denne måned – ofte længerevarende sygdom - mens det på andre skoler var kursus, efteruddannelse eller lejrskoler, der bevirkede, at man valgte at give de store klasser fri. Flere skoler nævner også, at september måned endnu er så tidligt på skoleåret, at man ikke altid har fået et fast vikarkorps etableret. Mange faste vikarer forlader traditionelt skolerne op til sommerferien, fordi de skal i gang med studier eller lignende, og det tager tid at skabe kontakt til nye vikarer. Alle 8 skoler understreger, at de lektioner, der måtte aflyses, alle var lektioner, der var "vanskelige" at vikarbesætte (fysik, hjemkundskab, sløjd, m.m.).

 

Der var også skoler, der i den samme måned slet ikke aflyste undervisning. Disse skoler deler sig i to hovedgrupper. Den ene gruppe forklarer det med meget lavere lærerfravær end normalt. Den anden gruppe har i den pågældende måned vikarbesat alle timer med den konsekvens, at en fortsættelse af denne praksis meget hurtigt havde forbrugt skolens vikarbudget.

 

Forvaltningen kan derfor konkludere, at det i mange tilfælde var tilfældigheder, der gjorde, at nogle skoler den pågældende måned måtte aflyse mange lektioner og andre ingen. Der er ingen entydige oplysninger, der indikerer, at skoler har kunnet fastholde at undlade at aflyse undervisningen hele skoleåret.

 

Undervisningsministeriet har også gennemført en undersøgelse af timeaflysninger, beskrevet i rapporten "Vikarforbrug og timeaflysninger i folkeskolen" fra januar 2005. Denne undersøgelse, der er gennemført på landsplan i de første 12 skoleuger af 2004, viser, at der i snit blev aflyst 0,5 % af timerne, og at aflysningerne er højest på 8. og 9. klassetrin, hvor 1,8 % af lektionerne blev aflyst. Ministeriets undersøgelse har også set på hvor mange lektioner, der blev læst med vikar, og her er København den kommune, der har flest ændringer i den planlagte undervisning, idet 9 % af timerne blev læst med vikar og 0,5 % af timerne aflyst.

 

I undersøgelsen fra Undervisningsministeriet oplyser skolerne (75 %) at grunden til, at timer aflyses – frem for at blive gennemført med vikar – primært er, at skolerne ikke kan finde en kvalificeret vikar.

 

Skolerne har desuden i Undervisningsministeriets undersøgelse specifikt rapporteret, hvad skolerne har gjort med specialundervisningstimer, der ikke kunne gennemføres som planlagt. Undersøgelsen konkluderer, at lidt færre specialundervisningstimer end almindelige timer læses efter planen. Langt de fleste specialundervisningstimer, der ikke læses efter planen, medfører, at eleverne sendes til deres hjemklasser. Skolerne i Københavns Kommune gennemfører ifølge undersøgelsen en lavere andel af specialundervisningstimerne efter planen (88,5 %) end gennemsnittet af skolerne i det øvrige land (91,6 %). I København læses 2,2 % af specialundervisningstimerne med vikar, mens de timer, hvor eleverne blev sendt til hjemklassen udgør 9,1 %. Der blev ifølge undersøgelsen aflyst 0,2 % af specialundervisningstimerne. Forvaltningen vil derfor henstille over for skolerne, at timer til specialundervisning i dansk og matematik ikke aflyses.

 

På baggrund af resultaterne fra Undervisningsministeriets rapport om timeaflysninger vil forvaltningen udvide den påtænkte undersøgelse til september 2005 med udvalgte spørgsmål fra ministeriets undersøgelse.

 

Forvaltningen har på baggrund af sin egen undersøgelse suppleret med resultater fra ministeriet samt nærmere drøftelser med nogle skoler opstillet følgende forslag, der kan være med til at minimere aflysningen af lektioner mest muligt:

 

·        Eleverne arbejder selv (nabotilsyn) med relevant undervisningsmateriale

·        Klassesammenlægninger eller anden holddannelse

·        Omlægning af undervisningen (timerne læses senere/der undervises i andet fag)

·        Lærernes teamsamarbejde aftales efter den såkaldte model 2

·        Planlagt fravær lægges så vidt muligt på elevfri dage

·        Skolebestyrelsen udarbejder principper for vikarbesættelse

 

Udover disse konkrete tiltag for at minimere aflysning af timer arbejder skolerne og forvaltningen løbende på at nedbringe sygefraværet blandt lærerne. Forvaltningen støtter dette arbejde, bl.a. gennem projektet "Offensiv Strategi", med særlig fokus på det psykiske arbejdsmiljø samt med et fast årshjul omkring sygefravær, hvor fraværet blandt lærerne opgøres hvert år i marts/april måned med efterfølgende plan for opfølgende sygefraværssamtaler. Skolerne følger ligeledes sygefraværet løbende og fører sygefraværssamtaler med alle medarbejdere, hvis fravær overstiger mere end 20 dage eller 5 perioder.

 

Undervisningsministeren har i april sendt et brev til alle landets kommuner, hvor han opfordrer dem til sammen med skolerne at arbejde for at nedbringe lærernes sygefravær.

 

Eleverne arbejder selv (nabotilsyn) med relevant undervisningsmateriale

Skolerne kan i dag i vælge at undlade at aflyse undervisningstimer og i stedet lade eleverne i de lidt ældre klasser arbejde selvstændigt – enten med opgaver, som er forberedt af klassens faste lærere til fraværssituationer, eller med opgaver som klassen er i gang med (fx månedsopgave, matematikopgaver eller lignende). I disse situationer kan man lade lærere i naboklasser varetage tilsynsopgaven med de selvstændigt arbejdende elever.

 

Med denne løsning vil det ikke være muligt at fastholde kontinuiteten i undervisningen, ligesom det kan skabe forstyrrelser i undervisningen i lærerens egen klasse, at lærerne kan blive nødt til at gribe ind over for urolige elever i de selvstændigt arbejdende klasser eller på anden måde have opmærksomheden rettet bort fra deres egen undervisning.

 

Forvaltningen vil dog anbefale, at man på skolerne indarbejder en procedure således,at der til hver enkelt klasse altid foreligger relevant undervisningsmateriale, som klassen selvstændigt kan gå i gang med. Dette materiale kan naturligvis også bruges af en eventuel vikar.

 

Klassesammenlægninger eller anden holddannelse

Lærerne arbejder i dag på næsten alle skoler i team efter enten model 1 eller model 2. I begge teammodeller er teamene selvstyrende og samarbejder indbyrdes og med ledelsen om den pædagogiske, sociale og faglige planlægning, herunder årsplaner. I disse team vil den faste gruppe af teamlærere have mulighed for at dække hinandens fravær ved at fordele eleverne på en anden måde end efter klasser. Hvis der fx på en skole er tre 6. klasser, hvor lærerne arbejder sammen i et årgangstema, kan man ved fravær af den ene lærer vælge at fordele de tre klassers elever i to hold omkring de to tilbageværende lærere.

 

Omlægning af undervisningen (timerne læses senere/der undervises i andet fag)

Mange af de etablerede lærerteam er mere eller mindre selvstyrende, dvs. at det enkelte team foruden at planlægge og tilrettelægge undervisningen også selv organiserer, hvorledes denne skal finde sted. Teamet kan fx selv tilpasse lærersammensætningen, skema, m.m., så det passer til det aktuelle indhold i undervisningen. På denne måde vil det ved lærerfravær være muligt at omlægge undervisningen i klassen således at andre faglærere træder ind og underviser klassen. Hvis fx tysklæreren er syg og dansklæreren har mulighed for at gå ind med flere timer, kan klassen i perioden få flere dansktimer og senere læse tysktimerne op. En anden mulighed er naturligvis i første omgang at aflyse tysktimerne og så læ se dem ved en senere lejlighed.

 

Skolerne bruger allerede  denne mulighed i en vis udstrækning, men den kan udnyttes mere optimalt. Det er naturligvis ikke altid muligt at omlægge undervisningen på denne måde, da de andre faglærere ofte selv er bundet af fast skema.

 

Lærernes teamsamarbejde aftales efter den såkaldte model 2

Skolerne kan efter rammeaftalen med Københavns Lærerforening vælge at lade de enkelte team arbejde efter model 1 eller model 2. En af de ting, der adskiller de to modeller er, at ved model 2 har det enkelte team også fået udlagt vikarressourcerne til teamet således, at det er teamet selv, der sætter vikarer på ved fravær. I princippet burde det således være muligt at opretholde en målsætning om ikke at aflyse timer, hvis skolerne bruger denne model – i hvert fald, når der er tale om fravær af kortere tid. Ved langtidssygdom kan denne model ikke dække behovet for vikarer. Udnyttelsen af vikarressourcerne vanskeliggøres dog af, at vikartimerne lægges ind i de pågældende læreres tjenestetid således, at vikartimerne er skemalagt. Dermed forringes fleksibiliteten i ordningen. Desuden bliver der ikke flere ressourcer til vikarer ved model 2, hvorfor det i tilspidsede situationer med meget fravær i et enkelt team og/eller ved "vanskelige" fag, ikke vil være muligt at dække alt fravær ind.

 

Planlagt fravær

Det er i forbindelse med vedtagelsen af initiativer som opfølgning på PISA-København på udvalgets møde den 27.april 2005 (U218/04) besluttet, at efteruddannelse tilrettelægges, så den i mindst muligt omfang griber forstyrrende ind i afviklingen af den daglige undervisning og skaber så få problemer som muligt for kontinuitet i undervisningen. Det kan ske gennem placering af uddannelse i såkaldte nul-uger (hvor eleverne ikke går i skolen) og ved mere konsekvent at etablere selvstyrende team, hvor teamet i vid udstrækning kan planlægge sig ud af problemet.

 

Ved i højere udstrækning at lægge planlagt fravær (kurser, efteruddannelse, afspadsering og lignende) uden for elevernes undervisningstid og på de såkaldte elevfri dage (fx dage i sommerferien, hvor eleverne ikke går i skole, men som indgår i lærernes tjenestetid), vil det være muligt at reducere lærerfraværet på de dage, hvor eleverne går i skole. Forvaltningen vil derfor fremover sikre, at de efteruddannelsestilbud, der udbydes internt i forvaltningen, skaber så få problemer som muligt for kontinuiteten i undervisningen.

 

Principper for vikarbesættelse

I henhold til folkeskoleloven fastsætter skolebestyrelsen principper for undervisningens organisering. Det bevirker, at langt hovedparten af skolerne har fastlagt principper for tilrettelæggelse af undervisningen i vikarsituationer. Flere skoler har i deres principper for vikardækning fastlagt, at skolelederen foretager en pædagogisk og økonomisk vurdering af elevernes udbytte af undervisningen i forbindelse med planlægning af vikartimer. Dette medfører ofte, at det er de mindste klasser, der prioriteres ved vikarbesættelse, og dermed ser skolerne sig undertiden nødsaget til at aflyse timer i de ældste klasser.

 

 

Økonomi

 

Det er forvaltningens vurdering, at en beslutning om helt at undlade aflysning af timer vil betyde, at skolernes udgifter til vikarer vil overstige det udmeldte vikarbudget. Denne vurdering bygger på flere tilbagemeldinger fra skoler, der i starten af skoleåret forsøgte at vikardække alt fravær, men som hurtigt måtte konstatere, at fortsættelse af denne praksis ville betyde et meget stort underskud på vikarkontoen, som så skulle dækkes inden for den samlede ramme til løn og drift.

 

Forvaltningen har ligeledes forsøgt at beregne, hvad det vil koste at vikarbesætte alt kortere sygefravær. Da der er problemer med at få fremskaffet dækkende statistikmateriale for 2004 vedrørende sygefravær på grund af indførelsen af nyt lønsystem pr. 1. juni 2004, er beregningerne baseret på fraværsstatistikken fra 2003.

 

I 2003 var det gennemsnitlige fravær under 30 dage blandt folkeskolelærerne i Københavns Kommune 9,3 dage. Med en gennemsnitlig undervisningstid på 3,5 timer  pr. dag giver dette ca. 32,6 fraværstimer pr. lærer årligt og med ca. 3.500 lærere i kommunen i alt 113.925 timers fravær. Såfremt dette sygefravær skal vikarbesættes med uddannede vikarer, vil det betyde en udgift på i alt ca. 21,4  mio. kr. beregnet ud fra takster på 30.03.00-niveau. Til sammenligning var det samlede vikarbudget i 2003 på ca. 28,6 mio. kr.

 

Dertil kommer eventuelle vikarudgifter til det øvrige fravær (kurser, lejrskoler, m.m.), hvor det ikke har været muligt at omlægge dette.

 

Omkring det længerevarende sygefravær viser en tilsvarende beregning en udgift på ca. 51,2 mio. kr., såfremt alt fravær skulle dækkes med uddannede vikarer. Her får skolerne dog refusion for dagpenge på i alt ca. 21 mio. kr.

 

Alt i alt viser beregningerne en udgift på ca. 72,6 mio. kr., hvis alt fravær skulle vikarbesættes i 2003. Vikarbudget incl. refusioner for dagpenge i alt udgør ca. 49,6 mio. kr. Det betyder, at der mangler ca. 23 mio. kr., hvis alt fravær skal vikarbesættes.

 

 

Miljøvurdering

 

Sagstypen er ikke omfattet af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

 

Høring

 

Forvaltningen anbefaler, at forslaget sendes til høring i skolebestyrelserne, Fællesrådet for Folkeskolen og Fællespædagogisk Råd med 6 ugers høringsfrist.

 

 

BILAG  VEDLAGT

 

·        Bilag 1:  "Vikarforbrug og timeaflysninger i folkeskolen" – Undervisningsministeriet 2005

·        Bilag 2: "Oversigt over aflyste lektioner – undersøgelsen i 2004

 

 

                         Peter Rasmussen   

                                                                        Jan Lange