Mødedato: 31.10.2016, kl. 15:00
Mødested: Trafiktårnet, Carsten Niebuhrs Gade 49, 1577 København V

Medlemsforslag om placering af midlertidige ungdomsboliger

 

Indstilling

Det foreslås,

  1. at Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejder en drøftelsessag til Teknik- og Miljøudvalget om mulige perspektivområder til midlertidige ungdomsboliger. 

(Stillet af Radikale Venstre)

Motivering

I forbindelse med en kommende vedtagelse af en ny planlov åbnes formentlig mulighed for at bygge midlertidige ungdomsboliger i Københavns perspektivområder. Der er god brug for midlertidige ungdomsboliger i København, og med de ændrede rammevilkår er der nu en mulighed for, at flere studerende kan få en modulbolig indenfor kort tid.

Det foreslås derfor, at forvaltningen udarbejder en drøftelsessag til Teknik- og Miljøudvalget med oplæg til, hvilke mulige perspektivområder, der vil kunne bringes i spil til midlertidige ungdomsboliger. Med henblik på at udnytte de nye muligheder i planloven umiddelbart efter ikrafttræden er det ønsket, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter lovforslaget efter Folketingets udvalgsbehandling af sagen, men så vidt muligt inden endelig vedtagelse af loven.

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 31. oktober 2016
Der blev stillet følgende ændringsforslag:
”At 1. at-punkt ændres til: ”at Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejder en drøftelsessag til Teknik- og Miljøudvalget om mulige perspektivområder til midlertidige ungdomsboliger, når loven er endeligt vedtaget.”

Ændringsforslaget blev godkendt uden afstemning.

Det således ændrede medlemsforslag blev godkendt uden afstemning.

Til top