Teknik- og Miljøudvalgets høringssvar til Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028

Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen har sendt Klimastrategi og Klimahandleplan i udvalgshøring. Teknik- og Miljøudvalgets høringssvar til udkast til Klimastrategi 2035 og den tilhørende Klimahandleplan 2026-2028 skal godkendes. Høringssvaret omhandler primært forslag til sproglige præciseringer i klimahandleplanens kapitel 9 vedrørende Københavns Kommunes indkøb.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

Borgerrepræsentationen vedtog i september 2021 tre pejlemærker for Københavns Kommunes klimaindsats, der skal afløse den nuværende KBH2025 Klimaplan. Den nye Klimastrategi 2035 skal arbejde for klimapositivitet, en halvering af Københavns globale klimaaftryk og en halvering af udledningerne fra kommunens eget indkøb. Teknik- og Miljøudvalget har den 4. november 2024 godkendt strategiens indsatsområder og delmål, mens Økonomiudvalget den 19. november 2024 besluttede, at klimastrategien og klimahandleplanen skal i udvalgshøring.

Med udkast til Klimastrategi 2035 sættes en ny ambition for kommunens klimaindsats, der kan inspirere andre byer både nationalt og internationalt. Klimahandleplanen indeholder initiativer, der bidrager til realiseringen af klimastrategiens målsætninger. Initiativerne er udviklet på tværs af alle syv forvaltninger. Fordeling af implementeringsansvaret er angivet i handleplanen i oversigtsskemaerne under hvert indsatsområde.

Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet Teknik- og Miljøudvalgets høringssvar (jf. bilag 4). Der er alene to bemærkninger, herunder:

Baggrund om Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028

Udkast til Klimastrategi 2035 fastsætter den overordnede retning og tilgang til Københavns klimaindsats de næste ti år. Klimastrategiens mål er at opnå klimapositivitet, at Københavns globale klimaaftryk halveres og at udledningerne fra kommunens eget indkøb reduceres med tilsvarende 50 pct. Der indgår også aktiviteter under indsatsområdet kaldet ”håndaftryk”, som ikke bidrager direkte til de overordnede mål, men som er væsentlige for Københavns Kommunes klimaarbejde og den grønne omstilling, fx vedvarende energiproduktion og skovrejsning.

Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028 er udarbejdet i et samarbejde på tværs af kommunens syv forvaltninger med henblik på at sikre, at klimainitiativerne spiller sammen med kommunens øvrige indsatser, planer og strategier, herunder bygger videre på allerede besluttede politiske prioriteter for København. Der er identificeret synergier til andre af kommunens dagsordner, såsom sundhed, social retfærdighed, lokal beskæftigelse mv., hvilket understøtter kommunens mål på tværs af fagudvalg.

Klimastrategien og Klimahandleplanen er dertil udviklet gennem en omfattende inddragelsesproces. Fx er Københavns Energistrategi (bilag 3), som er politisk vedtaget, udviklet i samarbejde med energi- og forsyningsaktørerne i København. Derudover har Københavnerne, civilsamfund og erhvervslivet været inddraget gennem værdikædeworkshops, klimaambassadørerne og Københavnernes Klimaborgerting samt spørgeundersøgelser.  

Politisk handlerum

Teknik- og Miljøudvalget kan vælge at foreslå ændringer i Klimastrategien og Klimahandleplanen forud for den offentlige høring. Udvalget kan også foreslå ændringer til, hvordan initiativerne er forankret på tværs af forvaltningerne, og om Teknik- og Miljøforvaltningen skal bidrage til implementeringen af flere af handleplanens initiativer.

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Når udvalgshøringsprocessen er afsluttet, vil Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen justere og efterfølgende sende Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028 i offentlig høring.

Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028 forventes behandlet i Borgerrepræsentationen efter sommerferien. Når Borgerrepræsentationen har godkendt Klimastrategien og Klimahandleplanen, afhænger gennemførelse af henvisning og finansiering ved de årlige budgetforhandlinger.

                                 Søren Wille

                                                                / Karsten Biering Nielsen

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 31. marts 2025

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

”Vi konservative synes, at Københavns Kommune skal have en ambitiøs klimastrategi, hvor kommunen går forrest, men blander sig mindre i, hvad københavnerne gør hjemme ved køkken- og spisebordene. Vi er glade for de høje ambitioner med at energirenovere kommunale bygninger og begrænse brugen af vand, varme og elektricitet. Vi er også glade for, at kommunen i sine indkøb i milliardklassen er ambitiøse og meget klimabevidste. Vi savner fokus på, hvordan kommunen kan begrænse trængslen ved bl.a. at reducere busser og udflytterbusser. Vi ser gerne, at vi får bygget flere cykelstier og mere Metro for at motivere til grøn transport. Vi ser også gerne, at prisen i den kollektive trafik reduceres. Vi savner fokus på stormflods- og skybrudssikring, der udsætter byen og mange hjem for klimamæssige, menneskelige og økonomiske katastrofer. Vi er imod, at kommunen blander sig i, hvor københavnerne holder ferie, eller begrænser københavnernes muligheder for at spise, som man vil. Vi ønsker heller ikke, at kommunen skal begynde at undervise i “klimaretfærdighed” og begynde at udskamme mennesker, der ikke handler efter bestemte kommunalt besluttede overbevisninger. Vi siger klart nej til kommunal indblanding i københavnernes madvalg. Kommunen skal ikke blande sig i, hvad private skal og må servere rundt om i byen. Vi er derfor ikke med på et kommunalt krav om obligatoriske grønne madvalg ved stadepladser rundt i byen - hvem vil vælge kildevand og æbler til julemarked i stedet for gløgg og æbleskiver? Vi vil gerne have en klimastrategi med fokus på konkrete klima reducerende tiltag og mindre fokus på symbolske forslag uden reel CO2-reducerende effekt. Generelt ønsker vi, at fokus fastholdes på at nedbringe CO2-udledninger og ikke på at blande sig i, hvordan københavnerne indretter deres tilværelse eller spisevaner.”

Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:

”Partierne er enige om, at Københavns Kommune skal have en ambitiøs klimastrategi for 2026-2035, med en første handleplan for 2026-28. Vi ønsker, at strategi og handleplan fokuserer på, hvordan Københavns Kommune og de selskaber vi er medejere af, kan bidrage mest muligt til at opnå de klimamål Borgerrepræsentationen besluttede i 2021: 1) København skal være CO2-positiv i 2035, 2) Halvering af CO2 udledning pr. københavner i 2035 og 3) Halvering af CO2 udledningen fra Københavns Kommunes indkøb. Desuden ønsker vi at fortsætte med at gøre det nemt for københavnere at træffe grønne valg, bl.a. ved fortsat at udbygge cykelinfrastruktur og kollektiv trafik. Endvidere ønsker vi at fortsætte med at bruge partnerskaber med københavnske virksomheder, som fx Energispring, der udveksler ideer og erfaringer om nedbringelse af energiforbrug i bygninger. Og bruge kommunens indkøb til, i dialog med virksomheder, at udvikle nye metoder og produkter, som fx med fossilfri arbejdsmaskiner på bygge- og anlægsarbejder.”

Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

”Venstre bakker op om store dele af klimastrategien og klimahandleplanen, herunder den del der vedrører 'Energisystemet', 'Energiforbrug i bygninger', 'Byggeri og anlæg', 'Kommunens indkøb', 'Håndaftryk' samt den del af mobiliteten, der vedrører kollektiv transport, forbedring af cykelforhold og omdannelse af vejtrafik til fossilfri transport. Vi mener dog stadig, det skal være muligt at have bil, hvis man bor i København. Vi er samtidig meget skeptiske overfor store dele af de tiltag, der indgår i 'Fødevarer', 'Forbrugsprodukter', 'Rejser og oplevelser' samt de initiativer, der omtales i kapitel 8 under 'Tværgående og understøttende greb. Mange af de tiltag går alt for langt ift., hvad kommunens rolle er.”

Socialdemokratiet afgav følgende protokolbemærkning:

"Det nuværende udkast til Klimastrategi og handlingsplan indeholder ambitiøse strukturelle tiltag for at nå kommunens mål om klimapositivitet og halvering af egne indkøb. Som kommune kan vi ikke diktere hvordan københavnerne skal leve deres liv, og vi har en meget begrænset mulighed for at påvirke borgernes forbrug. Det ansvar og rum for indflydelse skal vi være yderst bevidste om, når vi igangsætter initiativer rettet mod borgernes forbrug. Der er store usikkerheder forbundet med at opgøre og måle den reelle CO2-effekt af indirekte og understøttende initiativer af faciliterende og ”nudgende” karakter.

Det er også uklart, hvilke konkrete kommunale aktiviteter der er forbundet med de enkelte initiativer rettet mod borgerne samt hvad forvaltningen antager vil give CO2-effekter i de enkelte initiativer. Sandsynligheden for at opnå de angivne potentielle effekter er ikke præciseret. Det gør det svært at forholde sig til dem.  

Dette understreger behovet for bestillingen af det uddybende metodebilag som forvaltningerne nu udarbejder, hvor forudsætninger om virkningskæder, CO2-effekt og økonomiske beregninger vil blive uddybet. Der er behov for mere klarhed over, hvad initiativer indeholder, deres konkrete aktiviteter og hvordan forandringer i borgernes forbrugsvaner forventes at ske, før vi kan tage endelig stilling til handleplanens indhold."

Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Alternativet afgav følgende protokolbemærkning:

“Partierne er positive for at arbejde videre med en klimastrategi og klimaplan, men afventer bemærkninger til efter den interne høring.“