Studieture for Teknik- og Miljøudvalget 2022-2025

Indstilling

1. at Teknik- og Miljøudvalget tager på to studieture i indeværende valgperiode 2022-2025.
2. at Teknik- og Miljøudvalgets første studietur afholdes den 7.-10. juni 2022, jf. løsningsafsnit.
3. at Teknik- og Miljøudvalget vælger én af de to temaer ’Klima og byudvikling’ eller ’Mobilitet og cirkulær økonomi’, der går til europæiske destinationer, til første studietur, jf. løsningsafsnittet.

Problemstilling

Løsning

• Klimabudget. Oslo kommune har udviklet sit eget klimaværktøj, der fungerer som et styringsværkstøj for klimaarbejdet i kommunen. Klimabudgettet viser mål og tiltag, som gennemføres i de kommende år, hvilke effekter tiltagene forventes at have og ansvarlige forvaltninger.
• Mobilitet. Norge er et af de lande, som har haft størst succes med at øge antallet af elbiler. Metoden har primært handlet om at gøre det billigere at købe og bruge elbiler, bl.a. ved gratis parkering, opladning og gratis brug af betalingsring. Med succesen følger dog også behov for at mindske disse fordele. Derudover ønskes at gøre centrum af byen mere bilfri ved at fjerne parkeringspladser og skabe nye byrum.
• Fossilfri byggepladser. Oslo har været drivende i arbejdet med at få skabt fossilfri byggepladser ved gradvist at øge kravet om brug af fossilfrit maskineri, men også i stigende grad med fokus på at vælge bæredygtige løsninger i forbindelse med byggerier.
• Byudvikling. Oslo har været igennem en markant byudvikling de senere år – især langs havnen, hvor man i lighed med København har skabt helt nye boligkvarterer. Også i Oslo fylder diskussionen om stigende boligpriser.
• Losæter. Et eksempel på urban farming, der er etableret på et lidt glemt område i byen (ligger ovenpå en vejtunnel og har store udluftningsrør midt i det hele). Der er etableret et ”bagekursus”hus, og Oslo kommune har ansat en gartner, der hjælper områdets nyttehavebrugere.
• Carbon Capture. Oslos store forbrændingsanlæg Klemetsrud har haft testanlæg på Carbon Capture and Storage (CCS) og har tidligere meldt ud, at de vil bygge fuldskalaanlæg i 2022.

• Tog: 49 kg CO₂ per person, tur/retur.
• Færge: 19 kg CO₂ per person, tur/retur, uden bil, 132 kg CO₂ per person, tur/retur, med bil.
• Fly: 132 kg CO₂ per person, tur/retur.

• Parkering. Amsterdam har meget stramme regler for parkering. Der skal ansøges om parkeringsplads – med flere års ventetid og langt højere priser end i København. Det betyder, at mange må parkere meget langt fra deres bolig.
• Cykling. Både Amsterdam og Utrecht arbejder med at fremme cykling og især cykelparkering i forbindelse med trafikknudepunkter. Bl.a. har Utrecht bemandede parkeringsfaciliteter med cykelværkssteder (beskæftigelsesprojekter).
• Innovation. Amsterdam arbejder målrettet med innovation bl.a. i forbindelse med et kommunalt innovationscenter og living lab, som er oprettet i samarbejde med TU Delft, Wageningen Universitet og MIT i Boston. Desuden afsætter man i byen ca. 10 % af driftsbudgettet til innovation af drift.
• Cirkulær økonomi. Amsterdam har arbejdet med udvikling af smart city initiativer og cirkulær økonomi i sammenhæng med byudvikling og klima. Der er en række erfaringer politisk og med konkrete projekter i byen.
• Borgerinddragelse. Amsterdam har lavet et citizens assembly som en struktureret måde at inddrage byens borgere på i forbindelse med høringsprocesser.
• Byudviklingsområder i havnen. Som eksempel kan nævnes Buiksloterham, hvor der bl.a. er eksempler på byggefællesskaber.
• Stormflodssikring. Katwijk-ann-zee er et kystsikringsprojekt lige uden for Amsterdam med fokus på multifunktionalitet.

• Tog: 23 kg CO₂ per person, tur/retur.
• Fly + tog: 168 kg CO₂ per person, tur/retur.

• Mobilitet og byudvikling. Boston og Cambridge arbejder med at skabe mere plads til cykler og styrer en kraftig byudvikling med pres på boliger og mobilitet. Programmet kunne herunder også omfatte Bostons havnetunnel, the Big Dig.
• Stormflodssikring. Boston og Cambridge har udfordringer med stigende vandstand. Byerne arbejder med konkrete løsninger bl.a. Waterfront Resilience samt Mystic River. Man arbejder i Boston med at kombinere byudvikling og stormflodssikring, hvilket også er en del af strategien omkring Lynetteholm. New York har siden 2012 arbejdet med stormflodssikring af Lower Manhatten, bl.a. BIGs projekt ’BIG U’, parker i Brooklyn der kan tåle oversvømmelser.
• Skybrudsplanlægning. New York har indsatsen ”The New Normal”, som blev lavet som opfølgning på store skybrud i sensommeren 2021. Indsatsen rummer planer for beredskab, 10 klimakvarterer efter inspiration fra København, informationsindsats til de mest sårbare grupper mv. Derudover er området i South East Queens et direkte resultat af et flerårigt samarbejde mellem New York og København på klimatilpasningsområdet.
• Bynatur og Urban Farming. Om New Yorks inddragelse af borgere i klimatilpasning og bynatur.
• Havneudvikling og cykling. New York har bl.a. ved hjælp fra Gehl Arkitekter eksperimenteret med midlertidige lukninger af veje for at skabe gode byrum og etableret cykelstier langs havnefronten. Havneudvikling er et af de store emner i byen – især i forhold til at etablere boliger, billig transport og adgang til vandet.

• Fly + tog: 723 kg CO₂ per person, tur/retur
• Fly: 750 kg CO₂ per person, tur/retur

Økonomi

Videre proces