Energistrategi for København
Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget skal tage stilling til en Energistrategi, der også vil indgå i Klimaplan 2035. Da udviklingen på energiområdet frem mod 2035 vil være præget af store forandringer, er strategien udviklet sammen med energi- og forsyningsaktørerne i København, der har udarbejdet 19 grundprincipper, som sætter fælles retning for prioriteringer, samarbejder og investeringer. Strategien beskriver, hvordan Københavns Kommune vil arbejde med energiområdet i fremtiden og strategien kan danne grundlag for fremtidig koordination med aktørerne i regi af Energistrategisk Forum, samt til en bredere koordinering på tværs af omegnskommuner og øvrige forsyningsselskaber.
Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget godkender,
- at "Energistrategi for København" (bilag 2) udgør strategi for Københavns Kommunes arbejde og samarbejde på energiområdet.
Problemstilling
Teknik- og Miljøudvalget har den 12. juni 2023 besluttet, at Klimaplan 2035 skal indeholde en Energistrategi. Energistrategien skal bidrage til reduceret anvendelse af træbaseret biomasse samt opfyldelse af de politisk fastlagte mål i Klimaplanen 2035 om klimapositivitet, og halvering af CO2-udledningerne forbundet med forbrug.
Energisystemet står over for store teknologiske forandringer og øget elektrificering, der kræver store investeringer for at sikre bæredygtig forsyning og samtidig opretholde forsyningssikkerheden. Det er fx CO2-fangst, varmepumper, elkedler, varmelagre, ladeinfrastruktur m.fl., som giver stigende behov for grøn strøm og fleksibilitet i energisystemet. Hvis Københavns Kommunes ambitioner skal indfries og energisystemet omstilles på en hensigtsmæssig måde, kræver det arealer i byen til energianlæg, energioptimeret bygningsmasse samt tilstrækkelig udbygget og forstærket elnet. Disse aktiviteter vil blive synlige i bybilledet med øget anlægsaktiviteter til de store projekter. Behovet for en fælles strategisk tilgang til planlægning understreges af interne afhængigheder i energisystemet, hvor forskellige aktører er ansvarlige for etablering og drift af forskellige anlæg mv., samtidig med, at ingen har en overordnet koordinerende rolle, og hvor Københavns Kommune på alene har en myndighedsrolle på delelementer.
Løsning
Energistrategien er Københavns Kommunes strategi til at indfri målet om klimapositivitet, reducere brugen af biomasse og sænke CO2-udledningerne fra københavnernes forbrug forbundet med energiforsyning. Energistrategien beskriver retningen for Københavns Kommunes arbejde og samarbejdet med aktørerne på energiområdet fremover. Energistrategien bliver samtidig en del af den kommende Klimaplan 2035. Det vil være i Klimaplan 2035, at Københavns Kommunes delmål og konkrete initiativer på energiområdet fastsættes.
Strategien giver en fælles retning og ramme for prioriteringer, indsatser og investeringer, der skal sikre omstillingen af energisystemet frem mod 2035 og med perspektiver frem mod 2050 med hensyn til både forsyningssikkerhed, bæredygtighed og økonomi. Energistrategien er udarbejdet sammen med energiområdets aktører og bliver et fælles grundlag for tættere koordinering mellem aktørerne og Københavns Kommune. Det er en ny måde at arbejde på, som nødvendiggøres af fremtidens langt mere komplekse energisektor og den begrænsede udførende rolle for Københavns Kommune. Da det er de forskellige aktører (både kommunalt ejede selskaber og private aktører), der kommer til at udføre langt det meste af omstillingen af energisystemet, er det essentielt, at der blandt aktørerne og Københavns Kommune som myndighed arbejdes i samme retning. Københavns Kommune får her en central rolle som facilitator.
Selvom det er begrænset, hvor meget man politisk kan påvirke omstilling af energisektoren, er der alligevel mulighed for at omstillingen understøttes aktivt. Konkret kan det være igennem de kommunalt ejede selskabers bestyrelser og igennem ejerstrategier for kommunale selskaber. Desuden kan national lovgivning søges påvirket. Det kan fx være rammebetingelser for CO2-fangst, arealanvendelse til VE-anlæg og fremme af energioptimering gennem tilskudsordninger. Derudover har Københavns Kommune en særlig rolle i at fremme mulighederne for integrationen af decentrale energiforsyningsformer. Københavns Kommune kan, fx ved hjælp af kommuneplan og lokalplan, skabe bedre planmæssige betingelser for etablering af energianlæg.
En
strategi udviklet sammen med energi- og forsyningsaktører i København
Energistrategien er udviklet
i regi af Energistrategisk Forum, hvor aktører med energi- og
forsyningsaktivitet i København deltager. Energistrategisk Forum består af ARC,
Cerius-Radius, CTR, Energinet, HOFOR, Ørsted samt
Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen.
En væsentlig opgave for Energistrategisk Forum har været at fastlægge en række grundprincipper, der indgår i Energistrategien. Grundprincipperne er retningsgivende frem til 2035 – enkelte steder frem til 2050 - så prioriteringer, samarbejder og investeringer kan målrettes og koordineres på tværs af det stigende antal aktører med forskellige formål og forretningsmodeller med både bæredygtighed, forsyningssikkerhed og økonomi for øje. Grundprincipperne har karakter af hensigtserklæringer og konstateringer af vigtige opmærksomhedspunkter i udviklingen af energisystemet. Tilgangen med grundprincipper fremfor kvantitative strategiske målsætninger er valgt på grund af områdets store kompleksitet samt den løbende teknologiske udvikling, hvorfor grundprincipper bedre kan understøtte en tilgang, hvor der tages højde for bæredygtighed, økonomi og forsyningssikkerhed samtidigt.
Aktørerne i Energistrategis Forum har således besluttet at fortsætte samarbejde i forummet for at sikre koordination af udviklingen på energiområdet og for at implementere ambitionerne og grundprincipperne i Energistrategien. Udviklingen af energiområdet sker ikke isoleret for København og aktiviteter og prioriteringer i Energistrategien har effekt ud over Københavns Kommune, men påvirkes i høj grad også af, hvad der sker i omegnskommunerne. Derfor vil et relevant emne for Energistrategisk Forum være, hvordan der i regi af Energistrategien kan arbejdes med en bredere koordinering og samarbejde om energiplanlægning på tværs af kommunale grænser og øvrige samarbejdsfora.
Energistrategiens
indhold
Energistrategien er opbygget
med 4 dele. Del 1 introducerer Energistrategien og beskriver den forventede
udvikling på energiområdet. I denne del præsenteres de 19 grundprincipper, der
fordeler sig inden for de følgende 10 emner: biomasse i varmeproduktionen,
affald i varmeproduktionen, spids- og reservelast i fjernvarmsystemet,
decentral energiforsyning, bygningers rolle i energisystemet, CO2-fangst,
elnettet, vedvarende energiproduktion samt Københavns Kommune som myndighed.
I afsnittet beskrives også, hvordan energiforsyningen skal udvikles med afvejning af hensyn til både bæredygtighed, balanceret økonomi og forsyningssikkerhed. Hvis der lægges for stor vægt et enkelt element, kan det være på bekostning af de øvrige to. Energistrategien og grundprincipperne sætter retningen for balancen i arbejdet for klimapositivitet med hensyn til bæredygtighed i energikilder og forsyningssikkerhed på et fornuftigt økonomisk grundlag.
I del 2 beskrives fakta om energisystemet, som er afsættet for den udvikling, energisystemet står overfor og hele den kontekst, som aktørerne opererer i. Med afsnittet beskrives, hvordan systemet er præget af en række interne afhængigheder, der fx betyder, at en reduktion af træbaseret biomasse kræver energioptimering og renovering af bygningsmassen, så en lavere temperatur fjernvarme kan anvendes, samtidig med, at det stiller krav til elforsyning til København og plads til decentral energiproduktion. Energirenovering af bygningsmassen har samme retning for ambitionerne i EU’s reviderede bygningsdirektiv om en energieffektivisering af bygningsmassen frem mod 2030 og 2050, som dog ikke er implementeret i dansk lov endnu.
I strategiens del 3 uddybes og begrundes de enkelte grundprincipper. Der er en række antagelser, opmærksomhedspunkter og forventninger til udviklingen inden for de forskellige områder, som er relevante for en fuld forståelse for grundprincipperne og for herefter at kunne sikre de rette handlinger, der sikrer en omstilling af energisystemet, som kan bidrage til at indfri målene i Klimaplan 2035.
Del 4 beskriver de økonomiske forudsætninger og forventede investeringer i energisystemets omstilling. Her uddybes, hvordan omstillingen af energisystemet kræver store investeringer og nye forretningsmodeller, særligt fra energi- og forsyningsselskaberne, og hvordan beslutning om investeringer skal træffes inden for en kort årrække, da omstillingen sker hastigt og store projekter skal igangsættes og indtænkes i byudviklingen. Investeringerne er påvirket af en række rammebetingelser og en række kendte variable og en række usikkerheder, som kan påvirke de økonomiske forudsætninger herunder forudsætninger om kommunale garantistillelser til store projekter. Disse er også beskrevet i strategiens del 4.
Politisk handlerum
Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget kan beslutte at ændre på Energistrategiens fokus ved at revidere eller udelade dele af strategien. Da flere dele af energiområdet har store interne afhængigheder, kan det have betydning for strategiens samlede rækkevidde og forankring. Teknik- og Miljøforvaltningen vil vurdere om der er behov for at drøfte revisionen med Energistrategisk Forum inden et nyt udkast til Energistrategi præsenteres for udvalget.
Hvis Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget beslutter ikke at godkende den vedlagte Energistrategi, kan energiområder i Klimaplan 2035 alternativt fokuseres alene på de begrænsede handlinger som Københavns Kommune kan gennemføre eller søge indflydelse på.
Økonomi
Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.
Med Budget 2025 er der blevet afsat midler til CO2-fangst og energiinvesteringer, forberedelse af lavtemperatur fjernvarme, løft af energimærker på bygninger og til implementering af Energistrategien, herunder samarbejde med energiaktører om at udvikle og implementere initiativer målrettet energiproduktion og -forbrug i København. De konkrete initiativer som Københavns Kommune skal udføre på energiområdet, vil fremgå af klimaplanens handleplan med de øvrige initiativer i Klimaplan 2035 og der vil skulle tages stilling til finansiering hertil via de ordinære årlige Budgetforhandlinger.
Det er væsentligt at bemærke, at der forventes store investeringer fra de kommunalt ejede selskaber, hvor Københavns Kommune forventes at skulle sikre kommunale garantistillelser. Herudover bemærkes, at mange investeringer skal foretages samtidig – flere af samme aktører og mange med gensidige afhængigheder og risici, hvorfor det vil give øget porteføljerisiko og risiko for garantistilleren
Videre proces
Når Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget har godkendt indstillingen, indarbejdes Energistrategien i Klimaplan 2035, hvor der fastsættes delmål for energiområdet og beskrives konkrete initiativer som Københavns Kommune skal udføre. Udkast til Klimaplan 2035 lægges til politisk godkendelse primo 2025 forud for offentlig høring.
Energistrategien er udarbejdet i Københavns Kommunes rapportskabelon. Når den indarbejdes i Klimaplan 2035 vil den få samme grafiske udtryk som klimaplanen.
Søren Hartmann Hede Søren Wille
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 30. september 2024
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
”Det Konservative Folkeparti støtter energistrategien, men for os er det også væsentligt at understrege, at strategien ikke er en kommunaliseringsstrategi, og at vi ser de private aktører som dygtige og effektive medspiller, som vi med strategien ikke ønsker at indskrænke. For os er det væsentligt, at vi får løst opgaven på den bedste og mest effektive måde og her viser de private initiativer sig igen og igen at være klart det bedre alternativ – derfor ja-tak til energistrategi, nej-tak til kommunalisering.”
Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet afgav følgende protokolbemærkning:
”Partierne ønsker så vidt muligt at arbejde henimod en fuld udfasning af træbaseret biomasse og fossilbrændsel. Vi mener derfor, at der bør arbejdes videre på, hvordan man understøtter og samarbejder med nabokommuner opbygning af decentrale varmeanlæg, herunder store varmelagre også udenfor kommunegrænsen. Supplerende bør der lægges større fokus på at indkøbet af biomasse bidrager til øget skovvækst, fx ved at fokusere på certifikater samt overvågning af permanent skovrejsning via satellit.”
Radikale Venstre og Alternativet afgav følgende protokolbemærkning:
”Partierne mener, at reduktionen af klimabelastning fra den københavnske boligmasse ikke går stærkt nok. På linje med Paris, ønsker vi, at der til alle eksisterende byggerier uanset ejendomsform skal være krav om at klimaoptimere. Kommunerne skal rent lovgivningsmæssigt have mulighed for at kræve højere standard for energirenovering, end hvad nationale krav måtte tilsige, så visse lokale forhold kan blive bragt i spil for netop at opnå energioptimering. I år 2030 skal der ikke være boliger tilbage i København under energimærke C undtagen, hvor kulturelle forhold såsom bygningsarv eller særlige sociale forhold taler for det. Sådanne krav vil formentlig føre til ny økonomisk kreativitet hos f.eks. ejere til bedre udnyttelse af tagetager, opdeling af boliger, solceller eller byvindmøller på tage.”