Drøftelse af Københavns Doughnut 2024

Teknik- og Miljøudvalget skal drøfte statusrapporten for Københavns Doughnut 2024. Samlet peger rapporten på, at København har en række uløste udfordringer relateret til jordens klima- og økosystemer (de planetære grænser) og til det sociale fundament i doughnut-modellen. De planetære grænser er repræsenteret af ydersiden i doughnut-modellen, det sociale fundament er på indersiden. Drøftelsen følger af et medlemsforslag vedtaget af Borgerrepræsentationen, der pålægger fagudvalgene at drøfte eventuelle mangler og ubalancer.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller over for Teknik- og Miljøudvalget,

Med Budget 2023 (BR 6. oktober 2022) (B, C, D, I, O, V, Ø og Å) blev det besluttet at implementere doughnutmodellen i Københavns Kommune som forsøg i tre år. Doughnutmodellen implementeres i form af en årlig statusrapport, som også skitserer løsningsbehov (s. 9-11 i statusrapporten, bilag 2). Borgerrepræsentationen vedtog den 14. marts 2024 et medlemsforslag, hvor Borgerrepræsentationen pålægger forvaltningerne, at de på baggrund af den årlige doughnut-rapport, fremlægger/gennemgår de mangler og ubalancer, der ligger indenfor forvaltningens ressort. Det er op til udvalget at diskutere og træffe beslutninger om håndtering af eventuelle mangler og ubalancer, jf. medlemsforslaget bilag 3.

Doughnutmodellen er en model for bæredygtig udvikling, hvor udvikling tilgodeser både menneskers og naturens behov. Modellen er formet som en doughnut med to cirkler, hvor den yderste cirkel viser de planetære grænser og den inderste cirkel viser det sociale fundament. Imellem de to cirkler antager man, at der findes et ”sikkert og retfærdigt råderum”, hvor nogle grundlæggende menneskelige behov opfyldes indenfor de planetære grænser.

Københavns første doughnutrapport blev forelagt Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i foråret 2023. Københavns Doughnut 2024 er kommunens anden doughnutrapport. Den er taget til efterretning af Økonomiudvalget den 21. maj og Borgerrepræsentationen den 30. maj 2024, jf. bilag 4.

Københavns Doughnut 2024 indeholder en række indikatorer, hvor grænseværdierne vurderes at være overskredet. En overskridelse peger på et løsningsbehov, hvis man ønsker, at Københavns udvikling skal finde sted indenfor et ”sikkert og retfærdigt økologisk råderum”. Indikatorer med et løsningsbehov indenfor Teknik- og Miljøforvaltningens ressort fremgår af nedenstående.

Statusrapporten indeholder i alt 18 indikatorer vedrørende de planetære grænser og 60 indikatorer vedrørende det sociale fundament i København. Økonomiforvaltningen konkluderer: ”Samlet peger de udvalgte indikatorer i Københavns Doughnut 2024 på, at København har en række uløste udfordringer relateret til jordens klima- og økosystemer, mental sundhed, ligestilling og ulighed, beskæftigelses- og aktiveringsindsats, boligforhold og byens infrastruktur”.

Teknik- og Miljøudvalgets ressort ift. det sociale fundament

Det sociale fundament i doughnut-modellen (indersiden) består af indikatorer for FN’s verdensmål, der er tilpasset København. Statusrapporten viser et særligt løsningsbehov for 21 ud af i alt 60 indikatorer. Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at 12 indikatorer ligger inden for forvaltningens ressort og 4 heraf viser et særligt løsningsbehov, jf. bilag 6. De fire særlige løsningsbehov vedrører stærkt støjbelastede boliger, andel tilfredse med muligheder for cykelparkering, antal dræbte og tilskadekomne i trafikken og antal boliger uden eget badeværelse. Der eksisterer indsatser i forvaltningen, hvor der på forskellig vis arbejdes med disse spørgsmål.

Teknik- og Miljøudvalgets ressort ift. planetære grænser

Planetære grænser er beregnet på globalt plan indenfor ni områder, der karakteriserer klodens tilstand og som man bør holde sig inden for. I statusrapporten er indikatorer på disse områder forsøgt oversat til København. Rapporten viser, at København i dag overskrider fem ud af de ni planetære grænser, nemlig klimaforandringer, tab af biodiversitet, kvælstof- og fosforudledning, arealanvendelse og luftforurening. Alle de planetære grænser ligger helt eller delvist indenfor Teknik- og Miljøforvaltningens ressort.

Blandt de ni planetære grænser er der udvalgt 18 indikatorer i alt for København, hvoraf 16 af disse er overskredet og medfører et løsningsbehov i statusrapporten, jf. bilag 5. De 16 indikatorer med et løsningsbehov fremgår af nedenstående oversigt.

I arbejdet med statusrapporten har det indtil videre ikke været muligt at oversætte flere af de planetære grænser til lokale grænseværdier, der kan opgøres og følges over tid specifikt for København. I stedet anvendes nationale gennemsnit. Det er Teknik- og Miljøforvaltningens vurdering, at yderligere to planetære grænser vedr. ferskvandsforbrug og kemisk forurening ville være overskredet, hvis det var muligt at oversætte og opgøre grænseværdierne specifikt for København.

Der eksisterer indsatser i forvaltningen og på tværs af kommunen, hvor der på forskellig vis arbejdes med spørgsmål som er relevante, også i relation til planetære grænser, men forvaltningen har ikke grundlag for at vurdere, hvad det vil kræve at leve op til disse grænser. Af centrale indsatser kan fremhæves:

Mangler og ubalancer

Teknik- og Miljøudvalget kan vælge at drøfte følgende spørgsmål:

Politisk handlerum

Teknik- og Miljøudvalget kan beslutte,

Der kan ikke træffes beslutning om selve indholdet i drøftelsen.

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Den sidste statusrapport for Københavns Doughnut fremlægges i foråret 2025. Håndtering af BR-medlemsforslaget vedtaget den 14. marts 2024 ventes afsluttet i forbindelse med Teknik- og Miljøudvalgets drøftelse næste år. Det er Teknik- og Miljøforvaltningens vurdering, at der er behov for yderligere udvikling af data- og analysegrundlaget for at oversætte og konkretisere de planetære grænser til København og vurdere mulige løsningsbehov. Teknik- og Miljøforvaltningen har derfor drøftet et udviklingsprojekt med involvering af forskere og andre eksperter i samarbejde med nordiske hovedstæder (i første omgang Helsinki og Oslo). De tre byer arbejder sammen med Global Commons Alliance på en ansøgning, der forventes at kunne bidrage med ekstern finansiering af det videre udviklingsarbejde i byerne. Hvis ansøgningen nyder fremme, vil Teknik- og Miljøudvalget blive forelagt en ny sag.

                                    Søren Wille

                                                                        / Karsten Biering Nielsen