Garanti for lån til nybyggeri af almene familieboliger i AAB afd. 117, Ørestad Syd, Amager Vest
Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til kommunal garanti for den almene afdeling AAB 117, Ørestad Syd beliggende på Richard Mortensens Vej 50, 2300 København S.
Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
- at kommunen stiller garanti for realkreditlån til finansiering af et nybyggeri af 134 familieboliger og 14 ungdomsboliger i den almene boligorganisation AAB, afdeling 117, Ørestad Syd. Kommunen skal garantere for 30,85 % (82,44 mio. kr.) af et lån på 267,24 mio. kr.
Problemstilling
Forvaltningen har modtaget en ansøgning om garantistillelse fra et realkreditinstitut.
Borgerrepræsentationen har den 14. december 2017 godkendt et alment nybyggeriprojekt på Richard Mortensens Vej 50 med kommunal garantistillelse for lån til arbejdet og har samtidig bemyndiget Teknik- og Miljøudvalget til efterfølgende at godkende den konkrete garantistillelse. Teknik- og Miljøforvaltningen gav skema B tilsagn den 12. juli 2019.
Garantien stilles med hjemmel i almenboligloven, jf. bilag 2.
Løsning
Det konkrete byggeri er nu opført. Oplysninger om garantistillelsen fremgår af nedenstående skema.
De mere generelle oplysninger om en byggesags faser/kommunens sagsbehandling samt lovgrundlaget (almenboligloven, styrelsesloven og lånebekendtgørelsen) er nærmere beskrevet i bilag 2.
Adresse |
Richard Mortensens Vej 50, 2300 København S |
Lån, kr. |
267.237.000 kr. |
Garanti pct. |
30,85 % |
Kommunens hæftelse i kr. |
82.442.615 kr. |
Låntager |
Boligforeningen AAB |
Långiver |
Nykredit Realkredit A/S |
Beslutningsdato |
14. december 2017 |
Antal boliger |
134 familieboliger og 14 ungdomsboliger |
Sagstype |
Nye familie- og ungdomsboliger |
Økonomi
Garantien medfører ikke i sig selv bevillingsmæssige konsekvenser for Teknik- og Miljøudvalget. Garantien kommer kun til udbetaling, hvis boligafdelingen ikke selv kan betale ydelserne på lånet. Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt indikationer på, at garantien vil komme til udbetaling.
Videre proces
Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt garantiforpligtelsen, sendes erklæringen om kommunegaranti til underskrift hos teknik- og miljøborgmesteren og forvaltningens administrerende direktør. Herefter returneres den til realkreditinstituttet.
Søren Wille
/ Karsten Biering Nielsen
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 30. august 2021
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.