Omdannelse af området ved Bispeengbuen, flere bydele

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller,

1. at Teknik- og Miljøudvalget tager ”Visionsoplæg for omdannelse af Bispeengen” (bilag 4 og 5) til efterretning.
   
   
   

   Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
   
   

2. at Københavns Kommune sammen med Frederiksberg Kommune arbejder videre med belysning af vision 3 ”Delvis nedrivning og grønne byrum”, jf. bilag 4 og 5 samt løsningsafsnittet.
3. at Københavns Kommune sammen med Frederiksberg Kommune går i dialog med staten med henblik på at afklare muligheder, proces og tidsplan for en realisering af vision 3, samt modeller for ejerskab og finansiering heraf.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen vedtog den 20. juni 2019, at Københavns Kommune sammen med Frederiksberg Kommune skulle udarbejde to visioner for omdannelse af området omkring Bispeengbuen, hvor vejen lægges i tunnel, og der etableres grønne byrum med eller uden bebyggelse. Senere blev det besluttet (BR 4. februar 2021), at der også skulle belyses en vision med delvis nedrivning af Bispeengbuen og grønne byrum, hvilket der blev afsat midler til i Budget 2022 (BR 7. oktober 2021). Desuden skulle der gennemføres en dialogproces, ligesom CO2-udledningen ved anlæg skulle belyses. Visionerne skulle medio 2022 forelægges til politisk beslutning.

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til, hvilken af tre visioner for Bispeengbuen, der ønskes arbejdet videre med, og som skal færdiggøres som idéoplæg i næste fase frem til medio 2023. Færdiggørelse af idéoplæg for den valgte vision forudsætter, at Kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune træffer en tilsvarende beslutning. Da Bispeengbuen er statsejet, skal der desuden tages stilling til igangsættelse af dialog med staten om realisering af visionen.

Løsning

De tre visioner, der er udarbejdet af rådgiver og fremgår af bilag 4 og 5, omfatter:

• Visionsskitse 1: Tunnel og grønne Byrum (kort og lang variant)
• Visionsskitse 2: Tunnel, bebyggelse og grønne byrum (kort og lang variant)
• Visionsskitse 3: Delvis nedrivning og grønne byrum

Visionsskitserne viser, at der er et stort potentiale for at revitalisere området med nye grønne byrum. En genskabelse af Ladegårdsåen kan indgå som et markant blåt element, der pumpes op, og der kan skabes plads til aktiviteter og fællesskab, samt til håndtering af hverdagsregn og skybrud.. Visionsskitserne er fleksible, så både eksisterende og fremtidige aktiviteter kan flettes ind i parken i en fremtidig programmering, herunder muligheder for kultur- og fritidsaktiviteter.

Endelig beslutning om visionen forventes at kunne træffes i anden halvdel af 2023, når det endelige idéoplæg for den valgte vision foreligger. En aftale med staten forventes dog først at kunne indgås, når resultatet af statens igangsatte ”Forundersøgelse af en delvis nedrivning af Bispeengbuen” er afsluttet forventeligt i anden halvdel af 2023.

Trafikale konsekvenser

De tre visioner vurderes ikke at medføre en mindre kapacitet for afvikling af trafikken end det tilstødende vejnet kan absorbere. Det skyldes, at det er kapaciteten i lyskrydsene og på de tilstødende veje, som afgør vejstrækningens samlede kapacitet for afvikling af biltrafik. Hastighedsgrænsen bliver i alle tre scenarier sænket, og forvaltningen vurderer at eventuel overflytningen af biltrafik i praksis vil blive beskeden, da hastighedsgrænserne på størstedelen af de omgivende veje er besluttet at skulle sænkes med 10 km/t indenfor få år. Der kan læses nærmere om de trafikale og mobilitetsmæssige konsekvenser ved de forskellige visioner i bilag 4, side 6-7. Visionerne medfører forbedringer for cyklister og gående, herunder en bedre linjeføring for den grønne cykelrute, Grøndalsruten.

Konsekvenser for CO2
Der er gennemført en beregning af visionsskitsernes CO2-aftryk for anlæg, jf. tabel 1 og bilag 7. Resultaterne viser, at anlæg af vision 1 og 2 medfører en langt større CO2-belastning end vision 3, hvor forskellen primært skyldes materialeforbrug til anlæg af tunnel.

Tabel 1: Beregning af visionsskitsernes forventede CO2-belastning for anlæg (ton CO2-ekvikvalent). Resultaterne skal alene ses som retningsgivende, idet der i denne tidlige projektfase ikke er taget stilling til materialevalg, miljøoptimeringer, præcise mængder med mere.

Konsekvenser for støj, parkering og træer

Der vil ikke være øgede støjgener for nogen borgere. Ved vision 1 og 2 reduceres støjen i området væsentligt, da vejtrafikken lægges i tunnel. Ved vision 3 opnås kun en mindre støjreduktion, som følge af lavere hastighedsgrænse og fjernelse af den sydlige bue. Ved vision 3 kan der yderligere, mod en merpris, opnås en større støjreduktion ved at forbedre den eksisterende støjafskærmning. Der kan læses nærmere om de støjmæssige konsekvenser ved visionerne i bilag 4, side 6-7.  

De eksisterende ca. 238 bilparkeringspladser under selve Bispeengbuen nedlægges og terrænparkering ændres for at give plads til grønne byrum, aktiviteter og forbindelser. Der forventes i de tre visioner at blive ca. 100 bilparkeringspladser og et større antal cykelparkeringspladser på terræn i området, jf. bilag 4 og 5. De præcise konsekvenser for parkering og træer fastlægges i en senere projektfase.

Finansieringsbehov

For alle tre scenarier er der vurderet et kommunalt finansieringsbehov samt mulighed for medfinansiering fra staten og forsyningsselskaber.

De foreløbige økonomiske estimater viser, at såfremt vision 3 med en delvis nedrivning og byrum realiseres, vil det medføre en anlægsudgift i omegnen af 236 mio. kr., som vil skulle finansieres.

Tabel 2 viser finansieringsbehovet til anlæg af de tre visioner, herunder varianter med kort eller lang tunnel (nutidsværdi). Udgifter er baseret på prisniveauet i januar 2022 og afspejler markante prisstigninger på anlæg i 2021, jf. bilag 5, side 108. Tabel 3 viser de forventede driftsudgifter.

Tabel 2: Anlægsudgifter og finansieringsbehov ved anlæg af de tre visionsskitser og varianter med kort eller lang tunnel. Alle beløb, herunder medfinansiering fra staten og forsyningsselskaberne, er foreløbige estimater, som præciseres i næste projektfase.

 (*) Indeks januar 2022. (**) Såfremt staten forestår anlæg af vejinfrastruktur reduceres statens medfinansiering tilsvarende. Differencer skyldes afrunding.

Tabel 3: Drifts- og vedligeholdelsesudgifter efter anlæg af de tre visionsskitser og to varianter. Estimaterne præciseres i næste fase.

 (*) Indeks januar 2022. (**) Tilbagediskonteret med 50 års restlevetid. (***) Såfremt staten forestår drift og vedligehold af vejinfrastruktur reduceres kommunernes udgift tilsvarende. Differencer skyldes afrunding.

Finansieringsbehovet præciseres yderligere i næste projektfase. For en mere detaljeret oversigt kan nøgleoplysninger findes i bilag 4, side 14-16.

Høring

Visionerne for de tre hovedscenarier tager afsæt i en inddragelse af lokale borgere og interessenter gennem åbne arrangementer, dialog i projektets kvarterpanel, interviews og møder, jf. bilag 6. Der udtrykkes stærke ønsker om, at der skal ske en omdannelse af området med mere bynatur og vand i byen, mere fællesskab, mindre støj, luftforurening og CO2 samt bedre håndtering af skybrud. Nogle borgere er bekymret for støj og trafikkaos mens en tunnel bygges. Der er også udtrykt bekymring for, om tunnelløsningen er så dyr, at projektet aldrig bliver til noget, og Bispeengbuen derved bliver stående.

Nørrebro, Bispebjerg og Vanløse Lokaludvalg og Borgerinitiativet Åbn Åen har afgivet høringssvar, jf. bilag 8. Sammenfattende foretrækker de tre lokaludvalg vision 1, der anses for at være den ideelle og mest visionære løsning, mens vision 2 frarådes. Vision 3 anses som en billigere løsning, der giver mere rekreativt areal og en acceptabel CO2 omkostning.

Forvaltningen vurderer, at nuancerne i de modtagne input i høj grad er imødekommet i de tre visioner. Muligheder for yderligere støjreduktion, forlængelse af vandforløbet ind i Ågadeparken og tilslutning af Lygte Å, samt de øvrige input fra lokaludvalgene og Åbn Åen, vil indgå i det videre arbejde i næste projektfase.

Koordinering med tilgrænsende vejprojekter

Vejdirektoratet har igangsat en statslig forundersøgelse af en delvis nedrivning af Bispeengbuen, hvis resultat forventes at foreligge i anden halvdel af 2023. Det anbefales, at resultatet afventes inden der træffes endelig beslutning om realisering af idéoplægget. Københavns Kommune gennemfører en foranalyse for etablering af en grøn boulevard fra Utterslev Mose til Amager. Der koordineres med de to projekter i det videre forløb.

Teknik- og Miljøforvaltningens vurdering

Teknik- og Miljøforvaltningen anbefaler ud fra en samlet vurdering, at der arbejdes videre med visionsskitse 3. Det er vurderingen, at denne løsning i høj grad kan forløse områdets potentialer, at det har en relativt lav CO2-påvirkning og at det kan realiseres indenfor en kortere årrække. Dertil har det en anlægsudgift i et niveau, der bør kunne finansieres af de to kommuner og staten. Løsningen kan desuden være en etapeløsning, der senere kan udbygges til fx en tunnelløsning eller en vej i terræn.

Organisering af anlægsprojektet

Det kan oplyses, at 40 % af arealet under Bispeengbuen ligger på Frederiksberg, mens de resterende 60 % er lokaliseret i København. Den finansielle fordeling kommunerne imellem skal drøftes.

Teknik- og Miljøforvaltningen anbefaler, at Københavns Kommune sammen med Frederiksberg Kommune går i dialog med staten, der ejer vejen, om at realisere vision 3, herunder at staten hovedrenoverer den nordlige vejbue og nedriver den sydlige vejbue i 2027/2028. Herunder skal afklares muligheder, proces og tidsplan, samt modeller for ejerskab og finansiering.

Hvis kommunerne måtte beslutte at overtage vejen som kommunal vej og påtage sig de økonomiske risici forbundet med vedligeholdelse og delvis nedrivning, kan et interessentskab være en egnet selskabsform. I den forbindelse skal det i dialog med staten fastlægges, hvordan en optimal struktur for samarbejde fastlægges. Der bør aftales en tilstrækkelig økonomisk kompensation fra staten til kommunerne for at overtage vejen som kommunal vej.

Politisk handlerum

Det kan besluttes, at enten vision 1 eller vision 2 – i stedet for vision 3 – skal indgå i idéoplægget, hvilket i så fald udarbejdes for den valgte vision. Det forudsætter, at Frederiksberg Kommune træffer samme beslutning.

Beslutningen om valg mellem de tre visioner kan også udsættes til et senere tidspunkt, eksempelvis for at afvente Vejdirektoratets forundersøgelse af en delvis nedrivning af Bispeengbuen eller Københavns Kommunes forundersøgelse af den grønne boulevard. Det vil medføre at idéoplægget og det videre forløb bliver forsinket.

Endelig kan det besluttes at afslutte projektet, hvorved ubrugte midler til idéoplægget vil blive søgt tilbageført til kommunekassen og status quo bibeholdes, hvilket forventes at indebære, at staten levetidsforlænger Bispeengbuen med 55 år i 2030-2031.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen og Kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommunes har godkendt indstillingerne, færdiggør Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med Frederiksberg Kommune ideoplægget for visionsskitse 3. Herunder vil ske fortsat inddragelse af lokaludvalg, kvarterpanel, borgere og interessenter. Det færdige Idéoplæg forventes fremlagt til politisk godkendelse medio 2023.

Der indledes en dialog med staten om mulighed, proces og tidsplan for en delvis nedrivning af Bispeengbuen og etablering af et grønt byrum, samt modeller for ejerskab og finansiering heraf. En aftale med Staten forventes dog først at kunne indgås, når Vejdirektoratets forundersøgelse af en delvis nedrivning af Bispeengbuen er afsluttet, forventeligt i anden halvdel af 2023.

                          Søren Wille
                                                                              / Peter Højer