Mødedato: 30.05.2016, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51
Medlemsforslag vedr. plangrundlag for Fodboldfabrikken (udsat sag)
Indstilling
At Teknik- og Miljøudvalget beslutter,
- Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejder en redegørelse til Teknik- og Miljøudvalget for forløbet i forbindelse med tilladelser og plangrundlag for Fodboldfabrikkens aktiviteter på Kløvermarksvej 70.
- at Teknik- og Miljøforvaltningen iværksætter arbejdet med at tilvejebringe det plangrundlag, der er nødvendigt for, at Fodboldfabrikken kan åbne på Kløvermarksvej 70 snarest.
(Stillet af Socialdemokratiet)
Motivation
Det er vigtigt, at der i København er et bredt og varieret udbud af sports- og fritidstilbud. Etablering yderligere indendørs fodboldbaner vil bidrage til at børn, unge og voksne vil få bedre mulighed for at spille foldbold hele året. Det bør gamle plangrundlag ikke forhindre. Det fremgår af Kommuneplan 2015, at kommunen ønsker at udnytte de ressourcer og spændende muligheder der ligger i byens tomme bygninger gennem fleksible rammer der skaber brede anvendelsesmuligheder.
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 30. maj 2016
Medlemsforslaget blev frafaldet idet det konstateres, at arbejdet med plangrundlaget allerede er igangsat.