Mødedato: 30.05.2016, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Cykelredegørelse 2016

Se alle bilag

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til Cykelredegørelse 2016 og drøfte fremtidige initiativer på cykelområdet.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller,

  1. at Teknik- og Miljøudvalget tager Cykelredegørelse 2016 til efterretning.

  2. at Teknik- og Miljøudvalget på baggrund af de foreslåede initiativer i Cykelredegørelse 2016 beder forvaltningen om frem mod Budget 2017 at udarbejde oplæg til 24 konkrete tiltag indenfor temaerne ”Fremkommelighed for alle”, ”Sikkerhed og tryghed” og ”Cykelparkering”.   

Problemstilling

Med Cykelredegørelse 2016 (bilag 1) skaber forvaltningen et samlet overblik over de seneste års prioriterede indsatser på cykelområdet og effekterne af disse samt foreslår nye initiativer til håndtering af de fremtidige udfordringer og muligheder for at nå de politisk vedtagne mål for cykelindsatsen.

Løsning

Cykelredegørelsen giver et samlet overblik over Københavns Kommunes cykelindsats, som består af en lang række forskelligartede tiltag. Redegørelsen gør status på allerede afsatte midler samt gennemførte projekter og effekterne af disse. I perioden 2005-2016 svarer det til investeringer på i alt 1,023 mia. kr. Endvidere redegøres for status på den generelle udvikling på cykelområdet set i forhold til de politisk vedtagne mål samt borgernes tilfredshed. Dette års redegørelse er den første af sin art, hvorfor det er valgt at beskrive de seneste ti års samlede cykelindsats, samt det fremtidige investeringsbehov frem mod 2025. De kommende års redegørelser vil i højere grad fokusere på udviklingen fra år til år. Forvaltningen vil frem mod næste års redegørelse arbejde videre med at kortlægge hvilke initiativer, der mest effektivt vil få flere til at vælge cyklen frem mo 2025.

Status for cykelindsatsen

I 2015 er cykelandelen for ture til arbejde og uddannelse 41 %, hvilket udgør et fald i forhold til 2013 og 2014, hvor cykelandelen var 45 %. Målet i Cykelstrategien 2011-2025 er, at cykelandelen skal udgøre 50 % i 2015 samt fastholdes indtil 2025. Ses på antal cyklede kilometer er der dog sket en stigning, idet der i 2015 blev cyklet 1,36 mio. km. per hverdag, det højeste talte siden 1989. Generelt har de seneste ti års investeringer bidraget til en markant positiv udvikling, hvor cykelandelen er steget med 25 %, antallet af cyklede kilometer er steget med 20 %, trygheden på cykel er steget med 28 % og cyklisternes relative risiko for alvorlige ulykker er forbedret med 63 %. Cyklende københavneres tilfredshed med cykelforholdene er steget på alle områder, men mest markant er den overordnede tilfredshed, der er steget fra 83 % i 2004 til 94 % i 2014.

Investeringerne er primært sket i form af ’Cykelpakker’ fra 2006-2016 samt i forvaltningens øvrige anlægsprojekter, hvor cykelforholdene i varierende omfang er søgt forbedret.  Samlet set har den bredspektrede indsats medført en løbende udbygning og forbedring af det sammenhængende net af cykelinfrastruktur. Således er der fra 2004-2015 anlagt henholdsvis 44 km cykelstier, 13 km cykelbaner, 21 km grønne cykelruter og 38,5 km regionale supercykelstier.

Af midlerne afsat i de foregående cykelpakker estimeres det, at cirka 55 % af de afsatte midler på nuværende tidspunkt er forbrugt. De ti cykelpakker indeholder i alt 160 projekter af varierende størrelse og kompleksitet. Alene i perioden 2011-2015 har Københavns Kommune anlagt 65 cykelprojekter. I samme periode er der i cykelpakkerne bevilget omkring 440 mio. kr. til 77 anlægsprojekter, der bliver eksekveret frem til 2020. En oversigt over gennemførte og igangværende anlægsprojekter 2011-2015 kan findes sidst i bilag 1 Cykelredegørelse 2016.

Fremtidigt investeringsbehov

I Cykelredegørelsen beskrives de fremtidige udfordringer for cykeltrafikken relateret til forventede stigninger i cykeltrafikken. På denne baggrund identificeres tre centrale temaer for den fremtidige indsats på cykelområdet ”Fremkommelighed for alle”, ”Sikkerhed og tryghed” og ”Cykelparkering”. Inden for hvert tema præsenteres hvilke overordnede tiltag, der vurderes nødvendige for at nå de politisk vedtagne mål på cykelområdet frem mod 2025. Desuden foreslås 24 konkrete initiativer, der tager udgangspunkt i, hvad der vurderes at være behov for i 2017, samt hvor der kan opnås mest effekt af investeringerne i forhold til at nå målet om 50 % cykelandel.

Samlet summer de 24 initiativer op til 230-260 mio. kr., hvor niveauet indtil nu har været cirka100 mio. kr. årligt. Det styrkede investeringsniveau skal ses i lyset af det skærpede behov for at absorbere kommende trafikale stigninger som følge af befolkningsvæksten i København frem mod 2025. Alene de forventede stigninger som følge af den demografiske udvikling betyder, at cykeltrafikken beregnes til at stige med 27 % for at fastholde den nuværende cykelandel på 41 %. Det vil sige, at der, udover den indsats, der skal til for at fastholde det nuværende niveau, skal ske en yderligere indsats for at nå målet på 50 %.

Endvidere er det forvaltningens vurdering, at de kommende års initiativer på cykelområdet i stigende grad vil indbefatte komplekse anlægsprojekter med forskellige og i nogle tilfælde modsatrettede krav til brugen af byens rum, hvilket forventes at medføre øgede anlægsomkostninger. Endelig forventes det, at overflytningseffekten ved de kommende års investeringer vil aftage i takt med, at cykelandelen stiger. Dette skyldes, at de personer, der lettest lader sig påvirke til at skifte over til cykel, allerede har skiftet transportform. Målrettede indsatser overfor nye og uvante cyklister, der sikrer trygge og sikre cykelforhold, samt direkte adfærdspåvirkning og regulering af konkurrerende transportformer vurderes at være blandt de mest omkostningseffektive virkemidler for yderligere overflytning.

Det er således forvaltningens vurdering, at prisen for den samlede indsats frem mod 2025 kan variere betydeligt alt efter hvilken type initiativer, der prioriteres. Generelt vil realisering af målet om en 50 % cykelandel i 2025 afhænge af en kombination af forskelligartede tiltag, som både omfatter en fortsættelse af de seneste års helhedsorienterede indsats med løft af en lang række forskellige aspekter af cykelforholdene samt en styrket indsats for adfærdspåvirkning og regulering. Sidst i bilag 1, Cykelredegørelse 2016, uddybes forskellige effektiviseringspotentialer i forbindelse med fremtidige investeringer på cykelområdet, hvor der gives konkrete eksempler på hvilke initiativer, der vurderes mest omkostningseffektive. Forvaltningen vil frem mod næste års redegørelse arbejde videre med at kortlægge hvilke initiativer, der mest effektivt vil få flere til at vælge cyklen frem mod 2025.

TEMA 1: Fremkommelighed for alle

Med 100.000 flere københavnere og deraf følgende trafikstigning skal der en indsats til for at sikre, at det forbliver attraktivt at cykle. Ved at sikre en større andel af cyklister, sikres det også at den øvrige trafik har bedre fremkommelighed. Cyklisterne peger i dag på, at de cykler, fordi det er det nemmeste og hurtigste. Temaet handler derfor om fremtidssikring af kapaciteten for cykeltrafikken for at reducere den samlede rejsetid på cykel samt om at give både langsomme og hurtige cyklister mulighed for at færdes i trafikken i det tempo, den enkelte ønsker. Generelle erfaringer viser, at denne type initiativer giver en gennemsnitlig effekt på forbedring af fremkommeligheden for cyklister på op til 15 % og en stigning i cykeltrafikken på op til 50 % de steder, hvor initiativerne gennemføres. Der foreslås følgende initiativer:

  1. Cykling mod ensretningen på 10-15 gader i 1-2 bydele

  2. Målrettet adfærdspåvirkning af pendlere

  3. Kapacitetsfremmende punktindsatser på særligt belastede dele af PLUS-nettet

  4. Cykelgader på 2-4 udvalgte strækninger

  5. Supercykelstien Ørestadsruten (alternativt Avedøreruten eller Buddingeruten)

  6. Optimeringsplanens Torvegadekorridor (alternativt Vesterbrogadekorridoren eller den resterende del af Tagensvejkorridoren)

  7. Optimeringsplanens Nørregadekorridor (alternativt Vesterbrogadekorridoren eller den resterende del af Tagensvejkorridoren)

TEMA 2: Sikkerhed og tryghed

Utryghed er en væsentlig årsag til, at cyklen fravælges som transportmiddel. For at nå målsætningerne, skal nye og mere uvante cyklister i gang med at cykle. Derfor omhandler temaet indsatser for at skabe trygge og sikre cykelforhold på trods af stigende trængsel med særligt fokus på trafikdæmpning, udbygning af dedikeret infrastruktur samt adfærdspåvirkning for de mest udsatte grupper af cyklister, herunder børn og unge. Generelle erfaringer med denne type initiativer er, at de kan øge trygheden op til 50 % i et område og give en stigning i cykeltrafikken på 15 - 20 % og give helt op til 50 % mere cykeltrafik. Der foreslås følgende initiativer:

  1. Kortlægning af investeringsbehov i forbindelse med cyklisters sikkerhed og tryghed

  2. Punktindsatser for Sikre Skoleveje

  3. Information og undervisning for nye cyklister

  4. Hastighedsdæmpning i form af 30/40-km-zoner

  5. Tilkøb til opgradering af PLUS-net-standard i forbindelse med genopretning

  6. Skiltning af det grønne cykelrutenet, 200-250 skilte

  7. Cykelstiudvidelser i Bredgade (alternativt Gothersgade, Østerbrogade, Havnegade/Børsgade)

  8. Cykelsti på Vester Fælledvej (alternativt Vejlands Allé, Bernstorffsgade eller Vester Søgade)

  9. Grønne cykelruter, udbedring af missing links på Danshøjruten inkl. cykelbro ved Danshøj Station (alternativt Utterslevruten, Valbyruten, Vigerslevruten, Amagerruten)

  10. Grøn cykelrute, Carlsbergruten (alternativt Grøndalsruten, Kastrup Fort Ruten)

  11. Grøn cykelrute, Havneringruten (alternativt stibro fra Teglholmen til Amager Fælled)

TEMA 3: Cykelparkering

Generelt er københavnerne ikke særligt tilfredse med cykelparkeringsforholdene i byen. Manglende eller utilstrækkelig cykelparkering er både til gene for cyklisterne og for de andre trafikanter og funktioner i byrummet. Temaet handler om muligheden for at parkere cyklen let og hurtigt, så den samlede rejsetid reduceres, samtidig med at byrummet bibeholder sin funktion og fremkommeligheden for de øvrige trafikanter ikke påvirkes negativt. De foreslåede initiativer anslås at give en gennemsnitlig øget tilfredshed med cykelparkeringen på 20-50 % de steder, hvor initiativerne gennemføres. Der foreslås følgende initiativer:

  1. Intensiveret bydækkende oprydning

  2. Partnerskaber om nye cykelparkeringsløsninger, fx sammen med Magasin og Amager Centret

  3. Cykelparkeringsanlæg i konstruktion ved vigtige adgangspunkter til Indre By (fx Højbro Plads, Gl. Torv/Nytorv, Kultorvet, Vandkunsten, Kgs. Nytorv eller Regnbuepladsen) (foranalyse)

  4. Pulje til at imødekomme ønsker om cykelparkering fra borgere, boligforeninger, erhvervsdrivende med videre

  5. Hovedbanegården - cykelparkering ved Reventlowsgade

  6. Cykelparkering på Valby Station (alternativt Østerport, Vestamager Station eller Nordhavn Station)

Økonomi

Anlægsinitiativerne i redegørelsen indeholder ikke projektøkonomi, men danner grundlag for udarbejdelse af budgetnotater til forhandlingerne om Budget 2017. Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for kommunen.  

Videre proces

På baggrund af redegørelsens foreslåede initiativer vil der blive udarbejdet budgetnotater frem mod forhandlingerne om Budget 2017.

 

Pernille Andersen

                                                                  /Jakob Møller Nielsen

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 30. maj 2016

Et samlet udvalg fremsatte følgende ændringsforslag om et supplerende 3. at-punkt:
”At teknik- og miljøforvaltningen frem mod Budget 2017 endvidere udarbejder oplæg til:

  • Forbedret vinterberedskab, så cykelstierne ryddes hurtigere, i en bedre kvalitet og i højere grad i hele cykelstiens bredde end i dag

  • At eksisterende cykelstier og vejbrønde repareres, så cykelstierne ikke står under vand

  • At der etableres forbindelse over eller under jernbanerne, så nye og gamle bydele på tværs af banen knyttes sammen, og så der opstår flere smutveje for cyklister.”

Ændringsforslaget blev godkendt uden afstemning.

Indstillingens 1. at-punkt blev taget til efterretning.

Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt med ni stemmer mod nul. To medlemmer undlod at stemme.
For stemte: A, B, C, F og Ø.
Imod stemte: Ingen.
Undlod at stemme: V.

Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
”Vi støtter målsætningen om flere cyklister og flere cyklede kilometer, men kan ikke støtte alle de 24 virkemidler, der undersøges.”

Til top