Nye tiltag i lokalplanprocessen

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, 

1. At startredegørelser udarbejdes efter en ny skabelon (bilag 1). 
2. At indstillinger om lokalplanforslag fremover følges af et faktaark, der er udarbejdet efter en ny skabelon (bilag 3). 
3. At lokalplanforslag kun følges af særskilte bilag om miljøvurdering, tilgængelighed og borgerdialog ved særlige forhold – normalt vil det herefter fremgå af indstillingen. 

Indstillingen er foranlediget af en drøftelse i Teknik- og Miljøudvalget om, hvordan forvaltningen kan levere det bedst mulige grundlag for udvalgets stillingtagen til lokalplanforslag.

I drøftelsen var der især fokus på, hvad en startredegørelse skal indeholde, så der foreligger et godt grundlag for at træffe politisk beslutning om at igangsætte en lokalplanproces.

Forvaltningen er af den opfattelse, at startredegørelser i flere tilfælde har udviklet sig til ”minilokalplaner” med et detaljeringsniveau, der rækker længere end til en mere overordnet diskussion om, hvad der er vigtigt at fokusere på i det pågældende projekt. Når beslutningerne træffes på et meget detaljeret grundlag med eksempelvis beskrivelse af arkitektur, materialevalg og skyggediagrammer, så indsnævres rammerne for den efterfølgende lokalplanproces og mulighederne for at videreudvikle projektet. 

Ny skabelon for startredegørelser

Hovedsigtet med en startredegørelse er at give forvaltningen mulighed for at drøfte et nyt projekt med Teknik- og Miljøudvalget ud fra mere principielle overvejelser om, hvad projektet kan give til byen og hvilke mål, kommunen ønsker fremmet det pågældende sted, samt at få en beslutning om, hvorvidt der kan udarbejdes en lokalplan for projektet? Hermed sikres, at bygherre og forvaltning ikke bruger mange ressourcer på et projekt, som ikke ønskes igangsat. Det samme gør sig gældende i forhold til Økonomiudvalget, såfremt projektet forudsætter et tillæg til kommuneplanen.

I juni 2010 vedtog Teknik- og Miljøudvalget en handlingsplan for nedbringelse af sagsbehandlingstiden for den samlede plan- og byggesagsproces. I den forbindelse pegede forvaltningen på, at startredegørelser ikke er et lovkrav, men at tidsforbruget på startredegørelser vurderes at være en god investering set i forhold til mange projekters komplekse karakter i en videre lokalplanproces. Forvaltningen pegede dog på, at startredegørelser kan forenkles og deres formål med at være den politiske igangsættelse af en planproces kan tydeliggøres.

 Forvaltningen foreslår, at startredegørelser fremover udarbejdes efter skabelonen, som fremgår af bilag 1, hvor der fokuseres på en politisk afklaring af, hvad Københavns Kommune især ønsker at lægge vægt på i et givet område i byen. Det vil variere fra område til område, afhængig af hvor i byen projektet tænkes opført: Er der særlige trafikale eller miljømæssige udfordringer? Er der bevaringsværdier eller kulturhistoriske interesser i området? Er det et udsat byområde med særlige behov for nye funktioner eller forbindelser til de omkringliggende kvarterer? Det falder også i tråd med ønsker fra bygherrerne om, at kommunen i højere grad præciserer sine ønsker til en lokalplanproces.

I skabelonen er der lagt vægt på en kort præsentation af byggeønsker og en analyse af, hvad der er de væsentligste planmæssige udfordringer på det udvalgte sted i byen. Målet er, at udvalget træffer beslutning om, de vigtigste planlægningsmål, som forvaltningen skal forfølge i lokalplanprocessen.

Der lægges op til et kortfattet notat på op til 4 sider. Hvis forvaltningen skønner, at der er behov, kan startredegørelsen udbygges: Eksempelvis hvor byggeriet er særligt komplekst og vurderes at have en særlig påvirkning på omgivelserne, eller at offentligheden menes at have en særlig interesse i sagen. For at illustrere sigtet med den foreslåede skabelon viser bilag 2 en bearbejdning af startredegørelsen for ”Panum”, som Teknik- og Miljøudvalget tidligere har behandlet, så det er muligt at få et overblik over, hvad ændringerne konkret indebærer.

Forvaltningen har anlagt en administrativ praksis om, at der ikke udarbejdes en startredegørelse, når et projekt er i overensstemmelse med de gældende rammer i kommuneplanen, eller når der er tale om et tillæg til en eksisterende lokalplan. I disse sager er der allerede sket en politisk stillingtagen til anvendelse, højder og volumen m.v. i forbindelse med vedtagelsen af det forudgående planmæssige grundlag. Det vil dog i sidste ende altid bero på en konkret vurdering af det enkelte projekt, hvor især hensynet til offentlighedens interesse i en given sag vil have stor indflydelse på beslutningen om udarbejdelse af startredegørelse eller ej.

Som opfølgning på Teknik- og Miljøudvalgets vedtagelse af handlingsplanen for nedbringelse af sagsbehandlingstiden i plan- og byggesager i 2010 har forvaltningen også undladt startredegørelser i de tilfælde, hvor Borgerrepræsentationen eksempelvis har besluttet i forbindelse med vedtagelse af en budgetaftale, at der skal udarbejdes et lokalplanforslag for et givet kommunalt anlæg, f.eks. nye daginstitutioner eller en skole.

Der er eksempelvis ikke udarbejdet startredegørelse for tillæg I og tillæg II til lokalplanen for Carlsberg. Det samme gælder for projekterne vedr. Kirkebjerg Skole og Katrinedal Skole, som begge følger af en budgetaftale.

Ovennævnte retningslinjer for, hvornår der ikke udarbejdes startredegørelser, påvirker ikke proceduren for høring af lokaludvalg i lokalplansager. Lokaludvalg bliver altid hørt i forbindelse med den sædvanlige interne høring, som grundlag for udarbejdelse af et lokalplanforslag.

Forslag til nyt faktaark og bilag efter behov

Forvaltningen har udarbejdet en skabelon til et nyt bilag, der fremover vil følge alle lokalplansager. Det er et faktaark, der kortfattet giver udvalgets medlemmer mulighed for at danne sig et overblik over det aktuelle lokalplanområde og de væsentligste muliggjorte ændringer. Se forslag til skabelon i bilag 3.

Som udgangspunkt skal indstillinger om lokalplanforslag kun følges af særskilte bilag om miljøvurdering, tilgængelighedsvurdering og borgerdialog, når der er noget særligt at fortælle. Ellers vil emnerne kort blive behandlet i selve sagsfremstillingen.

Kvalitetssikring af indstillinger

Forvaltningen arbejder videre med at udvikle skabeloner og sagsstyring, der kan sikre en løbende kvalitetssikring af materialet til Teknik- og Miljøudvalgets behandling af lokalplanforslag, bl.a. i den interne lokalplanmanual, der i dag er basisgrundlaget for udarbejdelse af et lokalplanforslag. Samtidig er der fokus på at optimere lokalplanprocessen med et servicemål om, at lokalplaner skal være vedtaget senest 52 uger fra startredegørelsens vedtagelse – med mindre andet er aftalt med developere og grundejere. Da den lovpligtige høring af offentligheden og den politiske behandling af planforslag beslaglægger næsten ¾ af den samlede procestid, er forvaltningen lige nu i gang med en minutiøs gennemgang af processen omkring udarbejdelsen af selve lokalplanforslaget. Målet er at implementere en revideret procesplan i den interne lokalplanmanual indenfor de næste måneder.

Efter godkendelse i Teknik- og Miljøudvalget, vil Teknik- og Forvaltningen, Center for Bydesign, implementere beslutningerne i centerets arbejdsgange.

                            Hjalte Aaberg