Navngivning af ny cykel- og gangbro over Christianshavns Kanal
Indstilling og beslutning
Vejnavnenævnet indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
1. at en ny gang- og cykelbro over Christianshavns Kanal navngives Cirkelbroen pr. 10. oktober 2012.Problemstilling
Løsning
Den dansk/islandske kunstner Olafur Eliasson har tegnet broen. Kunstnerens beskrivelse af broen begrunder det indstillede navn:
”Cirkelbroens navn udspringer af broens form: fem cirkulære platforme i forskellige størrelser med hver deres „mast“.
Cirklen præsenterer et alternativ til den lige vej over vandet. Den opfordrer gående og cyklende til at sætte farten ned; tilbyder en udsigtspost, hvor folk kan holde en kort pause; og skaber således et nyt rum mellem to byområder snarere end at tilbyde den hurtigst mulige passage over Christianshavns Kanal.
Cirklen refererer også til kompasset, til orientering og kartografi. Den foreslår en dynamisk navigationsmodel, der åbner for genforhandlinger af det offentlige rum. Broen skaber derved små ændringer i måden, hvorpå vi betragter og oplever byen.
På makroplan refererer cirklen til det cirkelslag i indre København, som Cirkelbroen medvirker til at fuldende ved at forbinde Christiansbro med Applebys Plads.”
Vejnavnenævnet indstiller navnet Cirkelbroen, da navnet er i overensstemmelse med kunstnerens ønsker og intentioner vedrørende broens funktion og udformning.
Forslaget har været i høring hos Christianshavns Lokaludvalg og 2 grundejere. Der er modtaget i alt 2 høringssvar, som begge er positive.
Økonomi
Videre proces
Når navnet bliver godkendt i Teknik- og Miljøudvalget, vil det blive offentliggjort. Ikrafttræden vil i overensstemmelse med beslutningen ske den 10. oktober 2012.
Ayfer Baykal
Formand for Vejnavnenævnet
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.