Mødedato: 30.03.2020, kl. 15:00
Mødested: Via Teams

Garanti for lån til nye almene ungdomsboliger, afdeling Faste Batteri, Amager Vest (udsat sag)

Se alle bilag

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til kommunal garanti for lån til finansiering af opførelsen af 97 ungdomsboliger i boligselskabet AKBs afdeling Faste Batteri, beliggende Amagerfælledvej 42A.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

  1. at kommunen stiller garanti for realkreditlån til finansiering af 97 nye ungdomsboliger i den almene boligorganisation AKB, afdeling Faste Batteri. Kommunen skal garantere for 31,27 % (35,33 mio. kr.) af et lån på 112,97 mio. kr.

Problemstilling

Forvaltningen har modtaget en ansøgning om garantistillelse fra et realkreditinstitut.

Borgerrepræsentationen har den 28. april 2016 godkendt et alment nybyggeriprojekt på Amagerfælledvej 42A med kommunal garantistillelse for lån til arbejderne og har samtidig bemyndiget Teknik- og Miljøudvalget til efterfølgende at godkende den konkrete garantistillelse. Oversigt over tidligere politisk behandling findes i bilag 1.

Garantien stilles med hjemmel i almenboligloven, jf. bilag 2.

Løsning

Det konkrete byggeri er nu opført. Oplysninger om garantistillelsen fremgår af nedenstående skema.

De mere generelle oplysninger om en byggesags faser/kommunens sagsbehandling samt lovgrundlaget (almenboligloven, styrelsesloven og lånebekendtgørelsen) er nærmere beskrevet i bilag 2.

Adresse

Amagerfælledvej 42A

Lån, kr.

112.968.000 kr.

Garantiprocent

31,27 %

Kommunens hæftelse i kr.

35.328.000 kr.

Låntager

AKB

Långiver

Nykredit Realkredit A/S

Beslutningsdato i BR

28. april 2016

Antal boliger

97 ungdomsboliger

Sagstype

Nybyggeri    

Økonomi

Garantien medfører ikke i sig selv bevillingsmæssige konsekvenser for Teknik- og Miljøudvalget. Garantien kommer kun til udbetaling, såfremt boligafdelingen ikke selv kan betale ydelserne på lånet. Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt indikationer på, at garantien vil komme til udbetaling.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt garantiforpligtelsen, sendes erklæringen om kommunegaranti til underskrift hos teknik- og miljøborgmesteren og forvaltningens administrerende direktør. Herefter returneres den til realkreditinstituttet.

 

               Søren Wille

                                                         / Karsten Biering Nielsen

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 30. marts 2020

Indstillingen blev godkendt.

Til top