Trafiksikkerhedsredegørelse 2018

Teknik- og Miljøudvalget skal, med udgangspunkt i visionen om, at ingen må blive dræbt eller komme alvorligt til skade i trafikken, tage stilling til Trafiksikkerhedsredegørelse 2018.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller,

1. at Teknik- og Miljøudvalget godkender Trafiksikkerhedsredegørelse 2018 (bilag 2).

Problemstilling

Borgerrepræsentationen vedtog den 14. december 2017 ”Nul-vision for dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken i 2025 ” (Nul-visionen), som er en vision om, at ingen må blive dræbt eller komme alvorligt til skade i trafikken i København. Som en del af Nul-visionen blev det vedtaget, at Teknik- og Miljøforvaltningen ”Hvert år udarbejder en trafiksikkerhedsredegørelse til vedtagelse i Teknik- og Miljøudvalget, der beskriver udviklingen, giver status på arbejdet med Nul-visionen og peger på fremtidige tiltag”.

Løsning

Forvaltningens trafiksikkerhedsredegørelse er udarbejdet på baggrund af politiets officielle tal over dræbte og tilskadekomne i 2017. Udviklingen i antal og type af uheld fremgår af Trafiksikkerhedsredegørelse 2018 (bilag 2). Efter en positiv udvikling siden 2010, er antallet af tilskadekomne de sidste fem år dog stagneret. I hele perioden har der været stigning i trafikken for både cyklister og bilister. Udviklingen i risiko pr. kørt kilometer viser også, at den positive udvikling er stagneret de sidste år. At udviklingen er stagneret gør det vigtigt, at der tages nye værktøjer i brug for at nå målsætningen i Nul-visionen.

Arbejdet frem mod Nul-visionen
Med Borgerrepræsentationens vedtagelse af Nul-visionen, at ingen må blive dræbt eller komme alvorligt til skade i trafikken i København i 2025, er der behov for en række yderligere initiativer på trafiksikkerhedsområdet, hvis målsætningen skal nås. Med afsæt i principperne bag Nul-visionen har forvaltningen kategoriseret de fremtidige tiltag, som forvaltningen peger på, i seks temaer, som ligger til grund for trafikredegørelsen.

Forvaltningens prioritering svarer ikke direkte til temaerne i Nul-visionen, men er udvalgt fordi de vurderes enten at have en stor effekt direkte på trafiksikkerheden, eller skaber et bedre videns- og forebyggelsesgrundlag for fremtidige projekter. De seks valgte temaer er bedre data, fodgængeres sikkerhed, cyklisters sikkerhed, hastigheder, stedspecifikke projekter og politik og regler.

Fem af de seks temaer forudsætter, at der bevilges midler til at igangsætte initiativer, mens temaet om politik og regler handler om, at der på det politiske niveau arbejdes både på nationalt og internationalt plan for at fremme visionens målsætning. Der foreligger endnu ikke økonomioverslag på de konkrete forslag nedenfor. Flere af tiltagene vil være skalerbare. Forvaltningen vil på baggrund af redegørelsen udarbejde forslag til budgetnotater, ligesom budgetnotater kan bestilles frem til overførselssagen eller budgetforhandlingerne.

Bedre data
Der er et markant mørketal i politiets registreringer af ulykker, da politiet ikke skriver rapport om alle ulykker. Politiets registreringer afhænger af, hvilke trafikanter, der er involveret, og uheldets påvirkning af trafikafviklingen. Det betyder bl.a., at eneuheld med cyklister er svagt repræsenteret i politiets tal. Antallet af trafikanter, der bliver behandlet på akutmodtagelser og traumecentre, vurderes til at være mange gange højere, end hvad politiet registrerer. Særligt for ulykker med cyklister og fodgængere vurderes mørketallet at være højt, også hvad angår alvorlige ulykker, hvilket ikke mindst skyldes, at ikke alle typer af ulykker nødvendigvis kalder på inddragelse eller orientering af politiet, ligesom tilskadekomne trafikanter – særligt ved selvforskyldte soloulykker – formodes ikke at ønske at involvere ordensmagten.
Bedre viden om de ikke-politiregistrerede ulykker vil kunne styrke det fremadrettede forebyggende arbejde, da et større datamateriale med større sikkerhed kan udpege de steder og de trafikale udfordringer som medfører flest ulykker. Konkrete tiltag for bedre data kan være:

• Udvikle samarbejdet med Region Hovedstaden om data om ambulancekørsel
• Starte pilotprojekt om indsamling af informationer fra Akutmodtagelser og traumecentre
• Starte pilotprojekt om indsamling af data fra borgerne.

Fodgængeres sikkerhed
Ca. hvert 5. politiregistreret tilskadekommen er en fodgænger. Mange ulykker sker, hvor fodgængere krydser vejen midt på strækninger. Et kendt tiltag for at reducere risikoen for at komme til skade, er etablering af støttepunkter, eller etablering af røde midterarealer, der giver fodgængerne et sikkert punkt halvvejs, så det er muligt at krydse vejen i to omgange. Dette tiltag kunne med fordel etableres på brede veje, hvor tiltaget samtidig vil fungere som hastighedsdæmpende foranstaltninger.

Konkret kan fodgængeres sikkerhed øges ved etablering af busperroner, støttepunkter og sideheller og ved renovering og øget sikkerhed ved kommunens Torontoanlæg (fodgængerfelter med gule blinkende lamper). I Trafikredegørelsen 2018 er der beskrevet en række konkrete steder i byen, hvor disse tiltag vil kunne forbedre trafiksikkerheden.

Cyklisters sikkerhed
Ifølge politiets registreringer udgør tilskadekomne cyklister mellem 40 % og 50 % af alle tilskadekomne i trafikken. Således var to af de alt fem dræbte trafikanter på de københavnske veje i 2017 cyklister. Der skal således være et særligt fokus på cyklister, hvis Nul-visionen skal opnås.
Følgende indsatser kan medvirke til at nedbringe antallet af tilskadekomne cyklister: Bedre oversigtsforhold i kryds, bedre krydsudformninger og informationskampagner til bilister og cyklister med fokus på sikker adfærd, opmærksomhed m.m. I Trafikredegørelsen er der udpeget en række konkrete kryds, hvor der kan sættes ind mod højresvingsulykker.

Hastigheder
Erfaringerne fra indførelse af 40 km/t hastighedszone på ydre Østerbro viste, at antallet af personskadeulykker faldt med 75 %. I januar 2018 trådte den nye bekendtgørelse om lokale hastighedsgrænser i kraft, og det er forvaltningens forventning, at Københavns Politi med den nye bekendtgørelse kan give samtykke til etablering af hastighedszoner i boligområder. Københavns Politi er dog afventende, da der fortsat ikke er kommet en vejledning til bekendtgørelsen fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

På baggrund af den nye bekendtgørelse har forvaltningen dog allerede bedt en ekstern rådgiver udarbejde projektforslag for 40 km/t hastighedszoner på en del af Ydre Nørrebro og i Holmbladsgadekvarteret. Projekterne forventes at kunne blive etableret for de i 2014 og 2015 afsatte midler. Når disse zoner er indført, kan nye indsatser være at indføre yderligere hastighedszoner, bl.a. på Vesterbro og øvrige Ydre Nørrebro. Årsagen til, at hastighedszonerne ikke tidligere er gennemført, skyldes, at politiet ikke ville give samtykke til zonerne. Det forventes dog nu, at zonerne kan gennemføres, da der er trådt en ny bekendtgørelse i kraft, der fastsætter reglerne for indførelsen af hastighedszoner.

Øvrige projekter
Flere steder i byen, er der udpeget ”sorte pletter”, som er steder, hvor der sker for mange ulykker, og hvor en ombygning af vejene forventes at kunne have en positiv effekt på trafiksikkerheden. Forvaltningen vurderer, at man vil kunne udføre tiltag på en række lokaliteter, som er yderligere udfoldet i Trafiksikkerhedsredegørelsen (Bilag 2). Bl.a. foreslås rundkørslen ved Ørestads Boulevard – Grønjordsvej ombygget til et signalanlæg, samt omlægning af stien under Fredensgade ved søerne og ombygning af krydset Nørre Allé/Universitetsparken for at sikre, at bilister ikke laver venstresving ind foran busserne.

Politik og regler
Regler og politik spiller også en rolle i trafiksikkerhed. Fx skal forvaltningen løbende vurdere, hvordan det generelt sikres, at det kun er de sikreste og mest byvenlige køretøjer, der færdes på de københavnske veje - fx lastbiler med lavt førerhus, der skaber bedre mulighed for øjenkontakt mellem lastbilchauffører og de svage trafikanter.

Der er i dag kun meget begrænsede muligheder for at forbyde særlige køretøjer i byen. Det vil derfor ofte kræve lovændringer for alvor at kunne indføre særlige zoner. I Trafiksikkerhedsredegørelsen foreslår forvaltningen, at muligheden for etablering af Sikkerhedszoner i København, hvor kun de sikreste køretøjer må køre, undersøges. Derudover bør der arbejdes for at reducere risikoen ved kørsel med Speed-pedelecs og andre elektriske køretøjer, der vurderes at være en risiko for trafikken i byen.

Det eksisterende trafiksikkerhedsarbejde
Igennem de sidste år er der ikke afsat anlægsmidler til deciderede trafiksikkerhedsprojekter. Forvaltningen har dog i 2017 og 2018 haft ca. 0,8 mio. årligt i driftsmidler til gennemførelse af mindre trafiksikkerhedsmæssige tiltag. I de forløbne år er pengene gået til kampagner og analyser, hastighedsdæmpende tiltag og adskillelse af cyklister og fodgængere bl.a. på Søruten.

Samtidig har der været afsat 2 x 5 mio. kr. til arbejdet med Sikre Skoleveje, som er et projekt, der primært har et tryghedsskabende sigte. Med udgangspunkt i uheldsstatistikken er der en begrænset trafiksikkerhedsgevinst at hente i forbindelse med skolevejene, men projektet medvirker til at skabe forhold, der får børn til selv at cykle og gå i skole, hvilket skaber gode trafikvaner.

Forvaltningen skelner i sit arbejde med trafikale løsninger mellem tryghed og sikkerhed. Ved tryghed forstås den subjektive opfattelse af, at en given strækning er tryg at færdes på. Omvendt forstås ved sikkerhed, at en given strækning ud fra objektivt målbare kriterier som fx ulykkesstatistik er sikker at færdes på. Et eksempel på en type strækning, som cyklister ofte finder utryg at færdes ad, men som ikke i ulykkesstatistikkerne viser sig som værende usikker, er de såkaldt afkortede cykelstier, hvor cykler og biler deles om vejen frem mod et lyssignal. Her bevirker den øgede opmærksomhed som følge af ændringen af vejens udformning, at der sjældent sker ulykker, til trods for, at det for cyklister kan opleves som utrygt at skulle dele vejen med motoriseret trafik.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Den primære datakilde til forvaltningens trafiksikkerhedsarbejde er politiets registreringer af trafikulykker i det foregående år, som normalt offentliggøres i perioden ultimo maj/primo juni.

Derfor vil forvaltningen fremadrettet præsentere trafikredegørelsen i 3. kvartal, således at redegørelsen kan danne grundlag for budgetnotater til overførselssagen og det kommende års budgetforhandlinger. Forvaltningen vil, jf. løsningsafsnittet, på baggrund af redegørelsen udarbejde forslag til budgetnotater, ligesom budgetnotater kan bestilles frem til overførselssagen eller budgetforhandlingerne.

Pernille Andersen

                                            / Pia Holm Nielsen