Anvendelse af hjemler i frikommuneforsøget om flere billige boliger og fleksible boligløsninger

Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen skal tage stilling til ansøgning fra Teknik- og Miljøforvaltningen om anvendelse af hjemler i Lov om frikommunenetværk, der skal sikre flere billige boliger til borgere med akut boligbehov.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at godkende mulig anvendelse af hjemmel om funktionsbaserede tilgængelighedskrav ved ombygning og alment nybyggeri.
2. at godkende mulig anvendelse af hjemmel om byggetilladelse til almene, midlertidige boliger til udsatte unge i op til 30 år.
3. at godkende mulig anvendelse af hjemmel om vederlagsfri brug af kommunale grunde til socialt udsatte i op til 30 år (skæve boliger).
4. at godkende mulig anvendelse af hjemmel om anvendelse af nettoprovenu ved afhændelse af restarealer.

Problemstilling

Løsning

Københavns Kommune oplever i disse år mangel på boliger, særligt til borgere med akut behov og lav betalingsevne, som er målgruppen for boligsocial anvisning. Kommunen ønsker derfor at tilvejebringe flere billige boliger. En udfordring herfor er dog en række statslige regler, der bidrager til at fordyre byggeriet af almene boliger. Med et frikommuneforsøg kan kommuner efter ansøgning blive undtaget fra statslige regler eller få nyt regelgrundlag. Herved kan kommuner få ny viden og praktiske erfaringer, som kan bane vejen for bedre opgaveløsning gennem effektivisering og regelforenkling. Dette frikommuneforsøgs formål er at tilvejebringe flere billige boliger.
Såfremt Borgerrepræsentationen godkender anvendelsen af forsøgshjemlerne, vil der kunne igangsættes forsøg, når der indkommer ønske herom fra en almen boligorganisation. Der er ikke på forhånd oprettet samarbejder om anvendelse af hjemler på konkrete projekter, men flere boligorganisationer har vist interesse herfor. Det forventes, at såfremt én eller flere boligorganisationer ønsker at benytte hjemlerne, vil det forbedre mulighederne for at tilvejebringe billige boliger i udvalgte projekter.

Ad 1) Hjemmel om funktionsbaserede tilgængelighedskrav ved ombygning og alment nybyggeri – jf. § 26 d i Lov om frikommunenetværk: Med hjemlen kan kommunen give byggetilladelse til byggearbejder, der fraviger bygningsreglementets krav om adgangsforhold, indretning og elevatorer, såfremt boligorganisationen udarbejder en tilgængelighedsstrategi for byggeriet. I denne skal boligorganisationen dokumentere, at det overordnede formål med bygningsreglementets krav om adgangsforhold, bygningers indretning og elevatorer er opfyldt, inden kommunen kan give byggetilladelse. Anvendelsen af denne hjemmel vil kunne betyde, at almene boligorganisationer ved nybyggeri eller omdannelse af eksisterende byggeri kan ansøge om, at der f.eks. kun vil være niveaufri adgang til fællesarealer i stueetagen og ikke hele byggeriet. Formålet er at nedbringe byggeomkostningerne til f.eks. elevatorer, og derved sænke huslejeniveauet.

Ad 2) Hjemmel om byggetilladelse til almene, midlertidige boliger i op til 30 år – jf. § 26 e i Lov om frikommunenetværk: Med hjemlen kan kommunen give en 30-årig byggetilladelse til boliger, der opstilles midlertidigt. Denne byggetilladelse gælder, selv om boligen flyttes til en anden matrikel inden for perioden. Kommunen skal fortsat behandle bebyggelsesregulerende forhold ved fornyet opstilling af boligen fx afstand til naboskel, vej og anden bebyggelse på samme grund m.v. Forsøgets målgruppe er socialt udsatte unge, der oplever stor boligmangel.

Ad 3) Hjemmel om vederlagsfri brug af kommunale grunde til socialt udsatte i op til 30 år - jf. § 26 a i Lov om frikommunenetværk: Med hjemlen kan kommunen beslutte at stille en kommunalt ejet ubebygget grund vederlagsfrit til rådighed for skæve boliger til særligt udsatte grupper (i stedet for at frasælge til markedspris). Formålet er at skaffe boliger til hjemløse.

Ad 4) Hjemmel om anvendelse af nettoprovenu ved afhændelse af restarealer – jf. § 26 j i Lov om frikommunenetværk: Med hjemlen kan nettoprovenuet ved salg af en boligafdelings restarealer (fx græsplæner) til ikke-almene formål tilgå boligorganisationens lokale dispositionsfond. Det kan derved anvendes til at nedbringe lån (optaget til at gennemføre forbedringer i afdelingen) samt til finansiering af bygningsfysiske arbejder og boligsociale indsatser. Formålet er at bidrage til en mere alsidig arealanvendelse og positiv udvikling af et byområde.

Alternativ
Det er muligt blot at godkende eventuel anvendelse af tre eller færre hjemler. Hjemlerne kan benyttes enkeltvis.  

Økonomi

Anvendelsen af hjemlerne har ikke økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune. Ved vederlagsfri udlån af kommunale grunde til skæve boliger (pkt. 3) vil kommunen dog gå glip af den potentielle indtægt ved at leje grunden ud til anden brug, når den bindes til skæve boliger. Kommunen fastholder dog ejendomsretten og mister derfor ikke værdierne permanent. Forsøget støtter sig desuden op af en eksisterende praksis i kommunen. Ved frasalg af restareal (pkt. 4) skal nettoprovenuet nedbringe lån i den resterende boligafdeling – og dermed øges indbetalingen af pligtbidrag til landsbyggefonden. I praksis har det derfor ikke betydning for kommunens tilgodehavende, som opretholdes i den resterende del af afdelingen.

Videre proces

Når Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen har godkendt anvendelsen af, vil en frikommunevedtægt fremgå af kommunens hjemmeside, der oplyser om forsøget. Dette koordineres af Økonomiforvaltningen sammen med Socialforvaltningen, som er tovholder på frikommuneforsøget. Herefter vil Teknik- og Miljøforvaltningen kunne igangsætte forsøg, når der indkommer ønsker fra almene bygherrer, som falder indenfor forsøgshjemlerne.

                              Pernille Andersen                                                                              

                                                                    /Karsten Biering Nielsen