Bidrag til statens arbejde med stormflodssikring

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til en omprioritering af budgetmidler fra Overførelsessag 2021-2022 (BR 26. april 2022) (A, Ø, B, V og I) til et roadmap for stormflodssikring. Med omprioriteringen overføres midlerne til Transportministeriet som Københavns Kommunes bidrag til statens arbejde med stormflodssikring af København. Borgerrepræsentationen skal i forlængelse heraf tage stilling til, hvilke indsatser Teknik- og Miljøforvaltningen eventuelt skal arbejde med parallelt med statens arbejde.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at midlerne afsat til ’TM26 Roadmap for stormflodssikring’ i Overførelsessag 2021-2022, svarende til 3,5 mio. kr., overføres til Transportministeriet som Københavns Kommunes bidrag til statens forundersøgelse af stormflodssikring af København, jf. bilag 2, og at Københavns Kommunes arbejde med roadmap for stormflodssikring dermed bliver en del af forundersøgelsen.
2. at indsatser vedrørende genopretning af det marine miljø ved Kalveboderne og analyse af lokale sårbarheder igangsættes, såfremt Borgerrepræsentationen afsætter finansiering i en kommende budgetaftale.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen forventes at tage stilling til tillægsaftalen til principaftalen om Lynetteholm den 25. august 2022, hvori stormflodssikring nu indgår som en del af etablering af Lynetteholm. Tillægsaftalen tager udgangspunkt i regeringens aftale fra den 31. maj 2022 med partierne bag Lynetteholm-projektet (bilag 3). Transportministeriet har efterfølgende oplyst forvaltningen om, at staten igangsætter en forundersøgelse af en stormflodsplan for København, og at ministeriet ønsker et økonomisk bidrag til arbejdet fra infrastrukturselskaberne og fra Københavns Kommune på 3,5 mio. kr. samt fra Hvidovre og Tårnby kommuner på hver 700.000 kr. Kommunerne inviteres til at deltage i arbejdet. Rammerne for arbejdet med stormflodssikring er således ændret. Borgerrepræsentationen skal derfor tage stilling til en omprioritering af budgetmidler afsat til stormflodsplanlægning, og til hvilke indsatser Teknik- og Miljøforvaltningen skal arbejde med parallelt med statens forundersøgelse.

Løsning

Borgerrepræsentationen vedtog ’Stormflodsplan for København 2017’ den 22. juni 2017. I Budget 2020 (BR 31. oktober 2019) (A, B, F, V, Ø og Å) blev der afsat midler til et modningsprojekt for sikring mod stormfloder fra syd ved Kalveboderne, som blev udført af Københavns Kommune og Hvidovre Kommune med støtte fra Realdania og Miljøministeriet. Der har siden vedtagelsen af stormflodsplanen været behov for samarbejde med staten og på tværs af kommuner om blandt andet et fælles sikringsniveau, finansiering og miljøforhold.

Transportministeriets forundersøgelse kommer til at indeholde analyser af, hvilket niveau København skal sikres til, de tekniske muligheder, fx for lukning af havneløbet med porte ved stormflod, miljøforhold og økonomi i relation til anlæg, finansiering og bidragsfordeling.

Arbejdet omfatter København, Hvidovre og Tårnby kommuner, som alle skal bidrage økonomisk til forundersøgelsen. Dragør Kommune er inviteret med i arbejdet dog uden at skulle bidrage økonomisk, da Dragør allerede er ved at etablere en stormflodssikring til et lavere sikringsniveau. Teknik- og Miljøforvaltningen har sammen med de tre øvrige kommuner sendt et brev til Transportministeriet (bilag 4) med fælles ønsker og bemærkninger til arbejdet med forundersøgelsen.  

Første møde i styregruppen for forundersøgelsen er den 22. september 2022.

Omprioritering af budgetmidler

Statens forundersøgelse af en stormflodsplan for København indeholder flere af de samme elementer som ’TM26 Roadmap for stormflodssikring af København’, som Borgerrepræsentationen bevilligede 3,5 mio. kr. til med aftalen om Overførelsessag 2021-2022.

Overordnet spejler Transportministeriets forundersøgelse Teknik- og Miljøforvaltningens ønsker om et tæt samarbejde med staten og mellem de fire involverede kommuner, København, Hvidovre, Tårnby og Dragør. På et mere fagligt niveau imødekommer Transportministeriets forundersøgelse forvaltningens ønsker om at afdække myndighedsbehandlingen, løsningsscenarier samt finansiering- og bidragsmodeller.

Såfremt Borgerrepræsentationen vælger at bidrage til statens forundersøgelse ved at omprioritere midlerne afsat til ’TM26 Roadmap for stormflodssikring af København’, foreslår Teknik- og Miljøforvaltningen, at følgende to ønsker til forundersøgelsen indgår som betingelse for bidraget:

1. Analyse af Københavns, Tårnbys, Dragørs og Hvidovres samlede kyststrækning

    

   Arbejdet med stormflodssikring af københavnsområdet kræver valg af stor betydning for både anlægsøkonomien og for biodiversiteten, naturen og vandet i området.  En analyse af den ca. 40 km lange kyststrækning kan levere grundlag for at træffe disse valg. Analysen kan fx omfatte belysning af eksisterende planer, bindinger og tværkommunale synergipotentialer samt belyse kysttypologier, natur- og biodiversitetspotentialer og den arkitektonisk egenart.
   
   

2. Erstatningsnatur i Natura2000-områder

Stormflodssikring af København kræver, at der anlægges sikringsløsninger i Natura 2000-områder, som er beskyttet naturområder under EU’s naturbeskyttelsesdirektiver. For at det kan lade sig gøre at anlægge sikringsløsninger, skal der gennemføres en såkaldt fravigelsesprocedure. En af forudsætningerne for fravigelsesprocedurer er, at der på forhånd er etableret erstatningsnatur for den natur, der bliver påvirket. Erstatningsnatur er i modsætning til naturgenopretning en proaktiv tilgang til naturbeskyttelse, der i Kalveboderne fx skal sikre, at trækfuglenes levesteder påvirkes mindst muligt. Teknik- og Miljøforvaltningen forventer, at dette tager lang tid og derfor kan forsinke en stormflodssikring. På baggrund af ovenstående bør der derfor indledningsvis igangsættes analyser af, hvordan stormflodssikringen vil påvirke de dele, som ligger i Natura2000-områder, og som angiver, hvor den nødvendige erstatningsnatur kan placeres.

Københavns Kommune vil indgå som part i Transportministeriets styregruppe, koordinationsgruppe og arbejdsgrupper for forundersøgelsen.  

Indsatser der kan sættes i gang parallelt med statens arbejde

Arbejdet med at sikre København mod stormfloder fra syd er forsat den tidsmæssigt mest presserende opgave i forhold til stormflodssikring af København. Teknik- og Miljøforvaltningen har derfor udarbejdet budgetnotat ’TM23 Stormflodssikring Syd og opfølgning på Risikostyringsplan 2021’ (bilag 5) til Budget 2023, som kan udføres parallelt med statens forundersøgelse og forberede en fremtidig løsning. Budgetnotatet indeholder følgende:

1. Genopretning af det marine miljø i Kalveboderne forud for stormflodssikring i syd:
   Kalveboderne hører under EU's naturbeskyttelsesområde, Natura 2000, hvilket kan blokere for en fremtidig stormflodssikring. Dette kan dog imødegås med forudgående nye naturtiltag i havet ved Kalveboderne og ved sikring af vandgennemstrømning. For at kunne opnå fravigelse fra Natura 2000-reglerne, foreslår Teknik- og Miljøforvaltningen, at der igangsættes et arbejde med genopretning af det marine miljø i Kalveboderne, fx ved plantning af ålegræs eller etablering af stenrev.
   Tiltag i Natura 2000-området har estimerede anlægsomkostninger på i alt 3,5 mio. kr. i perioden 2023–2026. Forvaltningen vil afdække mulighed for ekstern medfinansiering.
   
   
2. Analyse af lokale sårbarheder overfor stormfloder fra syd:

Borgerrepræsentationen vedtog Københavns Kommunes risikostyringsplan den 14. oktober 2021. Planen er udarbejdet på baggrund af krav fra EU og staten og fastsætter mål for minimering af oversvømmelsesrisici fra havet. Opfyldelse af målene forudsætter, at der afsættes midler til analyser. I relation til dette foreslår Teknik- og Miljøforvaltningen, at der igangsættes en analyse med overslag over udgifter til reduktion af lokale sårbarheder, som kan udføres på kort tid og afværge skader ved mindre stormfloder.

Analyse med overslag over udgifter til reduktion af lokale sårbarheder estimeres at koste 1 mio. kr.

Politisk handlerum

Med vedtagelse af sagen i sin helhed indgår Københavns Kommune i statens forundersøgelser af en stormflodssikring for københavnsområdet. For at understøtte arbejdet rettidigt kan Borgerrepræsentationen i Budget 2023 afsætte midler til TM23 vedrørende genopretning af det marine miljø i Kalveboderne og en analyse af lokale sårbarheder. Borgerrepræsentationen kan desuden i Budget 2023 afsætte midler til ’TM208 Tiltag om at skabe ny biodiversitet i byen’ biodiversitet’, som indeholder et testprojekt med anlæg af erstatningsnatur i forbindelse med Natura 2000 i Kalveboderne.    

Ved at afvise at-punktet vedrørende omprioritering af midler afsat til et roadmap for stormflodssikring skal Københavns Kommunes bidrag til statens forundersøgelse enten afvises eller findes andetsteds, fx igennem forhandlingerne om Budget 2023.

Økonomi

Med omprioritering af 3,5 mio. kr. fra’TM26 Roadmap for stormflodssikring af København’ til Transportministeriet, som Københavns Kommunes bidrag til statens arbejde med stormflodssikring af København, annulleres ’TM26 Roadmap for stormflodssikring af København’. De bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt omprioriteringen af de 3,5 mio. kr. afsat i Overførelsessag 2021-2022, overføres midlerne til Transportministeriet.

                            Søren Wille

                                                            / Karsten Biering Nielsen

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 29. august 2022

Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.