Mødedato: 29.03.2016, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Teknik- og Miljøudvalgets regnskab for 2015

Se alle bilag
Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til Teknik- og Miljøudvalgets regnskab for 2015 og 23 anlægsregnskaber.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

  1. at Teknik- og Miljøforvaltningens årsregnskab for 2015 godkendes, jf. bilag 1.
  2. at de 23 anlægsregnskaber godkendes, jf. bilag 2.

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet regnskabet for 2015 efter de regler, der er vedtaget af Økonomiudvalget. Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til regnskabet for 2015 og de vedlagte anlægsregnskaber.

Løsning

I det følgende fremgår de overordnede regnskabsforklaringer på udvalgets styringsområder og bevillinger. Afvigelserne på de enkelte bevillinger, hovedaktiviteter og områder er uddybet i regnskabsforklaringerne i bilag 1.

Service

På styringsområdet Service er der et samlet merforbrug for de tre bevillinger Ordinær drift, Parkering og Byfornyelse, ydelsesstøtte på 1,6 mio. kr. Den endelige afvigelse skal ses i lyset af, at udvalget i løbet af 2015 har afleveret 25,5 mio. kr. på service til kommunekassen samt omprioriteret 11,2 mio. kr. fra ordinær drift til parkeringsområdet.  

Tabel 1. Teknik- og Miljøudvalgets regnskab for 2015 - Service

Bevilling

(1.000 kr. - netto)

Korrigeret budget

Regnskab

 netto

Afvigelse

  netto

Ordinær drift

991.240

1.010.651

-19.411

Byfornyelse, ydelsesstøtte

198.932

197.160

1.772

Parkering, drift

-376.581

-392.668

16.087

Service i alt

813.591

815.143

-1.552

Ordinær drift har et merforbrug på 19,4 mio. kr., hvilket skyldes færre indtægter på byggesagsområdet end forventet, da forvaltningen ikke har indtægtsført afholdte, ikke-fakturerede timer i 2015 på grund af ny regnskabspraksis. Denne praksisændring indebærer, at det ikke er muligt at indtægtsføre de ikke-fakturerede timer i 2015. Forvaltningen har derfor ikke fuldt ud kunnet realisere de opskrivninger af indtægtsbudgettet på byggesagsområdet, der er foretaget i løbet af året. Derudover har ændret regnskabspraksis på renter og afdrag i forbindelse med kommunens rådeoverejendomme medført 8,9 mio. kr. i mindreindtægter på bevillingen.  

Parkering har et mindreforbrug på 16,1 mio. kr., hvilket primært skyldes færre udgifter til tab på debitorer, da forvaltningen ikke længere hensætter til forventede tab, som følge af ændrede regnskabsprincipper. Derudover er der et mindreforbrug på den daglige drift af parkeringsområdet, som skyldes, at parkeringsområdet i 2015 har været under omlægning. På indtægtssiden har der været en stigning i indtægterne på betalingsparkering.

Byfornyelse, ydelsesstøtte har et mindreforbrug på 1,8 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært, at udgifter til den gamle støtteordning, der vedrører støtte til udbedring af byggeskader og større renoveringssager er under udfasning, da støtten gradvist nedtrappes. Derudover skyldes mindreforbruget også en ekstraordinær tilbagebetaling af grundskyldstilskud fra fem kollegier som følge af en nedsat ejendomsvurdering.  

Anlæg

Teknik- og Miljøforvaltningen har i 2015 eksekveret for 1,2 mia. kr. på anlæg, hvilket er 273,6 mio. kr. mindre end i 2014. Faldet skyldes primært, at udgifter til tilkoblingsanlægget ved Nordhavns-vejtunnelen (223,7 mio.kr.) konteres under styringsområdet finansposter. Eksekveringsgraden svarer derfor til niveauet for 2014.  

På styringsområdet Anlæg er der et samlet merforbrug på 96,6 mio. kr. for de fire bevillinger Ordinær anlæg, Byfornyelse, anlæg, Takstfinansieret anlæg og Klima anlæg, hvilket fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 2. Teknik- og Miljøudvalgets regnskab for 2015 – Anlæg

Bevilling

(1.000 kr. - brutto/netto)

Korrigeret budget

Regnskabbrutto

Regnskabnetto

Afvigelse  netto

Ordinær anlæg

620.302

915.202

794.407

-174.105

Byfornyelse, anlæg

185.001

236.260

138.478

46.523

Takstfinansieret anlæg

3.649

8.027

3.778

-129

Klima anlæg

47.592

16.455

16.455

31.137

Anlæg i alt

856.544

1.175.944

953.118

-96.574

De afvigelser på anlæg, som præsenteres i forbindelse med regnskabsindstillingen er udtryk for afvigelser i det enkelte regnskabsår. Ifølge bevillingsreglerne er det, som udgangspunkt på anlæg muligt at regnskabsoverføre et projekt fra et år til et andet. Derfor er afvigelserne ikke udtryk for et mer- eller mindreforbrug på det enkelte projekt, men derimod udtryk for tidsmæssige forskydninger på de enkelte projekter.  

Ordinær anlæg har et samlet merforbrug på 174,1 mio. kr. Afvigelsen på udgiftssiden skyldes primært, at der i forbindelse med 4. reperiodisering 2015 skete en administrativ periodiseringsfejl. Indmeldingen af forvaltningens samlede forventede forbrug på anlæg blev vurderet at være for højt, og der blev derfor foretaget en teknisk korrektion på fire projekter frem for rettelig på hele anlægsporteføljen. Der er derfor afvigelser mellem budget og forbrug både på bevillings- og projektniveau, som søges korrigeret i forbindelse med anlægsperiodisering i 2016.

Derudover skyldes afvigelsen en række aktivitets- og tidsmæssige forskydninger på projekter. En mindre del af disse skyldes, at aktiviteter er blevet dyrere end forventet for året. Disse udsving håndteres indenfor de afsatte risikotillæg på bevillingerne.

På bevillingen Byfornyelse, anlæg er der et samlet mindreforbrug på 46,5 mio. kr. Mindreforbruget på Byfornyelse, anlæg skyldes aktivitets- og betalingsforskydninger fra 2015 til 2016 på en række projekter. Det gør sig gældende for området, at forvaltningen ikke selv er bygherre på anlægsprojekterne. Forvaltningen vurderer dog på baggrund af dialog med eksterne parter, at budgetoverførslerne kan tilskrives aktivitetsudskydelser og til udestående fakturering af gennemførte arbejder i 2015.

På bevillingen Takstfinansieret anlæg er der et samlet merforbrug på 0,1 mio. kr. Afvigelsen er sammensat af flere udgifter i 2015 til anlæg af Bispeengen Genbrugsstation og færre udgifter til Sydhavnens Genbrugsstation.

På bevillingen Klima anlæg er der et samlet mindreforbrug på 31,1 mio. kr. Mindreforbruget på Klima anlæg skyldes, at budgettet i 2015 på projektet ”Søvandsledning – Nordhavnsvejen” ved en fejl er blevet opskrevet i forbindelse med 4. reperiodisering.

Overførsler m.v.

Overførsler mv. har et samlet mindreforbrug på 23,6 mio. kr. for de fire bevillinger Byfornyelse, efterspørgselsstyrede overførsler, Affaldsområdet, Jorddeponi og Klima - drift, som hører under styringsområdet, hvilket fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 3. Teknik- og Miljøudvalgets regnskab for 2015 – Overførsler m.v.

Bevilling

(1.000 kr. - netto)

Korrigeret budget

Regnskab netto

Afvigelse netto

Byfornyelse

3.055

3.615

-560

Affaldsområdet

-58.749

-88.951

30.202

Jorddeponi

-1.000

4.979

-5.979

Klima drift

-63

0

-63

Overførsler m.v. i alt

-56.757

-80.357

23.600

Byfornyelse, efterspørgselsstyrede overførsler har et merforbrug på 0,6 mio. kr., der skyldes merudgifter som følge af en større tilgang af nye støttemodtagere end forventet.

Affaldsområdet har et mindreforbrug på 30,2 mio. kr. Forvaltningen har i løbet af 2015 korrigeret budgettet på affaldsområdet for at tage højde for besparelser, der er opnået i forbindelse med forbedrede kontrakter. Det tilbageværende mindreforbrug skyldes primært forsinkelser af projekter i Ressource- og Affaldsplanen 2015 samt en delvis tilbagebetaling af genbrugsstationsbidrag fra Vestforbrænding. Genbrugsstationsbidrag blev betalt i 2013 og 2014 som følge af mindre brug af omegnskommunernes genbrugsstationer.

Jorddeponi har et merforbrug på 6,0 mio. kr., som skyldes det årlige budgetterede underskud til brug for nedbringelse af det samlede overskud på ordningen. Derudover er der foretaget yderligere investeringer i materiel.

På bevillingen Klima - drift er der ikke væsentlige afvigelser.   

Forvaltningens brug af konsulenter

I Budget 2011 blev det besluttet, at der skal følges særskilt op på anvendelsen af konsulentydelser. I 2015 har forvaltningen brugt 117,3 mio. kr. på ydelser til anlægsprojekter, hvilket er 5,4 mio. kr. mere end i 2014. På service har forvaltningen brugt 21,7 mio. kr. på ydelser, hvilket er 7,9 mio. kr. mere end i 2015.  Stigningen skyldes primært indsatser på digitaliseringsområdet som eksempelvis forvaltningens projekt for understøttelse af mobile arbejdsgange (PUMA) og Erhvervsportalen samt andre effektiviseringsindsatser. Af bilag 3 fremgår opgørelse af konsulentydelser i 2015.

Anlægsregnskaber

I forbindelse med godkendelsen af regnskabet aflægges der 23 anlægsregnskaber fordelt på 37 projekter. 22 af anlægsregnskaberne vedrører Ordinær anlæg og et enkelt vedrører Takstfinansieret anlæg. Samlet set er der på Ordinær anlæg et samlet mindreforbrug på 5,5 mio. kr. De enkelte anlægsregnskaber fremgår af bilag 2.

Det samlede mindreforbrug på 5,5 mio. kr. på de regnskabsaflagte anlægsprojekter på Ordinær anlæg reserveres til at dække eventuelle merforbrug på øvrige anlægsregnskaber, der fremlægges i løbet af 2016. Der henvises til bilag 2 for forklaring af økonomien i de enkelte anlægsprojekter. Anlægsregnskaberne er udarbejdet i 2015-priser, fordi de fremlægges samtidigt med regnskab 2015. Regnskaberne giver et overblik over anlægsprojekternes bevillinger, regnskab samt afvigelse i forhold til budget.

Økonomi

Teknik- og Miljøudvalget har på mødet den 8. marts 2016 godkendt de enkelte regnskabsoverførsler for 2015 på bevillingsniveau. I den forbindelse blev der overført et merforbrug på service på 1,1 mio.kr. fra 2015. Årsregnskabet har derfor ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Økonomiudvalget forventes at behandle kommunens samlede regnskab og de anmodede overførelser den 14. april 2016. Efterfølgende forventes Borgerrepræsentationen at behandle regnskabet den 30. april 2016. Regnskabet oversendes herefter både til den interne og eksterne kontrol.

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt de vedlagte anlægsregnskaber, vil forvaltningen sende regnskaberne videre til kommunens Interne Revision samt Økonomiforvaltningen.

 

Pernille Andersen

/  Carsten Riis

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 29. marts 2016

Indstillingen blev godkendt uden afstemning

Til top