Klimatilpasningsredegørelsen 2022 og igangsættelse af Projektpakke 2023

Hvert år får Borgerrepræsentationen en status for den samlede skybrudsindsats. I den forbindelse skal der tages stilling til, hvilke overfladeprojekter der skal igangsættes. Borgerrepræsentationen skal derfor tage Klimatilpasningsredegørelsen 2022 til efterretning og tage stilling til igangsætning af tre skybrudsprojekter (Projektpakke 2023). Klimatilpasningsredegørelsen viser bl.a. status og fremdrift for skybrudssikringen af København for projekter og masterplaner, status for den samlede investeringsramme og beskriver forvaltningens erfaringer med skybrudsarbejdet.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at Klimatilpasningsredegørelsen 2022, jf. bilag 2, tages til efterretning.
2. at skybrudsprojekterne Peder Lykkes Vej, Tingvej og Skotlands Plads og Kornblomstvej (Projektpakke 2023) igangsættes, jf. bilag 3, så der gives en rådighedsbevilling på i alt 55,8 mio. kr. og frigives anlægsbevillinger på 55,8 mio. kr. (takstmidler). Rådighedsbevillingen på 55,8 mio. kr. mellemfinansieres via byggekredit. De 55,8 mio. kr. afsættes, og anlægsbevillingerne frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Klima anlæg, jf. bilag 4.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen vedtog den 26. november 2015 en samlet plan for skybrudssikring af København over 20 år, hvori der indgår 300 konkrete overfladeløsninger, der anlægges af Københavns Kommune. Skybrudsindsatsen består desuden af HOFORs underjordiske rørløsninger og tunneler samt private anlæg. Hvert år får Borgerrepræsentationen en status for den samlede indsats, og der skal tages politisk stilling til, hvilke overfladeprojekter der skal igangsættes. Skybrudsprojekter er finansieret af takstmidler og påvirker ikke anlægsmåltallet.

Løsning

Klimatilpasningsredegørelsen (bilag 2) viser bl.a. status og fremdrift for skybrudssikringen af København for projekter og masterplaner, status for skybrudsplanens samlede investeringsramme og beskriver forvaltningens erfaringer med skybrudsarbejdet.

Masterplaner

Arbejdet med masterplaner består i at revurdere og kvalificere de rammer, der blev fastlagt, da skybrudsprojekterne blev vedtaget (BR 26. november 2015). En masterplan er en samlet foranalyse af bl.a. vandmængder, økonomi, byrum, bynatur og myndighedsforhold på tværs af projekter, der hænger vandteknisk sammen. Der udarbejdes i alt 25 masterplaner, hvoraf 10 er færdige og fire er i gang. Masterplanarbejdet forventes afsluttet ved udgangen af 2025, men der vil være behov for at genbesøge nogle af masterplanerne.

Erfaringerne fra de 10 gennemførte masterplaner viser bl.a., at mange projekter ændres i både størrelse og økonomi, og at nogle projekter ikke er nødvendige, fordi masterplanerne har vist, at der ikke er skadevoldende oversvømmelser. Endvidere viser erfaringerne, at en række overfladeprojekter ikke er økonomisk effektive og derfor i stedet må anlægges som rørløsninger af HOFOR. At et overfladeprojekt er økonomisk effektivt, vil sige, at det er billigere end en underjordisk løsning, der kan håndtere den samme vandmængde. Det er en betingelse for, at overfladeprojektet kan takstfinansieres. Antallet af overfladeprojekter i de 10 færdiggjorte masterplaner er pr. ultimo 2022 reduceret fra de oprindelige ca. 300 til ca. 250. Forvaltningen forventer, at antallet reduceres yderligere i takt med, at de sidste 15 masterplaner færdiggøres.

Igangsættelse af Projektpakke 2023

Teknik- og Miljøforvaltningen foreslår, at der igangsættes tre projekter, jf. bilag 3 og tabel 1 nedenfor. De tre projekter indgår alle i afsluttede masterplaner og er derfor klar til igangsættelse. Forvaltningen vurderer, at øvrige projekter, som indgår i afsluttede masterplaner, og som ikke allerede er igangsat, mere hensigtsmæssigt kan igangsættes senere. Det kan fx være for at tage hensyn til tidsplaner i andre anlægsprojekter. Det kan også være fordi, masterplanarbejdet har vist, at der ikke aktuelt er problemer under skybrud, men først vil være det om tidligst ca. 30 år. Da der er usikkerhed om, hvordan regnmængden og byen udvikler sig over længere tid, vil det være mere økonomisk rentabelt at udskyde igangsættelsen, så risikoen for over- eller underdimensionering minimeres. Inden nedenstående projekter udføres, forelægges projektforslag for Teknik- og Miljøudvalget.

Tabel 1: Projektpakke 2023

Projekternes placering og sammenhæng med masterplaner fremgår af bilag 3. Med Projektpakke 2023 er i alt 76 ud af de ca. 250 (oprindeligt 300) projekter igangsat.

Mulighed for byrumstilkøb

Forvaltningen vurderer, at projektet Peder Lykkes Vej kan anlægges uden at forringe det nuværende byrum. Forvaltningen vurderer, at projekterne Tingvej og Skotlands Plads og Kornblomstvej har potentiale for merværdi i byrummet, der kan indfries ved byrumstilkøb. Anlæg af projektet Kornblomstvej vil pga. af det store volumen være et stort indgreb i byrummet med behov for en robust løsning. Der er derfor risiko for, at projektet kan forringe det nuværende byrum, hvis der ikke tilføres skattemidler. Byrumstilkøb for projekterne Tingvej og Skotlands Plads og Kornblomstvej forudsætter, at der afsættes midler hertil i kommende budgetforhandlinger. Forslagene forventes at bestå i supplerende beplantning i vejbedene, herunder gadetræer, samt trafiksikkerhedstiltag, opholdsmuligheder og belysning.

En endelig vurdering af, om skybrudsprojektet Kornblomstvej forringer det nuværende byrum, hvis der ikke tilføres byrumsmidler, kan først foretages, når arbejdet med selve skybrudsprojektet er igangsat, og forudsætter derfor, at der afsættes takstmidler til projektet. Hvis der ikke afsættes skattemidler i Budget 2024 til projektet, vil forvaltningen herefter vurdere, om det er muligt at gennemføre projektet uden at forringe det eksisterende byrum. Hvis det ikke er muligt, vil forvaltningen bede udvalget tage stilling til, om udvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen vil anbefale, at forvaltningen beder HOFOR om i stedet at anlægge en rørløsning.

Høring

Projektpakke 2023 har været i høring hos alle lokaludvalg i perioden 5. juli - 6. september 2022. Fire har fremsendt bemærkninger. Amager Vest Lokaludvalg ønsker, at skybrudsprojekterne tilrettelægges, så der gives mest mulig plads til bynatur og biodiversitet. Amager Øst ser gerne, at forvaltningen fremmer projekter, der ligger i bydelen. Brønshøj-Husum Lokaludvalg ønsker, at skybrudsplanen for Rentemestervej harmonerer med lokaludvalgets ønsker for øget tilgængelighed og udviklingen af Bellahøjmarken. Nørrebro Lokaludvalg har ingen bemærkninger til projektpakken, men bemærker, at der er en generel udfordring med saltning på grønne veje/klimaveje.

Forvaltningens bemærkninger

Forvaltningen bemærker til ønsket fra Amager Vest Lokaludvalg om bynatur og biodiversitet, at to af skybrudsprojekterne i sig selv bidrager til begrønning, der kan forøges, hvis der afsættes midler hertil i Budget 2024. Masterplanerne, der omhandler skybrudsprojekter på Amager Øst, vil tidligst blive igangsat i 2024. Det skyldes, at udfordringerne med oversvømmelser på denne del af Amager er mindre end i andre dele af byen, og at denne masterplan derfor ligger senere i den planlagte rækkefølge. Projektpakken, der blev sendt i høring, indeholdt også et projekt på Rentemestervej, der forudsatte, at vejen overtages som offentlig vej som led i etablering af en grøn forbindelse mellem Nordvestpassagen og Utterslev Mose. Til ønsket fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg bemærker forvaltningen, at skybrudsprojektet på Rentemestervej udgår af Projektpakke 2023, idet der ikke blev afsat midler til overtagelse af vejen i Budget 2023. Lokaludvalgets bemærkninger vedrørende Bellahøjvej og Bellahøjmarken vil blive taget med videre i kvalificeringen af skybrudsprojekter, der måtte berøre vejen og området. Vedrørende Nørrebro Lokaludvalgs bemærkning om saltning vurderer forvaltningen, hvad der er den mest hensigtsmæssige løsning i hvert enkelt projekt, indtil der er truffet en generel politisk beslutning om eventuel anvendelse af alternative tømidler.

Bilag 5 indeholder bemærkninger fra lokaludvalg og forvaltningens kommentarer hertil.

Parkering og træer
Der forventes nedlagt 10-20 parkeringspladser i projektet Tingvej og Skotlands Plads og 50-72 i projektet Kornblomstvej (begge i blå zone) for at gøre plads til grønne vejbede. I begge projekter etableres der erstatningspladser for de nedlagte pladser i nærområdet i det omfang, det er muligt. Da projektområderne ligger i kanten af blå zone, og gaderne i nærområdet er optimeret med skråparkeringspladser, er det dog ikke sikkert, at det er muligt at finde erstatningspladser i blå zone til alle de nedlagte parkeringspladser. Det endelige antal nedlagte parkeringspladser samt antal erstatningspladser og disses placering vil blive fremlagt i forbindelse med den politiske behandling af projektforslaget. De tre projekter i projektpakken har ikke konsekvenser for cykelparkeringspladser og for træer.

Politisk handlerum

• Det kan besluttes ikke at give rådighedsbevillinger til de tre projekter i projektpakken. Det vil betyde, at målet i skybrudsplanen (BR 13. december 2012) ikke vil blive opfyldt i områderne, hvor projekterne skal anlægges. Alternativt kan forvaltningen bede HOFOR om at anlægge rørløsninger. Udvikling af nye projekter kan medføre, at allerede afholdte omkostninger i de foreslåede projekter vil være helt eller delvist spildte. Rørløsninger vil ikke bidrage til begrønning af byen, og forvaltningen vurderer, at de vil være mere CO₂-belastende end overfladeløsninger.
• Der kan rettes henvendelse til Folketinget (vandsektorforligskredsen) med henblik på at søge at få reglerne ændret, så flere projekter kan gennemføres som overfladeprojekter og derved skabe bedre mulighed for fx byrum/byliv. Det kan fx ske i forbindelse med den planlagte evaluering af de nye regler for finansiering af klimatilpasning i 2024.
• I tidligere forelagte projektpakker har forvaltningen indarbejdet erstatningsparkering, men kun under forudsætning af, at projekterne er økonomisk effektive, hvis udgiften hertil indregnes. Det kan besluttes at gennemføre projekterne uden erstatningsparkering. Den samlede økonomi til de tre projekter bliver i så fald 44,3 mio. kr., jf. bilag 4.

Økonomi

De tre projekter i Projektpakke 2023 disponerer over i alt 55,8 mio. kr. (p/l 2023), jf. bilag 4. Herved er der samlet set disponeret for i alt 1,9 mia. kr. i p/l 2022 (45 %) ud af den samlede økonomiske ramme for skybrudsprojekter på overfladen på 4,2 mia. kr. (p/l 2022). HOFOR refunderer Københavns Kommunes anlægs- og driftsudgifter. Tilbagebetaling af anlægsudgiften sker over 25 år og starter, når et projekt er afsluttet. Fra projektstart til projektafslutning mellemfinansierer Københavns Kommune anlægsudgiften via byggekreditter. HOFOR får dækket udgiften via spildevandstaksterne.

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, igangsætter forvaltningen det videre arbejde og projekteringen af projekterne. Inden projekterne udføres, forelægges projektforslag for Teknik- og Miljøudvalget, efterhånden som projektforslagene færdiggøres, herunder konsekvenser for parkeringspladser og træer.

Forvaltningen forventer fra og med næste års projektpakke (Projektpakke 2024) at redegøre for projekternes CO₂-effekt. Arbejdet med at udvikle en generel model hertil indgår i det arbejde, som Økonomiforvaltningen har igangsat til brug for et klimabudget for Københavns Kommune, og som forvaltningen bidrager til, jf. Overførselssagen 2021-2022 (BR 5. maj 2022) (A, Ø, F, B, V, Å, O).

Søren Wille

                                                          /Peter Højer

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 28. november 2022

Det Konservative Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag som tilføjelse til 2. at-punkt:

”dog således at punkt 2 og 3 i projektpakken sendes retur til forvaltningen med henblik på andre løsninger, så der ikke etableres vej bede, der mindsker fremkommeligheden og koster parkeringspladser”

Ændringsforslaget blev forkastet med 2 stemmer mod 8. 1 medlem undlod at stemme.

For stemte: C

Imod stemte: A, B, F, Ø og Å

Undlod at stemme: V

Indstillingens 1. at-punkt blev taget til efterretning uden afstemning.

Indstillingens 2. at-punkt blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

”Det er kritisk, hvis en så væsentlig trafikåre som Sundholmsvej får reduceret fremkommelighed pga. vej bede, når både Amagerbrogade og Kastrupvej allerede har fået indskrænket vejbaner og derved fremkommelighed, for det vil give en væsentlig nedsat fremkommelighed på langs af Amager. Der må fra forvaltningens side udarbejdes et alternativt forslag hvor man ser på, om parkeringspladser og fortov med fordel kan sænkes, så de 4kan bruges som vandveje under skybrud.”