Garanti for lån til renovering af almene boliger, AKB København, afd. 1051-3 Sjælør Boulevard, Valby
Borgerrepræsentationen godkendte den 13. december 2012 den almene boligorganisation AKB Københavns renoveringsprojekt på Sjælør Boulevard i Valby og bemyndigede samtidig Teknik- og Miljøudvalget til at godkende den konkrete garantistillelse. Når kommunen garanterer for et realkreditlån, sikres det, at boligorganisationen kan optage lån i et realkreditinstitut til forskel fra et banklån. Det er herudover en forudsætning for Landsbyggefondens støtte til renoveringen, at kommunen stiller garanti for lånet. Teknik- og Miljøudvalget skal derfor nu tage stilling til kommunal garanti for lån til finansiering af renoveringsarbejder i den almene boligorganisation.
Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
- at kommunen stiller garanti for realkreditlån til finansiering af renoveringsarbejder i den almene boligorganisation AKB København, afdeling 1051-3, Sjælør Boulevard. Kommunen skal garantere for 16,09 % af et lån på 15,141 mio. kr. Landsbyggefonden stiller regaranti for halvdelen af et eventuelt tab på lånet.
Problemstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen har modtaget en ansøgning om garantistillelse fra et realkreditinstitut.
Borgerrepræsentationen godkendte den 13. december 2012 den almene boligorganisation AKB Københavns renoveringsprojekt på Sjælør Boulevard, 2500 Valby under forudsætning af, at der ikke var væsentlige afvigelser i forhold til det oplyste. Borgerrepræsentationen bemyndigede samtidig Teknik- og Miljøudvalget til at godkende den konkrete garantistillelse.
Kommunal garantistillelse
Når kommunen garanterer for et realkreditlån, sikres det, at boligorganisationen kan optage lån i et realkreditinstitut til forskel fra et banklån. Det er herudover en forudsætning for Landsbyggefondens støtte til renoveringen, at kommunen stiller garanti for lånet. Yderligere oplysninger om lovgrundlaget for garantistillelse er beskrevet i bilag 2.
Løsning
Renoveringsarbejderne er gennemført. Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 24. august 2015, at kommunen garanterer for 77,21 % af et realkreditlån på 89.597.000 kr. Efter at forvaltningen har godkendt det endelige byggeregnskab den 2. juni 2022, skal der optages supplerende realkreditlån til finansiering af renoveringsarbejderne. Oplysninger om garantistillelsen for det supplerende lån fremgår af nedenstående skema.
Lånestørrelse |
Kommunal garanti* |
Regaranti fra Landsbyggefonden** |
Kommunal nettogaranti |
15.141.000 kr. |
16,09 % |
50 % |
7.570.500 kr. |
I alt 15.141.000 kr. |
|
|
7.570.000 kr. |
* Det er en forudsætning for Landsbyggefondens ydelsesstøtte, at kommunen garanterer for lånene. Den kommunale garanti omfatter den del af lånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantsikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi.
** Landsbyggefonden regaranterer for halvdelen af kommunens garanti, jf. almenboliglovens § 91.
Adresse |
Sjælør Boulevard 79-89, Carl Jacobsens Vej 2A-E + 4A-E |
Lån, kr. |
15.141.000 kr. |
Garanti pct. |
16,09 % |
Kommunens hæftelse i kr. |
15.141.000 kr., heraf regaranti fra LBF for 7.570.500 kr. |
Låntager |
AKB København, afd. 1051-3 |
Långiver |
Jyske Realkredit |
Beslutningsdato |
13. december 2012 |
Antal boliger |
254 familieboliger og 1 ungdomsbolig |
Sagstype |
Renovering. Byggeprojekt der samlet set omhandler opretnings-, miljø, tilgængeligheds- og vedligeholdelsesarbejder. |
Politisk handlerum
Teknik- og Miljøudvalgets kompetence i garantisager som denne er begrænset til en kontrol med, at der kun stilles garanti i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens beslutninger.
Teknik- og Miljøudvalget kan kun nægte at godkende garantien, hvis Teknik- og Miljøudvalget har en saglig begrundelse herfor. Hvad der er en saglig begrundelse, skal ses i relation til reglerne i almenboligloven. På baggrund af Borgerrepræsentationens godkendelse af projektet den 13. december 2012, modtog boligorganisationen et tilsagn, som er en begunstigende forvaltningsakt. Den begunstigelse kan Teknik- og Miljøudvalget ikke uden saglig begrundelse ændre på. Hvis garantierne i beløb og garantiprocent er inden for rammerne i Borgerrepræsentationens tidligere godkendelse, kan Teknik- og Miljøudvalget dermed ikke nægte at godkende garantiindstillingen generelt.
Økonomi
Garantien medfører ikke i sig selv bevillingsmæssige konsekvenser for Teknik- og Miljøudvalget. Garantien kommer kun til udbetaling, såfremt boligafdelingen ikke selv kan betale ydelserne på lånet. Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt indikationer på, at garantien vil komme til udbetaling.
Videre proces
Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt garantiforpligtelsen, sendes erklæringen om kommunegaranti til underskrift hos teknik- og miljøborgmesteren og forvaltningens administrerende direktør. Herefter returneres den til realkreditinstituttet.
Søren Wille
/ Karsten Biering Nielsen
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 28. november 2022
Indstillingen blev godkendt.