Nyt kontrolniveau inden ibrugtagningstilladelse til byggeri

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1. at Teknik- og Miljøforvaltningen kontrollerer ansøgers dokumentation inden ibrugtagningstilladelse i overensstemmelse med ændringen i Bygningsreglement 2018 pr. 1. januar 2022.

Problemstilling

Pr. 1. januar 2022 har Bolig- og Planstyrelsen ændret Bygningsreglement 2018 (BR18) og fjernet kravet om, at Teknik- og Miljøforvaltningen som bygningsmyndighed skal kontrollere det dokumentationsmateriale, som ansøger indsender i forbindelse med færdigmelding af et byggeri (se proceslinje for byggesagsprocessen i bilag 2). Det betyder, at forvaltningen skal kontrollere langt færre forhold end tidligere, og derfor forventer forvaltningen, at ændringen vil give en hurtige sagsbehandlingstid for ibrugtagningstilladelser. Der er generelt stor efterspørgsel fra borgere og erhvervslivet efter hurtigere sagsbehandlingstid i byggesager.  

Ændringen omfatter som udgangspunkt de ansøgninger til byggetilladelser, der er indsendt efter 1. januar 2022. Lovgiver har dog tilkendegivet, at ansøger i sager ansøgt før 1. januar 2022 kan vælge den lempeligere kontrol af det indsendte materiale efter de nye ændringer.

Da lovændringen medfører ændringer i forvaltningens procedure inden udstedelse af ibrugtagningstilladelse, forelægges justeringen for Teknik- og Miljøudvalget.

Løsning

En byggesag gennemgår forskellige faser under forvaltningens myndighedsbehandling. Lovændringen pr. 1. januar 2022 har betydning for forvaltningens arbejde efter, at der er givet byggetilladelse (bilag 2). Denne del af byggesagsbehandlingen er ikke omfattet af de nationale servicemål.

Når et byggeri er færdigbygget, skal det færdigmeldes til forvaltningen, og bygherre skal fremsende dokumentation for, at byggeriet overholder bygningsreglementets krav og er udført som tilladt i byggetilladelsen. På den baggrund kan forvaltningen give ibrugtagningstilladelse, så byggeriet lovligt kan tages i brug.

Forvaltningen har hidtil gennemgået materialet for, at al påkrævet dokumentation er fremsendt, og at alle forhold i byggeriet er opført som tilladt før udstedelse af ibrugtagningstilladelse. Forvaltningen anbefaler, at Københavns Kommune fører et kontrolniveau, der svarer til det, som BR18 foreskriver. Det medfører, at kontrollen lempes i forhold til det nuværende kontrolniveau.

Hvis ikke ansøger vælger den lempeligere kontrol i sager ansøgt før 1. januar 2022, gælder det fortsat, at forvaltningen skal kontrollere det dokumentationsmateriale, der indsendes i forbindelse med færdigmelding af byggeri.

Forvaltningen vil sikre en kommunikationsindsats til ansøgerne vedrørende ændringerne i kontrolniveauet og muligheden for at blive omfattet af de lempeligere regler. Der kan dog blive tale om en længere årrække, hvor forvaltningen vil skulle varetage forskellige kontrolniveauer afhængigt af ansøgningstidspunktet, fordi der ofte kan gå flere år fra byggetilladelsen til færdigmelding af et byggeri.

Baggrund for ændringen
Indførelsen af BR18 ændrede kommunens rolle i byggesagsbehandlingen. Før behandlede kommunen alle forhold i et byggeri, men med BR18 skal kommunen ikke længere byggesagsbehandle de tekniske forhold i byggeriet. Det er bl.a. de tekniske kapitler i bygningsreglementet om fx affald, adgangsforhold, vand- og afløbsforhold, ventilation, elevatorer, energiforhold, lys- og lydforhold. Det er i stedet bygherres eget ansvar, at de byggetekniske regler overholdes.

BR18-ændringen fra 1. januar 2022 af kontrol i forbindelse med færdigmelding sker i forlængelse af denne ændring. Tidligere har forvaltningen kontrolleret, om bygherre har indsendt nødvendig dokumentation for hvert kapitel ved færdigmelding. Fremadrettet skal forvaltningen derfor alene kontrollere, at bygherre har indsendt en erklæring om, at den nødvendige dokumentation er indsendt. Erklæringen er en garanti for, at sagen indeholder den nødvendige dokumentation. I sager ansøgt før 1. januar 2022 vil forvaltningens forsat kontrollere, at der er fremsendt dokumentation for alle forhold medmindre ansøger vælger den lempeligere kontrol.

Selvom forvaltningen skal undersøge færre forhold ift. bygningsreglementet, skal forvaltningen stadig kontrollere, at byggeriet overholder vilkår i byggetilladelsen med hjemmel i anden lovgivning fx i en lokalplan, krav fra vejmyndigheden efter vejlovgivningen samt krav fra Slots- og Kulturstyrelsen efter bygningsfredningsloven m.v. Der vil således fortsat ske en grad af kontrol af byggeriets udførelse.

Den hidtidige kontrol har betydet, at forvaltningen før ibrugtagningstilladelsen har afklaret og påtalt væsentligt manglende informationer i dokumentationsmaterialet. Selvom der kan være mangler i dokumentationen, er det forvaltningens erfaring, at byggerierne er udført korrekt og er sikre, men at der typisk kan være udfordringer forbundet med dokumentationen af det, jf. nedenfor.

Formål med lovændringen fra 1. januar 2022
Lovændringen har til formål at forkorte sagsbehandlingstiden fra færdigmelding til ibrugtagningstilladelse og forenkle BR18. Ændringen betyder også, at bygherre får et større ansvar for, at den rette dokumentation er indsendt, når et byggeri færdigmeldes. Det er også med til at tydeliggøre hhv. bygherres og forvaltningens ansvar og rolle i byggesagsbehandlingen.

Forvaltningen forventer, at ændringen vil betyde kortere sagsbehandlingstid for ibrugtagningstilladelser. Et forsigtigt skøn er, at forvaltningen kan spare op mod halvdelen af den tid pr. sag, som sagsbehandlerne bruger på den enkelte ibrugtagningstilladelse, såfremt ændringen i BR18 implementeres. 

Sagsbeholdning
Forvaltningen har i medio oktober 2022 omkring 3.900 sager, der er færdigmeldt, og som afventer en ibrugtagningstilladelse. Heraf er en meget lille andel af sagerne ansøgt efter 1. januar 2022 og omfattet af lovændringen om lempeligere kontrol. Størstedelen af sagerne er ansøgt før 1. januar 2022, og i dem skal ansøger ønske den lempeligere kontrol, hvis de skal behandles hurtigere. Forvaltningen har allerede en stor andel af sager af ældre dato, som har ventet længe på ibrugtagningstilladelse, men forvaltningen er ved at afvikle bunken efter at have fået tilført flere ressourcer hertil i forår og efterår 2022 pba. Budget 2022.

Ulemper ved lempeligere kontrol
Selvom den lempeligere kontrol kan betyde hurtigere afvikling af ibrugtagningstilladelser, kan lovændringen også give en række fremtidige udfordringer. Forvaltningens nuværende erfaringer viser, at 80-90 % af byggesagerne færdigmeldes uden fyldestgørende dokumentation for, at det byggede er opført i overensstemmelse med byggetilladelsen, selvom langt de fleste byggerier er udført korrekt og er sikre. Mindre kontrol af ansøgers dokumentationsmateriale kan potentielt bl.a. betyde:

• at forhold, som ikke er udført i overensstemmelse med bygningsreglementet og byggetilladelsen, først konstateres, efter byggeriet er taget i brug. Det vil forventeligt betyde en stigning i antallet af lovliggørelsessager og anmeldelsessager.
• at materialet i kommunens byggesagsarkiv (tegninger fra godkendt byggeri m.v.) fremadrettet i mindre grad vil afspejle de senest godkendte forhold, eftersom bygherres oplysninger om det færdige byggeri kontrolleres i færre sager. Det kan være til ulempe i fremtidige anmeldelsessager, fordi forvaltningen ikke i samme omfang kan gøre brug af materiale fra byggesagsarkivet. Når materialet ikke kan lægges til grund, kan der i sager om ulovligt byggeri oftere blive behov for fysiske tilsyn for at besigtige de faktiske forhold (uddybes i bilag 3). Der foretages stikprøvekontrol af dokumentationen i 10% af sagerne som beskrevet nedenfor.

Stikprøvekontrol
BR18 fastsætter, at forvaltningen skal foretage stikprøvekontrol og kontrollere den indsendte dokumentation i 10 % af byggesagerne. Ifølge BR18 skal stikprøvekontrollen gennemføres, når ibrugtagningstilladelsen er givet. Stikprøvekontrollen indebærer, at forvaltningen gennemgår dokumentationen for, at byggeriet lever op til de byggetekniske krav. Viser en stikprøvekontrol, at et byggeri ikke lever op til de gældende krav, igangsætter forvaltningen en lovliggørelsessag. Det kan i nogle tilfælde give udfordringer, fordi stikprøvekontrollen først gennemføres, når byggeriet er færdigt. Stikprøvekontrollen betyder imidlertid også, at forvaltningen har mulighed for løbende at få indblik i de typiske mangler, hvilket giver mulighed for at tilpasse vejledningsindsatsen.

Dialog med andre kommuner
Forvaltningen har drøftet lovændringen i 6-by-samarbejdet (København, Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers). 6-byerne (m.fl.) oplyser, at de ikke vil føre højere kontrolniveau, end hvad lempelsen i BR18 foreskriver. Forvaltningen deltager også i en arbejdsgruppe hos KL om emnet.

Videre forløb
Forvaltningen vil løbende følge op på stikprøverne og evaluere proceduren. Hvis det viser sig nødvendigt, vil forvaltningen vende tilbage til Teknik- og Miljøudvalget med henblik på et politisk mandat til at justere kontrolniveauet.

Politisk handlerum
Selvom det ikke længere er et lovkrav, har forvaltningen fortsat hjemmel til at føre kontrol og bede om dokumentation, før der gives ibrugtagningstilladelse. Derfor kan udvalget beslutte;

• at forvaltningen skal fortsætte et højere kontrolniveau end det, som lovændringen foreskriver. Det kan ske i forskellige varianter. Højere kontrol vil betyde et øget ressourcetræk i forhold til det niveau, som lovændringen muliggør.

Vælger udvalget ikke at ændre i kontrolniveauet, vil ressourcetrækket være uændret i forhold til det nuværende niveau. Det betyder, at sagsbehandlernes tidsforbrug pr. sag fremover være uændret i forhold til i dag.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces