Teknik- og Miljøforvaltningen og de fem fælleskommunale principper for dialog med københavnerne

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til status på Teknik- og Miljøforvaltningens arbejde med at implementere de fælleskommunale principper for dialog med københavnerne.  

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller,

Borgerrepræsentationen vedtog den 28. januar 2016 fem fælleskommunale principper, der skal øge dialogen og samarbejdet med københavnerne om byens udvikling, jf. bilag 1.

Teknik- og Miljøforvaltningen fremlægger som følge heraf status på og redegørelse for, hvordan forvaltningen arbejder med de fem fælleskommunale principper. 

Teknik- og Miljøforvaltningen arbejder strategisk med inddragelse og dialog med københavnerne. Med vedtagelsen af visionen Fællesskab København (BR 26. oktober 2015) har forvaltningen fået en vision for udviklingen af København. Kernen i visionen er, at byen skal videreudvikles og skabes sammen med københavnerne og byens mange aktører. Dette kræver mere end traditionel planlægning og udførelse.

Dialog og øget samspil med københavnerne er afgørende for at kunne udvikle byen i en retning, som tager hensyn til borgernes ønsker. Kampagnen, Gi lyd københavnere, der ligger til grund for de fem fælleskommunale principper viser, at trafik, miljø og byudvikling er de temaer, som københavnerne vurderer det vigtigst at være involveret i. Arbejdet med de fem principper er centrale for at indfri ambitionerne i Fællesskab København om en levende by, en ansvarlig by og en by med kant.

De mange forskellige typer opgaver kræver forskellige dialogtyper til at understøtte flere formål. Dels det demokratiske element, hvor borgerne høres og inddrages, og dels styrkelse af borgernes viden og kunnen i samspillet med forvaltningen og en mere effektiv opgaveløsning for begge parter.

Teknik- og Miljøforvaltningen arbejder på forskellig vis med alle de fem fælleskommunale principper. Nedenfor fremgår eksempler på forvaltningens arbejde med principperne, mens der i bilag 2 findes yderligere eksempler.

Dialog er en kerneopgave
Forvaltningen oplever øget brug af byen og byens rum. Det kan medføre mere støj og gener for beboerne i området. Forvaltningen skal derfor have fokus på at håndtere de dilemmaer og modsatrettede ønsker og behov, der ligger i at være en levende storby. I forbindelse med drøftelser om udeservering på Balders Plads har forvaltningen været ude i byrummet og observere adfærd på pladsen. Dette har dannet grundlag for dialogen med beboere og interessenter på pladsen om tilladelse til arrangementer og aktiviteter. Forvaltningen forventer fremadrettet at bruge erfaringerne fra Balders Plads i lignende problemstillinger.

Tydelig dialog
Styrket Borgerkontakt er ved at blive udrullet, og forvaltningen har haft gode indledende erfaringer med tidlig og opfølgende telefonisk kontakt til københavnere. Det sker blandt andet i sager, hvor den skriftlige dialog eskalerer samt sager, hvor der er personskade. Efter principperne i Styrket Borgerkontakt er taget i brug, oplever forvaltningen færre tilbageløb på afgørelser, at flere klager bortfalder, da sagerne håndteres telefonisk, samt mere tilfredse københavnere.

Tidlig dialog og Mangfoldig dialog
I to af forvaltningens kerneopgaver, lokalplaner og byggesager, har der været markant efterspørgsel fra københavnerne om at blive inddraget tidligt.

Engagerende dialog
I forbindelse med projektet om partnerskabstræer engageres københavnere og interessenter i arbejdet med at løfte Teknik- og Miljøforvaltningens grønne strategi. Københavnerne involverer sig lokalt og tager aktiv del i vedligehold og pleje af byens rum.

Styrket indsats betaler sig
Erfaringer har vist, at en øget indsats på udvalgte områder medfører større opfyldelse af københavnernes behov. Et eksempel på dette er den ekstra bevilling på nattelivsområdet, hvor forvaltningen har fået tilført midler til støjvagt i weekenden til håndtering af det stigende antal henvendelser i indre by. Med den øgede bevilling er der hver fredag og lørdag nat to støjvagter, som fører tilsyn i byen, og som borgerne kan komme i kontakt med. Det har medført en stor synlighed, og at naboer og restaurationer mv. er klar over, at tilsynet kan reagere inden for kort tid og afklare problemerne på stedet. Forvaltningen skønner, at over halvdelen af henvendelserne til nattelivsvagten afklares og løses straks. Støjvagten modtager ca. 1000 henvendelser om året.

Teknik- og Miljøforvaltningen skal nå ud til en bredere del af københavnerne end den gør i dag. Derfor arbejder forvaltningen med princippet ’Engagerende dialog’, hvor kommunen skal gribe københavnernes ideer og give københavnerne plads til at udfolde og udvikle egne ideer. Det sker i nogen grad i dag i fx områdefornyelserne. Forvaltningen vil fremadrettet arbejde mere systematisk med at gribe københavnernes store engagement og blive bedre til at balancere byens forskellige behov og stemmer. Det skal ske ved at udbrede nye og forskellige dialogformer med københavnerne i forvaltningens arbejde. Tilsvarende skal dialogen med københavnerne fremadrettet foregå på flere forskellige platforme - herunder de digitale. Det skal sikre, at forvaltningen rammer en bredere målgruppe.

Forvaltningen arbejder med en kanalstrategi, der skal skabe en klar, overordnet ramme og sammenhæng i valg af kommunikationskanaler, kontaktpunkter og organisering på tværs af Teknik- og Miljøforvaltningen. Kanalstrategien skal kobles til det bredere arbejde i forvaltningen med bedre og klarere kommunikationsveje til københavnerne. Blandt andet er der før sommerferien implementeret en call guide, som er en telefonløsning med bl.a. kø-funktion og en funktion, der kan dirigere borgere til selvbetjeningsløsninger. Call guiden giver borgere en bedre og mere servicevenlig indgang til forvaltningen.

Denne indstilling har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser.

Gennem de kommende års realisering af Fællesskab København vil forvaltningen videreudvikle kompetencer og praksis på dialogområdet.

         Pernille Andersen

                                                                                            /Anna Schou Johansen