Kommunale garantier til De Vanføres Boligselskab, afdeling 1 Kollektivhuset
Teknik- og Miljøudvalget skal træffe beslutning om kommunale garantier for realkreditlån til finansiering af renoveringsarbejder i De Vanføres Boligselskab for Københavns Kommune, afdeling 1 Kollektivhuset.
Indstilling og beslutning
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender
- at kommunen stiller garanti for lån til finansiering af byggeskade-, miljøforbedrings- og ombygningsarbejder i De Vanføres Boligselskab for Københavns Kommune, afdeling 1 Kollektivhuset. Kommunen skal garantere for hele lånet på ca. 74,1 mio. kr. Der er regaranti fra Landsbyggefonden,
- at kommunen stiller garanti for et lån til finansiering af forbedringsarbejder i samme afdeling. Kommunen skal garanterer for ca. 10,7 mio. kr. af et lån på ca. 24,3 mio. kr.
Problemstilling
Borgerrepræsentationen har den 15. november 2007 godkendt at stille garanti for realkreditlån på i alt 59,7 mio. kr. til finansiering af renoveringsarbejder i De Vanføres Boligselskab for Københavns Kommune, afdeling 1 Kollektivhuset.
Borgerrepræsentationen har den 10. juni 2009 yderligere godkendt en forhøjelse af anskaffelsessummen til 97,5 mio. kr. Kommunen skulle garantere 100 pct. for et lån på 57,9 mio. kr. med regaranti fra Landsbyggefonden vedrørende byggeskadearbejder m.v. Kommunen skulle desuden garantere 34 pct. for et lån på 24,3 mio. kr. uden regaranti.
Borgerrepræsentationen har den 22. september 2011 godkendt en forhøjelse af lånet vedrørende byggeskadearbejder m.v. med 16,2 mio. kr. til i alt 74,1 mio. kr.
Ved Borgerrepræsentationens beslutninger blev Teknik- og Miljøudvalget bemyndiget til at stille de nødvendige garantier for lån til finansiering af byggeriet i medfør af styrelseslovens § 41 og lånebekendtgørelsens § 15. Garantierne stilles med hjemmel i almenboliglovens § 91, stk. 6, og § 98. Landsbyggefonden regaranterer for halvdelen af et eventuelt tab på byggeskadelånet ifølge § 91, stk. 7.
På denne baggrund har Nykredit fremsendt garantierklæring vedrørende byggeskadelånet og forbedringslånet til underskrift. Garantikravet vedrørende forbedringslånet er 44 pct., hvilket forvaltningen har accepteret administrativt, idet et lån på 15,6 mio. kr. vedrørende en nødvendig omdannelse af et erhvervsareal på 1. salen til 14 boliger i stedet er uden garanti. Erhvervsarealet har stået tomt siden 2007. Der henvises i øvrigt til indstilling med bilag, som Borgerrepræsentationen godkendte den 22. september 2011, hvor der redegøres for forholdene omkring ledige erhvervsarealer.
De konkrete garantierklæringer skal efter Teknik- og Miljøudvalgets godkendelse underskrives af borgmesteren samt den administrerende direktør.Løsning
Kommunen anmodes om at stille garanti for belåningen af renoveringsarbejderne som angivet nedenfor.
Adresse |
Hans Knudsens Plads 1 |
Byggeskadelån kr. |
57.858.000 kr. og 16.180.000 kr. i alt 74.038.000 kr. |
Byggeskadelån garanti % |
100 % med regaranti fra Landsbyggefonden for 50 % |
Kommunens hæftelse i kr. |
37.019.000 kr. / byggeskadelånet |
Forbedringslån kr. |
24.290.000 kr. |
Forbedringslån garanti % |
44 % |
Kommunens hæftelse i kr. |
10.687.600 kr. / forbedringslånet |
Låntager |
De Vanføres Boligselskab for Kbh.s Kommune, afdeling 1 |
Långiver |
Nykredit Realkredit A/S |
Beslutningsdato |
15-11-2007, 10-06-2009, 22-09-2011 |
Antal boliger |
168 boliger |
Sagstype |
Renovering |
Økonomi
Garantierne er en eventualforpligtelse, der kun får bevillingsmæssige konsekvenser, såfremt låntager ikke er i stand til at betale lånet.
Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt indikationer på, at garantierne vil komme til udbetaling. På grund af problemer med erhvervsudlejningen i afdelingen løber kommunen dog en større risiko end sædvanligt ved at garantere. Dette forhold er nærmere beskrevet i de indstillinger, som blev godkendt af Borgerrepræsentationen henholdsvis den 10. juni 2009 og den 22. september 2011.Videre proces
Hjalte Aaberg
/Simon Kjær Hansen
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.