Gebyrforøgelse som følge af opsætning af rottespærrer i kommunale, statslige, regionale og privatejede institutioner

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at gebyret på skadedyrsområdet stiger med 11,4 mio. kr. i 2021, 8,1 mio. kr. i 2022 og med 0,9 mio. kr. i 2023 og frem med henblik på, at kommunen skal varetage opgaven med opsætning af rottespærrer i kommunale, statslige-, regionale- og privatejede institutioner. De bevillingsmæssige ændringer fremgår af økonomiafsnittet.
2. at ejendomspromillen for 2021 til rottebekæmpelse foreløbigt estimeres til 0,04065, og at Teknik- og Miljøforvaltningen får bemyndigelse til at tilpasse promillen, når de endelige ejendomsvurderinger kendes ultimo 2020.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen godkendte den 31. oktober 2019 indstillingen om Gebyrforøgelse som følge af opsætning af rottespærrer i statslige, regionale og privatejede institutioner (2019-0190364). Med indstillingen blev det besluttet, at gebyret på skadedyrsområdet skulle stige med 3,0 mio. kr. i 2020 og med 0,1 mio. kr. årligt i afledt drift fra 2021 og frem til varetagelse af opgaven med opsætning af rottespærrer i statslige-, regionale- og privatejede institutioner.

Som grundlag for gebyrberegningerne for indstillingen i 2019 lå en opgørelse med samlet 121 institutioner/matrikler, hvoraf de 40 kom fra Økonomiforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen, mens Teknik- og Miljøforvaltningen havde fundet frem til 81. Af den samlede opgørelse tog 40 grundejere imod tilbud om at få opsat rottespærre. Ved en yderligere afdækning i Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen i 2020, er det konstateret, at opgaven med at opsætte rottespærrer omfatter langt flere institutioner end først antaget. På nuværende tidspunkt skal der opsættes rottespærre på 252 lokationer. Opgaven med opsætning af rottespærre fortsætter ind i 2021 og 2022, hvilket medfører et behov for at regulere gebyret for skadedyrsområdet så det dækker udgiften til denne lovbestemte opgave.

Løsning

Den 18. december 2018 blev den nye statslige rottebekendtgørelse, Bekendtgørelse nr. 1686 af 18/12/2018 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, vedtaget i Folketinget. Bekendtgørelsen foreskriver, at kommunen skal tilbyde alle private, regionale og statslige skoler, plejehjem, daginstitutioner og hospitaler sikring mod indtrængen af rotter via kloaksystemet, hvor det er teknisk muligt. Dertil foreskriver bekendtgørelsen også, at kommunen skal opsætte rottespærre på kommunale skoler, plejehjem og daginstitutioner, hvor det er teknisk muligt. Opgaven består af en TV-inspektion og spuling af kloakledningerne, som afdækker, om kloakker og brønde er intakte. Kun hvis det er tilfældet, giver det mening at opsætte rottespærre. Efterfølgende skal rottespærren inspiceres med jævne mellemrum. Rottesikringen består af en såkaldt 2-klap rottespærre, der nedsættes i skelbrønden, hvor spildevandet bliver udledt til den offentlige del af kloaksystemet. 

Økonomiforvaltningen har ansvaret for kommunens bygninger, og forvaltningerne har fordelt opgaven, så opsætningen af rottespærre i kommunens bygninger håndteres af Økonomiforvaltningen, mens Teknik- og Miljøforvaltningen håndterer opgaven i ikke-kommunalt ejede bygninger. Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen har i 2020 identificeret en række ejendomme, både kommunale og ikke-kommunale, der ikke tidligere har været identificeret eller som ikke tidligere var omfattet af lovgivningen. Det har vist sig vanskeligt at få det nødvendige og præcise overblik over de omfattede institutioner, fordi tilbagemeldingerne fra de øvrige forvaltninger har trukket ud, eller de modtagne oversigter over ejendommene har været uklare - omstændigheder som har bidraget til, at processen er trukket ud og samtidig er omfanget af opgaven blevet større end først antaget.

Teknik- og Miljøforvaltningen har siden 2019 henvendt sig til private grundejere for ca. 250 kommunale, statslige-, regionale- og privatejede institutioner med henblik på tilbud om rottesikring, hvoraf knap 132 grundejere ønsker at få opsat rottespærre. Dertil kommer yderligere cirka 172 grundejere, som endnu ikke er kontaktet eller endnu ikke er afklarede, samt 120 institutioner i kommunale ejendomme, hvor Økonomiforvaltningen skal opsætte rottespærre. Det drejer sig om botilbud, plejehjem og fritidshjem, der ikke tidligere var omfattet af lovgivningen, samt en række skoler og daginstitutioner, som ikke tidligere har fået opsat rottespærrer. Grundet opgavens omfang forventer forvaltningerne først, at opgaven vil være afsluttet ved udgangen af 2022.

Rottespærrerne skal i henhold til bekendtgørelsen være opsat inden den 1. januar 2021, og alle udgifter og fremadrettet drift af rottespærrer afholdes af kommunen og kan finansieres via rottegebyret jf. bl.a. §52 i Bekendtgørelse nr. 1686 af 18/12/2018. Etablering af rottespærrer vil finde sted i 2020-2022 og finansieres via en forhøjelse af gebyret på skadedyrsområdet. Forvaltningerne vil derfor søge om dispensation hos Miljøstyrelsen til opsætningen af rottespærrer i henholdsvis private og kommunale bygninger i 2021 og 2022. Fra 2023 vil der udelukkende være en afledt driftsudgift til at tilse og vedligeholde de etablerede rottespærrer.

Økonomi

Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen er ved at skabe sig et overblik over de enkelte institutioners fysiske rammer og dertil hørende kloaksystem. Det sker i takt med, at de enkelte ikke kommunale grundejere giver tilsagn om, de ønsker opsætning af rottespærre. Forvaltningerne estimerer udgifterne til opgaven i 2021 og 2022 ud fra de institutioner, hvor der er gennemgået tegninger af kloakforholdene i kombination med en forudsætning om, at godt en tredjedel af de grundejere, som endnu ikke har meldt tilbage, vil tage imod tilbuddet. Estimatet er dog behæftet med en vis usikkerhed, da de reelle kloakforhold først kendes, når der er foretaget TV-inspektion og spuling, ligesom det endelige antal af institutioner, som ønsker at tage imod tilbuddet, ikke kendes endnu. I 2021 vil forvaltningerne have det fulde overblik over antallet af grundejere, som ønsker at tage imod tilbuddet, og hvad der måtte være af reelle udgifter i 2022, samt den efterfølgende afledte drift.

Etableringsomkostningerne forbundet med opsætningen af rottespærrer i kommunale, statslige, regionale og private institutioner fremgår af tabel 1. Teknik- og Miljøforvaltningen har i 2021 udgifter for 3,1 mio. kr., 3,6 mio. kr. i 2022 og 0,6 i 2023 og frem til afledt drift. Økonomiforvaltningen har i 2021 udgifter for 8,3 mio. kr., 4,5 mio. kr. i 2022, og 0,3 mio. kr. i 2023 og frem til afledt drift.

Tabel 1: Etablering af rottespærrer (beløb i 2021 p/l)

Som følge af opsætningen af rottespærrer i kommunale, statslige, regionale og private institutioner afsættes yderligere afledt drift pr. år fra 2021 og frem til løbende eftersyn af de monterede rottespærrer, som det fremgår af tabel 2. Den afledte drift indgår i taksten fra 2021 og vil være varig.

Tabel 2: Afledt drift/år (beløb i 2021 p/l)

Skadedyrsbekæmpelsen er gebyrfinansieret. Gebyret beregnes som en promille af den samlede ejendomsværdi i kommunen. Gebyret opkræves over ejendomsskatten og justeres årligt, så indtægterne stemmer overens med udgifterne for skadedyrsbekæmpelsen. Ejendomsværdien for 2021 kendes først i november 2020, og derfor kan den eksakte promille først fastsættes herefter. Promillen justeres, så den stemmer overens med den ekstraindtægt/ekstraudgift på 11,4 mio. kr. i 2021 8,1 mio. kr. i 2022 og 0,9 mio. kr. i 2023 frem. På baggrund af den eksisterende ejendomsværdi, estimeres den forventede promille for 2021 til foreløbigt at være 0,04065. I 2020 er promillen 0,02822. Økonomiforvaltningens udgifter til opgaven, samt afledt drift indregnes i gebyret for skadedyrsbekæmpelsen. Det betyder, at selve opgaven med opsætning og drift af rottespærrer på kommunalt ejede institutioner varetages af Økonomiforvaltningen, men finansieringen sker via rottegebyret, som opkræves af Teknik- og Miljøforvaltningen. Der vil derfor fremover ske intern afregning imellem Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen, svarende til Økonomiforvaltningens udgifter til opgaven.

De bevillingsmæssige ændringer fremgår af nedenstående tabel 3:

Tabel 3. Bevillingsmæssige konsekvenser

TMU = Teknik- og Miljøudvalget
*Øgede indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter ikke er indikeret med et fortegn. Øgede udgifter er indikeret uden fortegn, mens reducerede udgifter er indikeret med negativt fortegn.

Udgiftsstigningen på de 11,4 mio. kr.  i 2021 og 8,1 mio. kr. i 2022 svarer til en gennemsnitlig årlig udgiftsstigning på ca. 36,7 kr. i 2021 og 26 kr. i 2022 per husstand i København. Hvis det i foråret i 2021 viser sig, at udgifterne for 2022 er væsentligt anderledes, vil det blive regulere i takstkataloget for 2022.

 Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, vil gebyrforhøjelsen få effekt fra januar 2021.

Søren Wille

                                                                  /Nikolaj Hvingtoft Hansen