Drøftelse af forslag til Kommuneplanstrategi 2018
Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller,
- at Teknik- og Miljøudvalget drøfter forslag til Kommuneplanstrategi 2018 ”Verdensby med ansvar” (bilag 2).
Problemstilling
Økonomiudvalget vedtog den 24. april 2018 at sende forslag til Kommuneplanstrategi 2018 i intern høring til Københavns Kommunes fagudvalg, lokaludvalg, Udsatteråd, Ældreråd, Ungeråd og Handicapråd med frist for høringssvar den 19. juni 2018. Forslaget til Kommuneplanstrategi tager bl.a. udgangspunkt i den stærke befolkningstilvækst, som byen har oplevet gennem de senere år, og som forventes at fortsætte. Det stiller krav til bl.a. øget boligudbud, flere arbejdspladser, udbygning af den kollektive trafik, grønne arealer og kommunal service.
Teknik- og Miljøudvalget skal derfor drøfte, om udkast til Kommuneplanstrategi 2018 overordnet understøtter Teknik- og Miljøudvalgets ressort, udvalgte fokusområder i høringssvaret og evt. interesser for at medtage andre temaer i høringssvaret.
Løsning
Kommuneplanstrategi 2018 er Borgerrepræsentationens vurdering af byens udvikling og strategi for byomdannelsen i årene frem mod 2031. Kommuneplanstrategien udstikker rammerne for den efterfølgende revision af kommuneplanen i 2019. Forslag til Kommuneplanstrategi 2018 indeholder en overordnet vision om, at København skal være en ’Verdensby med ansvar”. Heri ligger, at København skal udvikles som en international storby, der tager ansvar for mennesker, bæredygtige byløsninger samt en byudvikling med kant. Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at denne tilgang for de kommende års byudvikling ligger i forlængelse af pejlemærkerne i Fællesskab København, hvor der er fokus på liv, kant og ansvar.
Kommuneplanstrategiens vision konkretiseres ud fra fem temaer, der alle tager udgangspunkt i en beskrivelse af styrker, udfordringer og dilemmaer i forhold til udviklingen af København. Temaerne er følgende:
- social og blandet by
- grøn, sund og bæredygtig by
- kulturel storby med kant
- by i vækst med talenter og arbejdspladser
- international byregion
Drøftelse af udfordringer inden for Kommuneplanstrategi 2018
Overordnet drøftelse: Teknik- og Miljøforvaltningen anbefaler, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter, om udvalget vurderer, at forslag til Kommuneplanstrategi 2018 samlet set er et godt udgangspunkt for den kommende kommuneplanrevision.
Teknik- og Miljøforvaltningen anbefaler desuden, at Teknik- og Miljøudvalget særligt drøfter fem udfordringer inden for teknik- og miljøområdet. Forvaltningen vurderer, at der kan være behov for mere fokus inden for disse områder for at understøtte Teknik- og Miljøudvalgets arbejde.
Almene boliger: Skal krav om almene boliger styrkes for at skabe plads til flere almene boliger i den eksisterende by?
Af forslag til kommuneplanstrategi fremgår, at ”København skal være en blandet by for alle med en høj social sammenhængskraft. Derfor skal alle nye og omdannede byområder udvikles, så de har en blandet karakter både, hvad angår funktioner og ejerformer. Kravet om 25 % almene boliger i nye byområder skal gøre de nye bydele blandede og sikre en god social sammenhængskraft på tværs af bydele og kvarterer. København skal rumme en stor diversitet i boligtyper og boligstørrelser. Der skal sikres billige boliger, og de enkelte kvarterer skal rumme københavnere med en stor forskellighed både socialt og økonomisk.” (bilag 2 s. 30).
Derudover fremgår, at ”Udsatte boligområder kan løftes ved, at der bygges nye private boliger i områderne, så byens befolkningsvækst bruges til at skabe en større diversitet i ejerformer, boligtyper og beboergrupper.” (bilag 2 s. 31).
Under pejlemærket ”En by med kant” i Fællesskab København indgår mål for, at mindst 70 % af nye almene boliger placeres i skoledistrikter med under 20 % almene boliger.
Forvaltningen vurderer, at den socialt blandede by var en af udfordringerne i 2014, og det i stigende grad er en udfordring at fastholde København som en by for alle. Indkomstudvikling og stigende boligpriser presser byens sammenhængskraft og skaber behov for flere billige boliger, hvilket almene boliger kan bidrage til. De nuværende retningslinjer for at etablere almene boliger i byudviklingsområder og eksisterende by indeholder, at almene boliger ikke kan etableres i skoledistrikter, hvor der i forvejen er over 30 % almene boliger. De nuværende retningslinjer kan revideres, så det bliver muligt at bygge flere almene boliger flere steder i byen.
Trafikmål: Skal kommuneplanens overordnede trafikmål tilpasses, så det bliver i overensstemmelse med KBH2025 Klimaplanens mål for trafik, hvor gang også indgår i målsætningen?
Af forslag til kommuneplanstrategi fremgår, at ”Bilejerskabet i København er stigende. Vi bliver ikke alene flere københavnere, der bliver også flere og flere, som har en bil. Bilerne fylder i byen, hvilket lægger pres på byens arealer til trafik, parkering og rekreative formål. Der er en stigende trængsel på vejene og rejsehastigheden bliver længere. Luftkvaliteten udfordres af en fortsat voksende trafik.” (bilag 2 s. 10).
Derudover fremgår, at ”Det skal være attraktivt, trygt og nemt at cykle, gå eller benytte byens bæredygtige og kollektive trafik. Samtidig skal brugen af biler og dieseldrevne køretøjer mindskes, så trængslen på vejene og støjniveauet reduceres og luftkvaliteten i byen øges.” (bilag 2 s. 33).
Under pejlemærket ”En levende by” i Fællesskab København er perspektivet for 2050, at byen er grøn og frodig, og forskellig slags transport glider let gennem byen.
Forvaltningen vurderer, at det er uhensigtsmæssigt, at Københavns Kommune har to trafikmål, vedtaget i Borgerrepræsentationen. Trafikmålet fra Kommuneplanen 2015 er, at mindst 1/3 af den kørende trafik i, til og fra København skal være på cykel, mindst 1/3 skal ske med kollektiv trafik og højest 1/3 skal ske med bil. KBH 2025 Klimaplan har et trafikmål om, at mindst 75 % af trafikken skal ske med cykel gang eller kollektivtrafik i 2025. I de seneste ti år har trafikken ikke nærmet sig nogle af trafikmålene. Forskellene på de to mål er, at trafikmålet fra KBH2025 Klimaplanen inkluderer gang og favner hele trafikken, og at Kommuneplan 2015’s trafikmål ikke har et slutår.
Eksempelvis kunne KBH2025 Klimaplanens trafikmål erstatte Kommuneplanens trafikmål, eller der kunne indføres et slutår i 2031 på kommuneplanens trafikmål, hvilket følger kommuneplanens planperiode. Hvis København skal indfri sin målsætning om at blive CO2-neutral i 2025, skal trafikmålene tilpasses ved at styrke grøn mobilitet, hvilket også vil mindske luftforureningen. Et stigende antal biler i København skaber pres på byens arealer og udfordrer trafikmålsætningen i KBH2025 Klimaplanen om, at mindst 75 % af trafikken skal være i gang, på cykel eller med kollektiv trafik i 2025.
Fortætning af eksisterende by: Skal der udvikles nye principper for fortætning omkring udvalgte stationer samt for placering af nye højhuse?
Af forslag til kommuneplanstrategi fremgår, at ”Byen kan også skabe plads til flere boliger gennem fortætning i den eksisterende by eller ved omdannelse af erhvervsarealer til boligområder” (bilag 2 s. 30). Der står også, at ”Københavns arkitektur skal være af høj kvalitet. Nye højhuse og tårne kræver en særlig opmærksomhed og omhu. De bør placeres med omtanke og understøtte en effektiv kollektiv trafik og et levende byliv” (bilag 2 s. 35).
Under pejlemærket ”En levende by” i Fællesskab København indgår, at København i 2050 er en by for alle, hele livet. Tæt men rummelig. I Københavns Kommune Arkitekturpolitik under princippet ”Skab fysiske rammer, der bidrager til ressourceoptimering” indgår at planlægge tætte funktionsblandede bebyggelser, så transportbehovet mindskes, fordi de funktioner, et dagligliv er organiseret omkring, så som bolig, arbejdsplads, institutioner, indkøb osv. er inden for gå- eller cykelafstand eller tæt på en station.
Det er forvaltningens vurdering, at der er potentiale for at fortætte endnu mere omkring udvalgte stationer, gennem fx udvikling af principper for boligfortætning, herunder højhuse. Forvaltningen vurderer yderligere, at der er efterspørgsel på at bygge højt og tæt i København grundet befolkningstilvækst. Det udfordrer dog byens typologi, bæredygtighed og tæthed.
Der kan eksempelvis udarbejdes en analyser vedrørende fortætningsmuligheder ved udvalgte stationer, der kunne udarbejdes principper for placering af højhuse eller en egentlig strategi for højhuse i København.
Bynatur i København: Står bynaturen stærkt nok i forslag til Kommuneplanstrategi 2018?
Af forslag til kommuneplanstrategi fremgår, at ”Byens grønne og blå åndehuller skal udnyttes bedre, så der skabes bedre luftkvalitet, trygge byrum, større biodiversitet og attraktive rekreative pauser for alle københavnere. Der skal skabes attraktive friarealer, når der bygges nyt og alle københavnere skal have adgang til offentlige rekreative arealer i deres nærmiljø” (bilag 2 s. 32).
I Fællesskab København er der et mål om, at ”75 % af københavnerne oplever København som en grøn by”. Under pejlemærket ”En levende by” står der ”I en by, der vokser, bliver det sværere at finde plads til store grønne områder. Vi skal derfor flette naturen ind i byen, hver gang der er mulighed for det. Naturen skal pible frem på steder hvor man ikke forventer det, så vi får mange flere små pletter af levende grønt og blåt”.
Forvaltningen vurderer, at teksten om bynaturen i forslag til kommuneplanstrategi 2018 er et godt afsæt for det videre arbejde med at få bynatur ind i Kommuneplan 2019. Det er fortsat en udfordring at indarbejde bynaturen i planlægningen af arealerne i byen. Årsagen til dette er, at der er stor efterspørgsel på arealer til boliger, erhverv, infrastruktur og natur mv.
Kommuneplanstrategien kan indeholde flere konkrete mål for bynatur eksempelvis målet formuleret i Fællesskab København (se tidligere). Tilsvarende kunne der være formuleret mål for træer i byen, jf. Bynatur i København 2015-2025 (BR 10. december 2015) og Træpolitikken (BR 26. maj 2016). I Bynatur i København 2015-2015 står der eksempelvis et mål om, ”At det samlede antal træer i København øges og at der sikres gode vækstvilkår for både eksisterende og nye træer i byen”.
Drøftelse af andre forhold: Teknik- og Miljøudvalget anbefales desuden at drøfte, om der er andre forhold inden for forslag til Kommuneplanstrategi 2018, udvalget ønsker at prioritere.
Økonomi
Denne indstilling har i sig selv ikke økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.
Videre proces
Med udgangspunkt i Teknik- og Miljøudvalgets aktuelle drøftelse af forslag til Kommuneplanstrategi 2018 udarbejder Teknik- og Miljøudvalget et forslag til høringssvar. Høringssvaret forelægges Teknik- og Miljøudvalget forud for, at høringssvaret sendes til Økonomiudvalget med frist den 19. juni 2018.
På baggrund af den interne høring vil Økonomiforvaltningen fremlægge forslag til en revideret Kommuneplanstrategi 2018 sammen med en hvidbog med udvalgenes høringssvar for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i tredje kvartal af 2018. Herefter sendes forslaget til kommuneplanstrategi i offentlig høring i minimum otte uger. Derudover forventes Økonomiforvaltningen at gennemføre en københavnerdialog, der endnu ikke er fastlagt.
Økonomiforvaltningen indarbejder københavnernes bidrag i et særskilt afsnit i Kommuneplanstrategi 2018 og i øvrigt, hvor det vil være relevant i det fremlagte oplæg. Det reviderede forslag til Kommuneplanstrategi 2018 forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til endelig vedtagelse - sammen med en hvidbog, der resumerer den offentlige debat med Økonomiforvaltningens bemærkninger. Det forventes at ske primo 2019.
Pernille Andersen
/Karsten Biering Nielsen
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 28. maj 2018
Indstillingen blev drøftet.
Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
”For os konservative er det vigtigt, at der i den kommende kommuneplan tages højde for det stigende indbyggertal. Der bør være boliger i alle størrelser og prisklasser. Der bør skabes plads til mere infrastruktur - gerne med Metrobetjening af alle bydele og med mere trafik lagt ned under jorden, herunder også en havnetunnel. Vi finder, at mængden af almene boliger på 20 procent af boligmassen bør være tilstrækkelig. Vi mener ikke, at fortætning er en kvalitet i sig selv. Der skal være fokus på at skabe rekreative arealer - både naturarealer og idrætsfaciliteter, der svarer til en by ned flere indbyggere.”