Miljøzone, frigivelse af midler
Miljøzone, frigivelse af midler
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 28. maj 2008
8. Miljøzone, frigivelse af midler
TMU 327/2008 J.nr. 2008-53723
Miljøzoneprojektet er nu nået så langt at der skal frigives puljemidler
til miljøzoneprojektets implementering og videre fremdrift i 2008.
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, 1.
at der frigives en anlægsbevilling på 2,7 mio. kr. i
2008 og 1 mio. kr. i 2009 under Teknik- og Miljøudvalgets bevilling, Ordinær
anlæg, funktion 2.22.01.3 til igangsættelse af miljøzoneprojekter.
Anlægsbevillingen er finansieret af miljøzonepuljen, som blev vedtaget med
budget 2005. |
Teknik- og
Miljøudvalgets beslutning i mødet den 28. maj 2008 |
Problemstilling
Implementeringen af Miljøzonen i København forløber efter planen med forventet ikrafttrædelse den 1. september 2008. Der frigives løbende midler til arbejdet med Miljøzonen fra den pulje, der blev afsat til formålet i forbindelse med budget 2005. Der skal derfor frigives midler til opsætning af skilte langs zonegrænsen, trafiktællinger i forbindelse med evalueringen af miljøzonen samt ansættelse af en administrativ medarbejder i forvaltningen i 3 år.
Løsning
Der frigives midler (i alt 3,7 mio.) til:
- opsætning af skilte langs zonegrænsen ved Ring 2 og Vejlands Allé (i alt 1,7 mio. kr.)
- trafiktællinger i forbindelse med evalueringen af miljøzonen i november 2008 (i alt 0,5 mio. kr.)
- ansættelse af en administrativ medarbejder i Center for Miljø i 3 år (i alt 1,5 mio. kr.)
Skiltning
Der skal opsættes skilte ved samtlige veje der krydser miljøzonegrænsen ved Ring 2 og Vejlands Allé. Udformningen af skiltet er endnu ikke afklaret, idet Teknik- og Miljøforvaltningen, Aalborg og Århus kommuner fortsat ligger i forhandlinger med Vejdirektoratet om dette.
Der skal i alt opsættes 170 skilte á ca. 10.000 kr. pr. skilt svarende til ca. 1.700.000 kr.
Trafiktællinger
Der er i november 2007 gennemført 30 trafiktællinger på udvalgte steder i kommunen - ud over de trafiktællinger som Teknik- og Miljøforvaltningen årligt gennemfører langs kommunegrænsen og i søsnittet. Trafiktællingerne skal dels anvendes til modelberegninger af luftkvalitet som gennemføres af Danmarks Miljø Undersøgelser (DMU), og dels skal de give forvaltningen et overblik over andelen af tunge køretøjer i forskellige køretøjskategorier bl.a. langs miljøzonegrænsen ved Ring 2 og ved Vejlands Allé, samt langs transitruten. Disse trafiktællinger skal gennemføres igen i november 2008, efter at miljøzonen er trådt i kraft.
Der skal ligeledes gennemføres en analyse af trafikken i zonen (en nummerskrivningsanalyse) både før og efter, at miljøzonen træder i kraft. Denne analyse har primært til formål at give forvaltningen et overblik over andelen af udenlandske køretøjer ud af det samlede antal tunge køretøjer fordelt på forskellige nationaliteter. Udenlandske køretøjer skal ikke have et miljøzonemærke i forruden og derfor er brancheorganisationerne bekymrede over, at der eventuelt kan ske en konkurrenceforvridning danske og udenlandske vognmænd i mellem.
Der skal i alt anvendes 500.000 kr. til trafiktællinger og nummerskrivningsanalyse i 2008. Teknik- og Miljøudvalget vil blive orienteret om evalueringsresultaterne i foråret 2009.
Ansættelse af administrativ medarbejder
Der skal ansættes en central medarbejder, der skal koordinere kommunens tilsyn og kontrol af miljøzonereglerne. Medarbejderen skal varetage al korrespondance vedrørende miljøzonens håndhævelse. Det vil rent praktisk dreje sig om indberetninger af politianmeldelser og anden korrespondance med Københavns Politi. Politianmeldelser vil stamme dels fra miljøtilsynet og dels fra parkeringsvagterne.
Der skal i alt anvendes 1.500.000 kr. til en 3-årig projektstilling.
Økonomi
Der ønskes med denne indstilling frigivet i alt 3,7 mio. kr. fra miljøzonepuljen, som blev vedtaget ved budgetforliget 2005. Midlerne frigives under Teknik- og Miljøudvalgets bevilling (ordinær anlæg), Center for Trafik, funktion 2.22.01.3 (Transport og infrastruktur, fælles formål).
Videre
proces
Det skal understreges, at denne indstilling og økonomien nævnt heri kun omfatter implementeringen af Miljøzonen i den på nuværende tidspunkt vedtagne udstrækning.
Den af Teknik- og Miljøudvalget foreslåede udvidelse af Miljøzonen til kommunegrænsen er på nuværende tidspunkt i offentlig høring og Teknik- og Miljøudvalget får inden sommerferien en indstilling omhandlende opsamlingen på høringen. Udvalget skal i den indstilling træffe endelig afgørelse om, hvorvidt miljøzonen skal udvides til kommunegrænsen. Denne indstilling vil også omfatte frigivelse af midler til udvidelse af Miljøzonen (information, evaluering, skiltning osv.).
Hjalte Aaberg Niels Tørsløv