Istandsættelse af parkinventar og -stier
Istandsættelse af parkinventar og -stier
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 28. maj 2008
11. Istandsættelse af parkinventar og -stier
TMU 345/2008 J.nr. 2008-47518
Borgerrepræsentationen skal bevilge anlægsmidler til gennemførelse af den
istandsættelse af stier og inventar i udvalgte parker, som i henhold til budget
2008 skal gennemføres i 2008.
INDSTILLING OG Beslutning
Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget (TMU) overfor Økonomiudvalget (ØU) og Borgerrepræsentationen (BR) anbefaler, 1. at der gives en anlægsbevilling på 7 mio. kr. (08 p/l) i 2008 på TMU's bevilling, Ordinær anlæg, funktion 0.28.20.3 (Fritidsområder) til istandsættelse af stier og inventar ("parkhardware") i udvalgte parker, finansieret af de midler, som er afsat i budget 2008 til istandsættelse af "parkhardware". |
Problemstilling
Baggrunden er, at parkernes stier og inventar er meget slidte, da nedskæringer på driftsbevillinger til området har medført en generel nedbrydning og dermed et stort behov for fornyelse og istandsættelse. I budget 2008 blev der afsat 7 mio. kr. i hvert af årene 2008, 2009 og 2010 til at istandsætte "parkhardwaren".
For at skab e størst mulig udbytte af de planlagte renoveringer i 2008 til 2010 bør prioriteringen af lokaliteter afspejle brugsmønsteret; med andre ord, parker med mange besøg prioriteres til fordel for parker med mindre brug. Derfor foreslår forvaltningen, at parker nær/i centrum får førsteprioritet. Herefter kan renoveringen brede sig ud af mod byens ydre kvarterer i løbet af de følgende år.
Perioden for udskiftning
og renovering vil strække sig over nogle måneder for hver park, da det drejer
sig om mange enheder, der enten skal produceres eller gennemgå større
reparationer.
Opgaverne vil kunne gennemføres af forvaltningens personale i samarbejde med
eksterne leverandører og reparatører.
Samtidig med den geografiske prioritering er det nødvendigt at prioriterer
hardwaretypen, der istandsættes. Bænke og affaldskurve vil have første
prioritet. Derefter vil stiernes overflade blive prioriteret og endelig vil enkelte
indgangspartier med hegn, låger, skilte og fodhegn blive fornyet. Hvis det i
enkelte tilfælde er mere hensigtsmæssigt, vil hegn, fodhegn mv. blive fjernet
helt.
Tidsplan
2008:
·
Christianshavns Vold
(1 mio. kr.) - primært udskiftning af bænke (153 stk.) og papirkurve (91 stk.),
samt renovering af skilte og indgangspartier. Enkelte steder bør belægninger
lappes.
·
Østre Anlæg (1,5
mio. kr.) - primært renovering af bænke og papirkurve samt indgangspartiers
skilte og belægninger
·
Indre Søer (0,5
mio. kr.) - primært renovering af skilte og indgangspartier og nyt grus på
enkelte områder.
·
Ørstedsparken (1
mio. kr.) - primært renovering af bænke samt indgangspartiers skilte og
belægninger
·
Fælledparken (3 mio.
kr.), primært udskiftning af bænke og papirkurve, samt renovering af skilte og
indgangspartier
2009
·
Enghaven, Saxoparken,
Skydebanehaven, Enghave Plads, Rektorparken, Balders Plads, Kildevældsparken,
Krauseparken, Guldbergs Plads
Opgaverne vil primært
være renovering af bænke, papirkurve og skilte samt indgangspartier og
belægninger. Enkelte steder er der behov for reparation af trapper og andet
parkudstyr.
Større
stirenoveringer vil kunne ske i Utterslev Mose
2010
·
Amorparken, Fredens
Park, Classens Have, Kastellet med omgivelser og Valbyparken
Opgaverne vil primært
være renovering af bænke, papirkurve og skilte samt indgangspartier og
belægninger. Enkelte steder er der behov for reparation af trapper og andet
parkudstyr.
Større
stirenoveringer vil kunne ske på Amager Fælled.
I andre parker i byens udkant er
problemerne med "parkhardwaren" ikke så udtalt. Her vil blive genanvendt
renoverede bænke og papirkurve, således der også vil forekomme et kvalitetsløft
i disse områder.
< o:p>
ØKONOMI
Der ansættes en projektleder i en
periode på 3 år til gennemførelse af projektet. En stor del af det praktiske
arbejde med at nedtage og opsætte inventar gennemføres af forvaltningens egne
medarbejdere til kostpris. Indkøb af særlige håndværksydelser (fx tømrer- og
smedearbejde) og nyt inventar sker i henhold til kommunens indkøbsaftaler og udbudspolitik.
VIDERE PROCES
Sagen forelægges ØU og BR efter behandling i TMU. Umiddelbart efter godkendelse i BR vil forvaltningen igangsætte renoveringen.
Forvaltningen vil løbende holde TMU orienteret om projektets fremdrift ved hjælp af den samme type skema, som bruges i forbindelse med andre projekter med særlig politisk fokus.
Renoveringer vil blive kommunikeret til borgerne bl.a. via kommunens hjemmeside og ved hjælp af skiltning på stedet.