Mødedato: 28.04.2025, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Garanti for lån til nye almene ungdomsboliger, fsb, Kanalgården, Amager Vest

Se alle bilag

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til kommunal garanti for lån til finansiering af opførelsen af 52 ungdomsboliger i fsb, afd. Kanalgården, beliggende Ørestads Boulevard 126, 2300 København S. Garantistillelsen er nødvendig for, at lån til finansiering af byggeriet kan udbetales.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

  1. at kommunen stiller garanti for realkreditlån til finansiering af 52 nye ungdomsboliger i den almene boligorganisation fsb. Kommunen skal garantere for 39,54 % (25,03 mio. kr.) af et lån på 63,31 mio. kr.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen har den 2. december 2021 godkendt et alment nybyggeriprojekt på Ørestads Boulevard 126, 2300 København S med kommunal garantistillelse for lån til arbejderne og har samtidig bemyndiget Teknik- og Miljøudvalget til efterfølgende at godkende den konkrete garantistillelse. Projektet indeholdt oprindeligt fem almene familieboliger og 47 ungdomsboliger. Í forbindelse med skema B er nybyggeriet ændret til alene at indeholde 52 ungdomsboliger efter ønske fsb. Teknik- og Miljøforvaltningen gav skema B tilsagn den 17. marts 2023. Forvaltningen har nu modtaget en ansøgning om garantistillelse fra et realkreditinstitut.

Garantien stilles med hjemmel i almenboligloven, jf. bilag 2.

Løsning

Det konkrete byggeri er opført.  Oplysninger om garantistillelsen fremgår af nedenstående skema.

De mere generelle oplysninger om en byggesags faser/kommunens sagsbehandling samt lovgrundlaget (almenboligloven, styrelsesloven og lånebekendtgørelsen) er nærmere beskrevet i bilag 2.

Adresse

Ørestads Boulevard 126, 2300 København S

Lån, kr.

63.312.000 kr.

Garanti pct.

39,54 %

Kommunens hæftelse i kr.

25.033.565 kr.

Låntager

fsb, Kanalgården

Långiver

Nykredit Realkredit A/S

Beslutningsdato i BR

2. december 2021

25Antal boliger

52 ungdomsboliger

Sagstype

Nye almene ungdomsboliger

Borgerrepræsentationen besluttede den 12. december 2024 en garantibevilling til nye almene boliger i 2025, hvilket betyder, at forvaltningen administrativt kan godkende nybyggeri af almene boliger uden politisk forelæggelse. Den konkrete garantistillelse vil dog fortsat skulle godkendes af Teknik- og Miljøudvalget. Der vil derfor også fremover blive forelagt indstilling om garantistillelse for Teknik- og Miljøudvalget i de konkrete sager. Det følger af reglerne i lånebekendtgørelsen.

Politisk handlerum

Der er begrænset politisk handlerum, da Borgerrepræsentationen den 2. december 2021 har godkendt kommunal garantistillelse i forbindelse med skema A.

Økonomi

Garantien medfører ikke i sig selv bevillingsmæssige konsekvenser for Teknik- og Miljøudvalget. Garantien kommer kun til udbetaling, såfremt boligafdelingen ikke selv kan betale ydelserne på lånet. Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt indikationer på, at garantien vil komme til udbetaling.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt garantiforpligtelsen, sendes erklæringen om kommunegaranti til underskrift hos teknik- og miljøborgmesteren og forvaltningens administrerende direktør. Herefter returneres den til realkreditinstituttet.

 

                                  Søren Wille

                                                                       / Karsten Biering Nielsen

Til top