Forslag til generelle retningslinier for miljøfestival 2007
Forslag til generelle retningslinier for miljøfestival 2007
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 28. februar 2007
Sager til beslutning
21. Forslag til generelle retningslinier for miljøfestival 2007
TMU 110/2007 J.nr. 21512.0019/07
Teknik- og Miljøudvalget skal træffe beslutning om
retningslinierne for Miljøfestival 2007.
BESLUTNING
Teknik- og
Miljøforvaltningen indstiller, 1.
at
Teknik- og Miljøudvalget godkender Miljøkontrollens forslag til generelle
retningslinier for Miljøfestival 2007 Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 28. februar 2007 Godkend
t, at
Miljøfestivalen afholdes den 10.-16. september 2007. Forvaltningens oplæg til
et mere detaljeret fagligt festivalkoncept afventes. |
PROBLEMSTILLING
Miljøkontrollen foreslår, at Miljøfestival 2007 ligesom de foregående
år justerer sit festivalkoncept. Justeringen i år består bl.a. i, at der
arbejdes med faste temaer, økologi og livsstil samt klima og bæredygtigt
byggeri. En anden del af justeringen består i at nedlægge de centrale
teltpladser og i stedet rykke Miljøfestivalen inden døre i f.eks. Kulturhuset
på Islands Brygge og i fx "Pressen", Politikens trykkehal. Endvidere tilbydes
skolebørn i alderen 0.-3. klasse en teaterforestilling om miljø.
Miljøkontrollen foreslår, at
Miljøfestival 2007 ligger i perioden fra den 10.- 16. september.
Miljøkontrollen har været uklar på, hvordan konceptet for 2007 skulle være, og
har derfor ikke fået igangsat planlægningen af Miljøfestivalen i tide.
Miljøfestivalen kan derfor ikke afholdes i tiden maj/juni. Det beklager vi,
ligesom vi beklager, at selvom der har været kontakt til Agendacentrene og
satellitterne, så har dialogen ikke været tilstrækkelig. Der afholdes møde
mellem Miljøkontrollen, centrene og satellitterne den 28. februar 2007.
Ved Miljøfestival 2006 prøvede vi bl.a. i Politikens trykkehal, Pressen, at iscenesætte aktiviteter, der havde fokus på "persontyper", som er storforbrugere og meget materialistiske i deres indkøbsvaner med interesse for nye trends og livsstilsprodukter, kvalitets- og mærkevarer. Argumentet for dette fokus var, at denne type københavner er mest "miljøbelastende" i sin livsstil.
På baggrund af erfaringerne fra sidste års Miljøfestival forslår Miljøkontrollen, at Miljøfestival 2007 endnu mere fokuserer festivalen efter den "storforbrugende" målgruppe. Dette gøres ved at flytte Miljøfestivalens aktiviteter inden døre i fx Pressen og i fx Islands Brygge Kulturhus og nedlægge teltpladserne rundt om i bydelene.
For at få den størst mulige miljøeffekt ud af Miljøfestivalen vælger
Miljøkontrollen altid en relativ snæver målgruppe for de centrale
aktiviteter. I 2005 valgte vi
eksempelvis, at fokusere på det traditionelle segment, børnefamilier i alderen
35-45 års alderen. Baggrunden var en analyse, der viste, at denne målgruppe var
modtagelig overfor miljøargumenter, men havde meget lidt tid til at beskæftige
sig med spørgsmålet i praksis. Siden da er byens demografiske sammensætning
imidlertid ændret ganske markant og det moderne, storforbrugende segment er i
stor vækst. Miljøkontrollen forslår derfor, at vi i 2007 forsøger, at nå denne
målgruppe.
Vi foreslår, at årets Miljøfestival sætter fokus på temaerne økologi og livsstil samt klima og bæredygtig byggeri. D.v.s. emner, der har vores målgruppes interesse. Miljøkontrollen mener fortsat, at børn er en vigtig målgruppe for festivalen, og foreslår derfor som noget nyt, at ét af byens små børneteatre laver en miljøforestilling, som vi kan tilbyde de københavnske skoler og fritidshjem. Forestillingen skal omhandle én eller flere af årets fire temaer.
Kulturhuset på Islands Brygge
Miljøkontrollen foreslår, at den del af Miljøfestivalens aktiviteter,
der omhandler økologi og livsstil, fx lægges i Kulturhuset på Islands Brygge.
Vi foreslår, at den røde tråd i aktiviteterne bliver at inspirere "storforbrugerne,"
til at blive mere bevidste om økologi og sundhed. Storforbrugerne er ofte midt
i et karriereliv, hvor tid er en mangelvare. Alligevel kører de gerne derhen,
hvor de føler, de kan få den rigtige vare.
Her er tre eksempler på de ideer, vi arbejder med:
A) Workshops med kendte kokke, hvor man selv skal tage forklædet på og
finde ud af, hvordan der kan laves sund økologisk mad i hverdagen, uden at det
koster dig for meget tid.
B) Man møder en "Life-stylist", der kan introducere til lækre produkter
inden for paletten mad, kosmetik og tøj og give et indblik i, hvilke af de
københavnske detailbutikker der sælger de udvalgte produkter. Samtidig kan man
få information om, hvilke sundheds- og miljømæssige fordele der fås ved at
vælge de økologiske produkter.
C) Man møder en personlig træner, der giver inspiration til, hvordan
man kan leve sundt i hverdagen, uden at det koster for meget tid. Rådene kan
være enkle. Fx : Vælg en god cykel og brug den til og fra arbejde. Vi ser også
en oplagt mulighed for at samarbejde om konkrete events med Københavns Madhus.
Medieaftaler med relevante livsstilsblade kunne være en nærliggende idé.
Pressen – Politikens gamle trykkehal
Miljøkontrollen foreslår, at vi planlægger en række aktiviteter i fx Pressen, som har klima og bæredygtigt
byggeri som overordnet tema. Vi foreslår "gå-hjem" møder henvendt til de
københavnere, der gerne vil have en mere intellektuel tilgang til miljø, og som
er særlig interesseret i, hvordan de selv kan være med t
il at gøre en forskel.
Her vil et mediesamarbejde med Politiken være helt oplagt. Foredragene kan
understøttes af en udstilling.
Miljøteater for børn
Vi foreslår en teaterforestilling om miljø for de københavnske børn i
alderen 0. – 3. klasse. Forestillingen kan enten turnere rundt på skolerne og
fritidshjemmene, eller skolerne kan møde op på en af byens børneteatre. Teater
er et medie, der virkelig kan sætte tanker i gang hos børnene og skabe den helt
rette læringssituation for børnene. Vi kunne eventuelt tage fat i Jytte Abildsstrøm,
som vi i forvejen samarbejder med i Det Økologiske Inspirationshus.
Miljøkontrollen foreslår
endvidere, at de agendacentre, der måtte have lyst, kan iscenesætte deres egne
lokale festivaler parallelt med Miljøkontrollens aktiviteter. Miljøkontrollen
anbefaler centrene, at de målretter deres lokale festivaler til den eller de
persongrupper i nærmiljøet, hvor de kan opnå den største miljøgevinst, og
overvejer om det er en teltplads, der skaber de rigtige rammer.
Miljøkontrollen vil løbende
holde tæt kontakt til samarbejdspartnere om projektets fremdrift – herunder
også agendacentrene. Mødet med centrene den 28. februar 2007 omhandler
Miljøfestivalens status og samarbejdet i forhold til Miljøfestivalen 2007.
ØKONOMI
Forvaltningens
budget
for Miljøfestival 2007 er sat til ca. 970.000 kr. Der arbejdes med muligheden
for at indgå sponsoraftaler på op til 600.000 kr.
VIDERE PROCES
Miljøkontrollen planlægger events og foredrag, samt
sikrer at projektet bliver markedsført.
BILAG
-
Jørgen Lund Madsen