Muligheder ved genindførelse af den originale Københavnerbænk fra 1880 og Dobbeltbænken fra 1888

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1. at forvaltningen ikke genindfører det originale design af københavnerbænken fra 1880 og Dobbeltbænken fra 1888.

2. at der hermed er gjort op med medlemsforslaget stillet af Enhedslisten og Socialdemokratiet på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 17. september 2018.    

Problemstilling

På baggrund af en henvendelse fra en gruppe borgere har Enhedslisten og Socialdemokratiet, fremsat følgende medlemsforslag: Teknik- og Miljøforvaltningen pålægges at udarbejde en indstilling, der belyser de kulturhistoriske og driftsøkonomiske aspekter af at overgå til den originale Hanbænk fra 1870 / Københavnerbænken fra 1880 og Dobbeltbænken fra 1888, jf. bilag 2. Teknik- og Miljøudvalget godkendte medlemsforslaget den 17. september 2018.  På baggrund af henvendelsen har forvaltningen afholdt møder med borgerne for at afdække indholdet af deres forslag med forventningen om i fællesskab, at undersøge de kulturhistoriske og driftsøkonomiske aspekter ud fra den eksisterende drift af den nuværende Københavnerbænk. Ved forvaltningens seneste møde med borgerne blev det dog tydeligt, at borgerne ønskede at sælge ideoplægget til Københavns Kommune, opnå tildeling af rådgiver- og produktleverancer samt opnå rettigheder til løbende fremtidige betaling af royalties for deres idegrundlag. Forvaltningen valgte derfor at trække den indstilling, som var på dagsorden til udvalgsmødet 12. november 2018.

Løsning

Københavnerbænken er i dag en fællesbetegnelse for de mange forskellige årgange og modeller af den klassiske bænk i bybilledet. Bænken har igennem tiden ændret sit design, og er blevet optimeret til driften i byen, med fokus på samtidig at fastholde så meget af det oprindelige historiske designudtryk som muligt. Der er i Københavns Kommune ca. 4000 bænke af denne type, og der anvendes ca. 0,85 mio. kr. årligt på vedligeholdelse. Det svarer til at ca. 120 bænke (svarende til 3%) årligt renoveres eller udskiftes. Den primære årsag til vedligeholdelse er almindelige slitage som følge af almindelig brug af bænkene. Både renovering og indkøb af nye bænke sker hos leverandøren Veksø, på udbudt rammeaftale. Denne aftale udbydes regelmæssigt og skal genudbydes i løbet af de kommende 1-2 år.

Borgernes forslag
Borgerne har i deres forslag gjort opmærksom på, at der kan være både økonomisk og kulturhistorisk potentiale ved at vende tilbage til det oprindelige design og udtryk af den ikoniske københavnerbænk, som den så ud i 1880. Borgerne giver udtryk for, at den ændrede formgivning af Københavnerbænken har en negativ effekt på bænkenes levetid, og dermed driftsøkonomi. Borgerne udtrykker, at der kan opstå skader på rygbrædderne som konsekvens af en konstruktionsfejl i måden disse monteres. Ligeledes mener borgerne, at materialevalg og bænkens overfladebehandling bør kvalificeres på ny. I forhold til det kulturhistoriske perspektiv for byen har borgerne fremhævet, at der igennem de sidste 50-70 år er sket et tab af oprindelige ikoniske designs af byens byudstyr, som for eksempel PH’s slotsholmslygte fra 1921 på Slotsholmen og den oprindelige københavnerbænk fra 1880. Herunder beskriver borgerne, at der meget vel kan være et positivt driftsmæssigt perspektiv i disse ikoniske designs historiske betydning ved indretningen af byens rum, fordi det øger borgernes opfattelse af værdien af byens byudstyr og herigennem opnåelse af større respekt og ejerskab for byens rum.

Forvaltningens bemærkninger til forslaget
Borgerne har i deres dialog med forvaltningen været meget tilbageholdende med at give yderligere information end det fremsendte forslag, og forvaltningen har ikke sammen med borgerne kunnet afstemme borgernes forslag i forhold til forvaltningens viden omkring drift og udformning af københavnerbænken. Forvaltningen har dog ud fra dialogen med borgerne forstået, at henvisningen til konstruktionsfejlen referer til historiske tilfælde af overspænding af skruerne i rygbrædderne, som borgerne mener betyder, at forvaltningen årligt må udskifte 300 planker. Forvaltningen har allerede håndteret denne fejl ved at ændre konstruktionen, så rygplanken nu bliver fastspændt med en koblingsbøsning og bolt, der afhjælper problemer med overspænding og deraf følgende beskadigelser på træet. Fejlen har derfor ikke længere betydning, jf. bilag 3.

Den nuværende Københavnerbænk bygger på et design fra 1974, men der foretages løbende justeringer. Antallet af bænke i byen er med tiden vokset fra nogle få hundrede til flere tusinde. Derfor har det været nødvendigt at tilpasse bænkens udformning, så den er mere omkostningseffektiv i forhold til det løbende vedligehold. Dette er f.eks. sket ved at ændre monteringen af sidde-/ryglæns-brædder. Den oprindelige Københavnerbænk fra 1880 er designet med huller til montering af sidde- og rygplanker i gavlene, så bænken blev samlet ved at plankerne blev presset gennem de pågældende huller i gavlene. Dette betød, at hele bænken skulle skilles ad for at udskifte bænkens planker. På den nuværende københavnerbænk hviler plankerne på støbte anlægsflader og er monteret med bræddebolte, så det er muligt at skifte én planke uden at skulle afmontere og adskille hele bænken (bilag 3). Denne ændring har samtidig betydet, at der skal skiftes et mindre antal brædder end tidligere, fordi der ikke længere opstår råd i plankernes endestykker, og bænkens levetid er derfor blevet forlænget.  Borgerne anfører i deres forslag, at det koster 4500-6500 kr. at udskifte en rygplanke. Dette er ikke korrekt. Det koster 1500 kr. at udskifte en rygplanke og ca. 6500 kr. at totalrenovere en bænk.

Borgerne foreslår, at overfladebehandle bænkene, som det blev gjort i 1880. På daværende tidspunkt blev der brugt linoliemaling som overfladebehandling. Igennem de senere årtier er bænkene i stigende omfang blevet mål for graffiti, og det har således været nødvendigt at tilpasse overfladebehandlingen og den træsort, der anvendes i fremstillingen af bænkene, så de er modstandsdygtige over for både graffitien og afrensningen af denne. Linoliemaling er ikke resistent i forhold til den graffitibehandling, som finder sted i dag, og derfor ville det kræve, at bænkene blev genbehandlet med linolie efter hver graffitiafrensning, hvilket vil øge driftsomkostningerne væsentligt.

I forhold til den kulturhistoriske værdi ved at indsætte den oprindelige københavnerbænk fra 1880, vurderer forvaltningen ikke, at der grundlæggende er stor designmæssig forskel, da udviklingen af bænkene over årene har været af driftsmæssig og funktionel karakterer, hvilket ikke har medført en væsentlig ændring af bænkens overordnede designudtryk (bilag 3).

Forvaltningens anbefaling
Forvaltningen kan således ikke genkende de driftsmæssige udfordringer knyttet til den nuværende udformning af bænken, som fremgår af borgernes forslag. Selv om det kunne være ønskeligt at vende tilbage til den oprindelige, historiske design, vil dette efter forvaltningens vurdering medføre væsentlige forringelser af driftsøkonomien uden at tilføre oplevelsen af bænkene i byrummet væsentlige forbedringer, jf ovenfor. Derfor er det forvaltningens vurdering, at hverken de driftsøkonomiske eller kulturhistoriske aspekter taler for en tilbagevenden til det originale design fra 1880. Hertil kommer forvaltningens nye viden om, at borgernes interesse i forslaget ikke alene udspringer af et idealistisk ønske om forbedring af byens bænke, men også omfatter en forretningsmæssig interesse i projektet med ønske om at indgå et betalt samarbejde med forvaltningen Derfor anbefaler forvaltningen, at der ikke arbejdes mod en genindførelse af den originale Københavnerbænk fra 1880 og Dobbeltbænken fra 1888.

Forvaltningen er opmærksom på, at kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune på foranledning af dialog med de samme borgere 1. oktober 2018 har besluttet at gå videre med et projekt, hvor der produceres og opstilles 25 Frederiksbergbænke i originalt design fra 1927 på Frederiksberg Allé. Midlerne til dette er fundet i en pulje afsat til at understøtte et grønnere, renere og smukkere Frederiksberg, samt gennem en donation fra en privat fond. Af indstillingen, som Frederiksberg Kommunes kommunalbestyrelse har behandlet, fremgår det, at formålet med opsætningen af bænkene på Frederiksberg er at skabe et mere ensartet helhedsindtryk på den afgrænsede vejstrækning. Frederiksberg Kommune regner samtidig med, at der kan opnås en driftsbesparelse, da det her vurderes, at en udskiftning til Frederiksbergbænken i originalt design vil kræve mindre vedligehold i forhold til de nuværende bænke opstillet på Alléen. Forvaltningen vil følge dette projekt, og hvis der fremkommer ny viden, vil forvaltningens orientere udvalget.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for forvaltningen.

Ønskes der i Københavns Kommune gennemført et projekt med opsætning af Københavnerbænke i originalt design, tilsvarende det Frederiksberg Kommune har vedtaget, kan det oplyses, at udgiften Frederiksberg Kommune har opgjort i indstillingen af d. 1. oktober 2018, er på 875.000 kr. til initial- og produktionsomkostninger af 25 Frederiksbergbænke. Særligt initialomkostningerne til produktion af de nye bænke har vist sig at være omfattende. Det må forventes at det vil koste et lignede beløb at gennemføre et tilsvarende projekt med Københavnerbænken i Københavns Kommune. Midlerne hertil vil skulle søges i kommende budgetforhandlinger.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt indstillingen, vil forvaltningen meddele borgerne om, at forvaltningen ikke agter at arbejde på med en genindførelse af de originale bænke-design. Forvaltningen vil herefter ikke foretage sig ikke yderligere i sagen, med mindre der fremkommer ny viden som led i Frederiksberg-projektet.  

Pernille Andersen

                                                                 /Jon Pape