Analyse af omkostningseffektiviteten på klassiske driftsområder, fase 1, i Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til Ernst & Youngs (EY) analyse af omkostningseffektiviteten på klassiske driftsområder i Teknik- og Miljøforvaltningen samt tage stilling til forvaltningens videre arbejde med de identificerede effektiviseringspotentialer.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller over for Teknik og Miljøudvalget,

1. at EY’s analyse af omkostningseffektiviteten på klassiske driftsområder i Teknik- og Miljøforvaltningen, jf. bilag 2, tages til efterretning.
   
   Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget godkender,
      
2. at forvaltningen arbejder videre med at forberede indstilling til politisk behandling om at udmønte de identificerede effektiviseringspotentialer gennem en kombination af konkurrenceudsættelse af den beskrevne opgaveportefølje i bydelene Brønshøj-Husum, Bispebjerg, Vanløse, Nørrebro og Østerbro og interne optimeringstiltag i de øvrige bydele.
3. at Teknik- og Miljøforvaltningen arbejder videre med en handleplan indeholdende konkretisering af investeringsbehov samt plan for implementering af interne optimeringstiltag.

Problemstilling

Borgerrepræsentation besluttede den 21. juni 2018, at Teknik- og Miljøforvaltningen skal gennemføre en takstanalyse med en genberegning af alle forvaltningens takster samt gennemføre en budgetanalyse af omkostningseffektiviteten i forvaltningen på såvel takst- som skattefinansierede driftsområder. Den 13. august 2018 besluttede Teknik- og Miljøudvalget en handleplan for denne takst- og budgetanalyse, som gennemføres i to faser. Fase 1 omhandler takstanalysen og en budgetanalyse af de klassiske driftsområder i forvaltningen, mens fase 2 omhandler en budgetanalyse af forvaltningens øvrige driftsområder.

Teknik- og Miljøudvalget skal i denne sag tage stilling til afrapporteringen på budgetanalysens fase 1 samt tage stilling til forvaltningens videre arbejde med de identificerede effektiviseringspotentialer, herunder muligheden for en kombination af konkurrenceudsættelse og intern optimering.

Det følger af Københavns Kommunes udbudspolitik, at beslutning om udlicitering (konkurrenceudsættelse) kræver Borgerrepræsentationens stillingtagen, samt at der forinden skal ske inddragelse af de berørte medarbejdere. Desuden kræver stillingtagen til, om der ved udlicitering skal afgives kontrolbud, behandling i Teknik- og Miljøudvalget samt forudgående medarbejderinddragelse.

På mødet den 28. januar 2019 forelægges Teknik- og Miljøudvalget en særskilt sag om takstanalysen, og budgetanalysens fase 2 forelægges Teknik- og Miljøudvalget den 29. april 2019.

Løsning

EY har gennemført budgetanalysen, og har leveret den endelige rapport for fase 1 ultimo december 2018. EY’s rapport fremgår af bilag 2. I det følgende beskrives EY’s primære konklusioner samt forvaltningens anbefalinger til det videre arbejde med de identificerede effektiviseringspotentialer.

EY’s primære konklusioner

EY’s rapport indeholder en vurdering af, hvorvidt forvaltningens drift er omkostningseffektiv samt angiver potentialer for effektiviseringer.

EY har i budgetanalysen arbejdet ud fra en overordnet bevillingsmæssig baseline på 939 mio. kr., hvoraf der er udvalgt 10 analysespor. Omfanget af budgetanalysens fase 1 udgør således samlet set 815,7 mio. kr. svarende til 86,9 % af baselinen, jævnfør bilag 3.

Den overordnede konklusion er, at Teknik- og Miljøforvaltningen for halvdelen af den analyserede bevilling på 815,7 mio. kr. vurderes til at have nogen eller en høj omkostningseffektivitet og for den anden halvdel vurderes til at have lav eller meget lav omkostningseffektivitet. På de områder, hvor EY har konstateret en lav omkostningseffektivitet, har EY identificeret effektiviseringspotentialer på 75,5 mio. kr. Dette effektiviseringspotentiale udgør 9,3 pct. af den samlede bevilling omfattet af analysen i fase 1 og 18,7 pct. af den samlede bevilling for områderne, der ikke er vurderet omkostningseffektive jævnfør tabel 1.

EY har beregnet andelen ved at fratrække bevillinger, der blandt andet vedrører kontraktbundne områder, da det for disse områder på nuværende tidspunkt ikke vurderes muligt at realisere en effektivisering (jævnfør bilag 2).

Tabel 1. Vurdering af omkostningseffektivitet på analyseområderne (2017 pl.)

Note: EY har vurderet omkostningseffektiviteten på Ledelse og løn, Drift og anvendelse af materiel/bygninger samt Indkøb, men har ikke identificeret konkrete effektiviseringspotentialer herfor, da potentialer på Ledelse og løn (løntillæg) indgår i fase 2, og Drift af materiel/bygninger samt Indkøb analyseres internt i forvaltningen og kommunen.

* EY har opgjort effektiviseringspotentiale ved henholdsvis intern optimering og konkurrenceudsættelse. I tabel 1 fremgår effektiviseringspotentialet forbundet med interne optimeringstiltag. I bilag 3 fremgår effektiviseringsoverblikket ved både intern optimering og konkurrenceudsættelse.

De identificerede effektiviseringspotentialer er primært fundet på området Grøn drift og pleje, hvor de 48 mio. kr. udgør omkring 64 pct. af det samlede effektiviseringspotentiale. De resterende effektiviseringspotentialer på 27,5 mio. kr. fordeler sig over de fire områder Renhold af veje, cykelstier og pladser, Tømning af affaldskurve, Renhold af toiletter (ubemandede) samt Pleje af kirkegårde. For forvaltningen anses de 27,5 mio. kr. fordelt på de fire områder som et forventeligt og implementerbart potentiale, mens de 48 mio. kr. på området Grøn drift og pleje anses for at udgøre en uventet stor andel af såvel det samlede effektiviseringspotentiale som Grøn drift og plejes bevilling.

EY har identificeret effektiviseringspotentialer med følgende overordnede anbefalinger:

• Bedre generel udnyttelse af medarbejderressourcerne i forhold til mødetider, pauser og lignende
• Kortlægning og optimering af ruter på tværs af geografiske skel
• Etablering af tilstandskrav/servicemål med fokus på harmonisering af serviceniveau mellem enhederne samt kobling mellem ressourceforbrug og aktiviteter
• Alternativt konkurrenceudsættelse af udvalgte områder

På baggrund af analysen har EY udarbejdet et effektiviseringskatalog med i alt 14 effektiviseringsforslag, der kan kombineres på forskellig vis og giver et samlet effektiviseringspotentiale på 75,5-81,3 mio. kr. ved fuld indfasning efter fem år. Effektiviseringsforslagene og fordelingen over årene fremgår af bilag 3, og det ses blandt andet, at potentialerne for flere forslags vedkommende først indtræder fra år 2 og med fuld effekt fra år 3-5.

Indfrielse af effektiviseringspotentialer

Forvaltningen har undervejs i gennemførelsen af takst- og budgetanalysen inddraget Teknik- og Miljøforvaltningens MED-udvalg i forhold til at orientere om EY’s metode, analysernes fokus samt løbende resultater. MED-udvalget har ikke fået EY’s endelige rapport forelagt og har ikke været inddraget i udarbejdelsen af indstillinger til Teknik- og Miljøudvalget.

Den tværgående styregruppe for takst- og budgetanalysen, bestående af Teknik- og Miljøforvaltningen, Økonomiforvaltningen samt Intern Revision som observatør, har godkendt EY’s endelige rapport. Det er forvaltningens vurdering, at analysen peger på væsentlige effektiviseringspotentialer, som forvaltningen vil arbejde videre med at indfri.

En indfrielse af effektiviseringspotentialerne vil forudsætte en stor omlægning af væsentlige dele af forvaltningens kernedrift, som vil medføre markante ændringer af den samlede drift af byen i forhold til organisering, herunder medarbejderreduktion, ledelse, kultur og serviceniveauer. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at gennemføre over en flerårig periode.

En væsentlig andel af de identificerede potentialer vedrører serviceniveauer. Idet der er tale om et effektiviseringspotentiale, der skal realiseres via ændringer i serviceniveauet, er det afgørende, at der skabes synlighed omkring, hvilke konsekvenser det vil have for byen at gennemføre effektiviseringerne. EY har ikke i budgetanalysen gennemført en analyse af serviceniveauer, hverken hvilke serviceniveauer der gør sig gældende i dag, eller hvordan de vil blive påvirket af en budgetreduktion. Det kan derfor ikke garanteres, at der efter implementering af effektiviseringsforslagene vil være samme serviceniveau som i dag. En realisering af potentialerne forudsætter derfor et målrettet arbejde med fastlæggelse af politisk ønskede serviceniveauer for derefter at tilpasse organisationen til den fremtidige fælles opgaveportefølje.

Forvaltningen driftsunderstøtter i dag større private arrangementer i byen mod betaling fra arrangører, der har bedt forvaltningen om hjælp til dette. Med den nuværende kapacitet efter fortovsordningen er forvaltningen allerede udfordret i denne type opgavevaretagelse, da den tid forvaltningen driftsunderstøtter private arrangementer, går fra forvaltningens kerneopgave med at drifte og renholde byens øvrige rum og områder. Fleksibiliteten og overkapaciteten i den hidtidige organisering har gjort det muligt at driftsunderstøtte de private arrangementer. Såfremt EY’s identificerede effektiviseringsforslag implementeres, hvad enten det sker via konkurrenceudsættelse eller interne optimeringstiltag, vil forvaltningens driftskapacitet blive mindsket betragteligt, hvorfor forvaltningen fra 2019 ikke kan driftsunderstøtte større private arrangementer som Distortion og Pride.

I det videre arbejde med indfrielse af potentialerne er det afgørende, at der foreligger en konkret plan for omlægningen af driften. I den forbindelse er der to principielle politiske beslutninger, som er afgørende for, hvordan potentialerne skal indfries:

• Beslutning om, hvilket serviceniveau der ønskes for byens drift
• Beslutning om, hvorvidt de identificerede effektiviseringspotentialer skal indfries gennem konkurrenceudsættelse eller intern optimering

I det følgende redegøres nærmere for disse to forhold.

Fastlæggelse af serviceniveau for byens drift

I EY’s effektiviseringskatalog fremgår, at der er identificeret potentialer, der både omhandler en mere effektiv arbejdstilrettelæggelse og harmonisering af serviceniveauer.

Forvaltningen vurderer, at de identificerede effektiviseringspotentialer, der vedrører bedre arbejdstilrettelæggelse, er mindre komplicerede og kan implementeres uden væsentlige forringelser af serviceniveau som følge. Det drejer sig om følgende effektiviseringsforslag:

• Bedre udnyttelse af arbejdstid ved reduceret transporttid og ændring af mødetidspunkt på områderne Grøn drift og pleje, Renhold af veje, cykelstier og pladser samt Tømning af affaldskurve
• Ruteoptimering på områderne Renhold af veje, cykelstier og pladser, Renhold af toiletter (ubemandede) samt Tømning af affaldskurve
• Reduktion af antal tømninger via overgang til tilstandskrav, reduktion i antal kurve ved at udskifte små kurve til større kurve samt bedre udnyttelse af stordriftspotentiale på området Tømning af affaldskurve

For ovenstående effektiviseringsforslag vurderer forvaltningen dermed, at det vil være hensigtsmæssigt hurtigst muligt at igangsætte implementering. Potentialerne forbundet med Reduktion i antal tømninger via overgang til tilstandskrav er dog forbundet med en række risici, da forvaltningen endnu ikke har en gennemprøvet teknologisk løsning i form af eksempelvis sensorer til understøttelse af den ændrede opgavestruktur, hvor tømmefrekvensen afhænger af, i hvilken grad affaldskurvene er fyldte.

På en række områder er det EY’s vurdering, at de identificerede effektiviseringspotentialer skal realiseres via harmonisering af serviceniveauer, hvilket drejer sig om følgende effektiviseringsforslag:

• Harmonisering af serviceniveauer og effektivitet på området Grøn drift og pleje
• Serviceharmonisering på området Renhold af veje, cykelstier og pladser
• Tilpasset dimensionering af kirkegårde på området Pleje og drift af kirkegårde

For området Grøn drift og pleje udgør effektiviseringspotentialerne 38,3 pct. af den afsatte bevilling, og der er således tale om en stor andel af områdets volumen. I forlængelse heraf er det usikkert, hvorvidt det vil være realistisk at realisere en så stor budgetreduktion, hvor effektiviseringen vil kræve markante medarbejderreduktioner med eventuelle organisatoriske omlægninger til følge.

EY’s effektiviseringsforslag baserer sig på, at forvaltningen for at opnå effektiviseringen skal sikre, at de 50 pct. af enhederne med højeste enhedspriser kan opnå en effektivitet, der ligger på niveau med de 50 pct. mest effektive, sammenlignelige enheder. Enhedsprisen er i denne sammenhæng beregnet ud fra en kvadratmeterbetragtning for sammenlignelige enheder, og EY kan ikke anskueliggøre enhedsprisen for et givet serviceniveau. Derudover har EY ikke analyseret omkostningseffektiviteten for hele området Grøn drift og pleje, men derimod blot for udvalgte opgavetyper, som dernæst er antaget retvisende for omkostningseffektiviteten for hele området. En andel af potentialet på 21,2 mio. kr. er dermed estimeret på baggrund af observationer, der ikke er direkte relaterbare til den pågældende bevilling. Denne metode gør det identificeret effektiviseringspotentiale yderligere usikkert. EY’s metode er nærmere beskrevet i bilag 3.

Forvaltningen vurderer på den baggrund, at der er behov for at skabe overblik over sammenhængen mellem serviceniveauer og udgifter på de berørte områder med henblik på at kvalificere effektiviseringspotentialet. Herefter vil forslag til nye harmoniserede serviceniveauer og tilhørende effektiviseringspotentiale kunne fremlægges til politisk godkendelse i Teknik- og Miljøudvalget. Forvaltningen anbefaler derfor, at der samtidig med en politisk godkendelse af serviceniveauer på området fastlægges det kvalificerede effektiviseringspotentialer forbundet hermed.

Principbeslutning: Konkurrenceudsættelse eller intern optimering

EY har i deres analyse fundet effektiviseringspotentialer ved både konkurrenceudsættelse og interne optimering, og forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at forvaltningen arbejder videre med at udmønte potentialerne gennem en kombination af konkurrenceudsættelse og intern optimering.

Forvaltningen anbefaler en kombination af konkurrenceudsættelse og intern optimering, da det er forvaltningens vurdering, at konkurrenceudsættelse på udvalgte områder understøtter en hurtigere indfasning og mere sikker realisering af potentialet end ved interne optimeringer. Ved at gennemføre en konkurrenceudsættelse kan forvaltningen efterprøve EY’s teoretisk beregnet effektiviseringspotentiale forbundet med konkurrenceudsættelse, og der etablere et grundlag for at afprøve markedet og få konkurrencedygtige priser, som forvaltningen kan anvendes som grundlag for de interne optimeringer. Hermed etableres et katalog af markedspriser, som skal danne udgangspunkt (benchmark) for priserne i forvaltningens egenproduktion. Derudover er det forvaltningens overvejelse at minimere risici forbundet med en fuld konkurrenceudsættelse, og at en kombination af konkurrenceudsættelse og interne optimeringstiltag sikrer, at forvaltningen kan fastholde et tilstrækkeligt produktionsapparat til at kunne opskalere driften, hvis eksterne leverandører eksempelvis ikke kan opfylde serviceniveau og forventninger (som det eksempelvis ses i plejesektoren).

I forlængelse heraf anbefaler forvaltningen, at konkurrenceudsættelsen (udliciteringen) sker i følgende bydele i kommunen: Brønshøj-Husum, Bispebjerg, Vanløse, Nørrebro og Østerbro.

Ved at konkurrenceudsætte driftsopgaverne relateret til Grøn drift og pleje, Renhold af veje, cykelstier og pladser, Renhold af ubemandede toiletter, Tømning af affaldskurve samt Pleje og drift af kirkegårde (blandt andet renhold, grøn pleje og pasning af gravsteder, undtaget kunderettede services som kremeringer, begravelser og kapeltjeneste) i de udvalgte bydele vil omkring 40 pct. af arealet i Københavns Kommune blive konkurrenceudsat. Herved sikres en tilstrækkelig volumen i udbuddene til at gøre det sammenligneligt i forhold til den interne drift, og de konkurrenceudsatte bydele er derudover repræsentative og indeholder en bred repræsentation af forskellige driftselementer således at sammenligning er mulig og valid. Bydelen Indre By og Christianshavn fastholdes internt grundet deres status som driftskritiske områder samt særlige vilkår for opgaveløsning herunder belastningsgraden. Parallelt med konkurrenceudsættelsen vil de øvrige bydele blive optimeret ud fra EY’s anbefalinger og konkrete indsatser i effektiviseringskatalog med henblik på at sikre en så omkostningseffektiv opgavevaretagelse som muligt. Hvis erfaringer og benchmark viser, at det mest omkostningseffektive er at konkurrenceudsætte opgavevaretagelsen, vil den interne opgavevaretagelse kunne ophæves gradvist. 

Såfremt Teknik- og Miljøudvalget og Borgerrepræsentationen (jf. kravet i Københavns Kommunes udbudspolitik) træffer beslutning om en kombination af konkurrenceudsættelse og interne optimeringstiltag, vurderer forvaltningen, at det er nødvendigt at hjemtage eksisterende udliciterede opgaver inden for de enheder, hvori der gennemføres interne optimeringstiltag (blandt andet kontrakten på Amager). Dette med henblik på at sikre et rent snit mellem driftsenheder der konkurrenceudsættes og optimeres gennem interne tiltag samt for at sikre et fundament for benchmarking. Forvaltningen vil fremadrettet løse opgaverne til markedsprisen.

I EY’s effektiviseringskatalog peges på, at effektiviseringer ligeledes kan hentes udelukkende via interne optimeringer, og at en samlet realisering af alle interne optimeringstiltag vil have et effektiviseringspotentiale på maksimalt 75,5 mio. kr. ved fuld indfasning. Såfremt Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om ikke at konkurrenceudsætte, vil forvaltningen arbejde med at realisere de identificerede effektiviseringspotentialer via interne optimeringstiltag i alle enheder.

Potentialerne forbundet med konkurrenceudsættelsen er behæftet med en række usikkerheder, idet prisforudsætningen bygger på markedsbenchmark, hvor leverandører er blevet adspurgt i forhold til deres respektive priser på konkrete opgaver og ikke i forhold til deres priser ved kommunens konkurrenceudsættelse af opgaven. Desuden følger det af lov om virksomhedsoverdragelse, at denne finder anvendelse ved udlicitering. Det indebærer, at medarbejdere som overdrages fra kommunen til leverandøren, vil skulle fortsætte på deres respektive overenskomst indtil dennes udløb. Forvaltningens overenskomst med driftsmedarbejdere er gældende frem til 2022. Det er forvaltningens vurdering, at særligt lovkrav om virksomhedsoverdragelse, kan have betydning for prisen og derfor kan mindske EY’s identificerede effektiviseringspotentialer forbundet med konkurrenceudsættelse.

På baggrund heraf indstiller forvaltningen, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at forvaltningen arbejder videre med at forberede en indstilling om at konkurrenceudsætte bydelene Brønshøj-Husum, Bispebjerg, Vanløse, Nørrebro og Østerbro og gennemføre interne optimeringstiltag på de øvrige bydele. Det er forvaltningens anbefaling, at der ikke gennemføres kontrolbud fra forvaltningens side, hvis Borgerrepræsentationen, jævnfør nedenfor, træffer beslutning om konkurrenceudsættelse, da EY’s analyse med tydelighed viser, at forvaltningen ikke er omkostningseffektiv i forhold til markedet samt at et kontrolbud trækker store ressourcer og forvaltningen desuden vil lade markedspriserne danne udgangspunkt for priserne i forvaltningens egenproduktion.

Medarbejderne vil blive inddraget jævnfør Københavns Kommunes udbudspolitik, inden beslutningen vedrørende konkurrenceudsættelse og kontrolbud kan træffes. Teknik- og Miljøudvalget vil, når medarbejderinddragelsen er gennemført, få forelagt indstilling om kontrolbud og konkurrenceudsættelse i marts 2019 med henblik på videre behandling i Borgerrepræsentationen i april 2019. 

Forvaltningen vil derudover udarbejde en udbudsplan, herunder en konkret tidsplan for udbudsprocessen, som vil blive forelagt Teknik- og Miljøudvalget til godkendelse i august 2019.

Økonomi

Over en årrække vil effektiviseringstiltagene kunne frigive midler inden for Teknik- og Miljøudvalgets ramme til håndtering af blandt andet forvaltningens årlige effektiviseringsmåltal, interne omprioriteringer til nye rammevilkår, herunder også en bevillingsmæssig håndtering indenfor udvalgets egen bevilling af de potentielt faldende indtægter, som følger af takstanalysen. Effektiviseringspotentialerne kan således bidrage til at håndtere forvaltningens budgetudfordringer i de kommende år samt bidrage til reducerede takster forventeligt fra 2020.

Såfremt forvaltningen skal lykkes med at indfri de identificerede effektiviseringspotentialer og gennemføre tiltagene fra EY’s effektiviseringskatalog er der behov for investeringsmidler i 2019. Af EY’s effektiviseringskatalog fremgår i år 1 investeringsomkostninger for 12,8 mio. kr. til interne optimeringstiltag og 6,4 mio. kr. til tiltag vedrørende konkurrenceudsættelse. De samlede investeringsomkostninger udgør således 19,2 mio. kr. Da forslag vedrørende intern optimering og konkurrenceudsættelse ikke kan gennemføres simultant på de samme områder, vil investeringsbehovet med den anbefalede løsningsmodel (hvor konkurrenceudsættelse gennemføres på udvalgte enheder og interne optimeringstiltag gennemføres på øvrige enheder) være en kombination af de anførte investeringsomkostninger. Da den konkrete fordeling i forhold til de enkelte effektiviseringsforslag endnu ikke er afklaret, kan det ikke angives nøjagtigt, hvad investeringsbehovet vil være, men det vil blive kvalificeret som en del af en handleplan for implementering af effektiviseringsforslagene.

Teknik- og Miljøforvaltningen forventer at håndtere investeringsbehovet i 2019 gennem investeringsforslag til overførselssagen. Det forventes derudover, at der også vil blive udarbejdet investeringsforslag til at indgå i Budget 2020.

Videre proces

Såfremt Teknik- og Miljøudvalget godkender indstillingen, vil der være følgende videre proces:

• Februar 2019: Inddragelse af forvaltningens medarbejdere i forhold til konkurrenceudsættelse og kontrolbud
• 18. marts 2019: Teknik- og Miljøudvalget forelægges indstilling vedrørende konkurrenceudsættelse og kontrolbud 
• 11. april 2019: Borgerrepræsentationen forelægges indstilling vedrørende konkurrenceudsættelse og kontrolbud
• Foråret 2019: Forvaltningen igangsætter implementering af interne optimeringstiltag vedrørende bedre arbejdstilrettelæggelse.
• Sommeren 2019: Teknik- og Miljøudvalget forelægges indstilling indeholdende handleplan for effektivisering af forvaltningens egenproduktion og indfrielse af potentialer via interne optimeringstiltag med henblik på at effektiviseringerne kan indgå i Budget 2020.
• Sommeren/efteråret 2019: Teknik- og Miljøudvalget forelægges indstilling om fastlæggelse af harmoniserede serviceniveauer med tilhørende økonomiske effektiviseringspotentialer samt udbudsplan.
• Sommeren 2020: Konkurrenceudsættelsen af de udvalgte bydele forventes at ske i flere udbudstrin på baggrund af faglige sammenhænge og synergier. Det første udbud forventes afsluttet i sommeren 2020.

Pernille Andersen

                                     /Anna Schou Johansen

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 28. januar 2019

Ernst & Young v/Jonas Groes og René Ravn deltog under behandlingen af punktet.

Det Konservative Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF1) til erstatning af 2. at-punkt:
”At der skal ske en højere grad af udlicitering.”

Ændringsforslaget (ÆF1) blev ikke vedtaget med to stemmer mod otte. Ingen undlod at stemme.

For stemte: B og C.
Imod stemte: A, F, O, Ø og Å.

Det Konservative Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF2) til erstatning af 2. og 3. at-punkt:
”At forvaltningen vender tilbage med en indstilling der grundigere beskriver to modeller for det videre arbejde med EY’s analyse: 1) En model der beskriver en udmøntning af de identificerede effektiviseringspotentialer gennem interne optimeringstiltag i alle bydele – herunder hvordan forvaltningen kan benchmarke med relevante kommuner som fx 6-byerne og Frederiksberg. 2) En model der uddyber en udmøntning gennem 40% udbud, som indeholdt i forvaltningens nuværende indstilling.”

Ændringsforslaget (ÆF 2) blev ikke vedtaget med en stemme mod ni. Ingen undlod at stemme.

For stemte: C.
Imod stemte: A, B, F, O, Ø og Å.

Socialdemokratiet fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF3) til erstatning af 2. og 3. at-punkt:
”At forvaltningen vender tilbage med en indstilling der grundigere beskriver tre modeller for det videre arbejde med EY’s analyse: 1) En model der beskriver en udmøntning af de identificerede effektiviseringspotentialer gennem interne optimeringstiltag i alle bydele – herunder hvordan forvaltningen kan benchmarke med relevante kommuner som fx 6-byerne og Frederiksberg. 2) En model der uddyber og svarer til den tidligere anvendte i forbindelse med ”Den helhedsorienteret drift” 3) En model der uddyber en udmøntning gennem 40% udbud, som indeholdt i forvaltningens nuværende indstilling.”

Ændringsforslaget (ÆF3) blev vedtaget med otte stemmer mod nul. To undlod at stemme.

For stemte: A, B, O, Ø og Å.
Imod stemte: Ingen.
Undlod at stemme: C og F.

Socialistisk Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF4) til erstatning af 2. at-punkt:
”At de enkelte enheder og forvaltningen som helhed går igang med at udmønte EY’s anbefalinger og andre relevante kvalitets- og effektiviseringstiltag.

- At der opstilles kvalitets- og servicemål, som fremlægges for Teknik- og Miljøudvalget i september 2019.

- At der opstilles mål for de enkelte arbejdsområders effektivitetsforbedringer med udgangspunkt i EY’s analyse og anden relevant viden for det specifikke arbejdsområde.

- At lederne i de enkelte enheder inddrager medarbejdernes viden og erfaringer i kvalitets- og effektiviseringsprocessen.

- At udviklingen af afdelingernes arbejde med kvalitets- og servicemål og effektivisering bliver en central del af MED organisationens arbejde

- At TMU orienteres om fremdriften i processen hvert kvartal.

- At der i foråret 2021 foretages en samlet evalueringen indeholdende benchmarking med relevante kommuner og med markedet, der fremlægges for TMU i august 2021. I forlængelse af evalueringen kan TMU tage stilling til omstruktureringer herunder udlicitering.”

Ændringsforslag (ÆF4) bortfaldt som følge af vedtagelsen af ÆF3.

Indstillingens 1. at-punkt blev taget til efterretning.

Den således ændrede indstilling blev godkendt.

Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:
”Enhedslisten kommer ikke til at støtte udlicitering af drift af grønne parker, rene veje, offentlige toiletter og andre kerneopgaver og velfærdsområder.”

Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
”Vi ønsker at hele driften bringes i udbud.”

Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
”Vi ønsker ikke at der sker hjemtagelse af opgaver.”

Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
"Vi ønsker at standse sagen. Det er ikke muligt, da det er en procesbeslutning.”