Garanti for lån til nye almene familieboliger (seniorbofællesskab) afdeling Tikøbgade, Nørrebro
Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til kommunal garanti for lån til finansiering af opførelsen af den almene boligafdeling Tikøbgade med 33 familieboliger, der etableres som et seniorbofællesskab, beliggende Tikøbgade 5, Nørrebro.
Indstilling
Teknik og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
-
at Københavns Kommune stiller garanti for realkreditlån til finansiering af 33 nye familieboliger i den almene boligorganisation Danske Funktionærers Boligselskab, afdeling 9361Tikøbgade. Kommunen skal garantere for 36,12 % (19,90 mio. kr.) af et lån på 55,10 mio. kr.
Problemstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen har modtaget en ansøgning om garantistillelse fra et realkreditinstitut.
Borgerrepræsentationen har den 26. marts 2015 godkendt et alment nybyggeriprojekt på Tikøbgade 5 med kommunal garantistillelse for lån til arbejderne og har samtidig bemyndiget Teknik- og Miljøudvalget til efterfølgende at godkende den konkrete garantistillelse.
Garantien stilles med hjemmel i almenboligloven, jf. bilag 2.
Løsning
Oplysninger om garantistillelsen fremgår af nedenstående skema.
De mere generelle oplysninger om en byggesags faser/kommunens sagsbehandling samt lovgrundlaget (almenboligloven, styrelsesloven og lånebekendtgørelsen) er nærmere beskrevet i bilag 2.
Adresse |
Tikøbgade 5, 2200 København N |
Lån, kr. |
55.102.000 kr. |
Garanti pct. |
36,12 % (realkreditinstituttets beregning) |
Kommunens hæftelse i kr. |
19.903.000 kr. |
Låntager |
Danske Funktionærers Boligselskab, afdeling 9361 Tikøbgade |
Långiver |
Realkredit Danmark |
Beslutningsdato i BR |
26. marts 2015 |
Antal boliger |
33 |
Sagstype |
Almene familieboliger, seniorbofællesskab |
Økonomi
Garantien medfører ikke i sig selv bevillingsmæssige konsekvenser for Teknik- og Miljøudvalget. Garantien kommer kun til udbetaling, såfremt boligafdelingen ikke selv kan betale ydelserne på lånet. Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt indikationer på, at garantien vil komme til udbetaling.
Videre proces
Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt garantiforpligtelsen, sendes erklæringen om kommunegaranti til underskrift hos teknik- og miljøborgmesteren og forvaltningens administrerende direktør. Herefter returneres den til realkreditinstituttet.
Pernille Andersen
/Karsten Biering Nielsen
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 28. januar 2019
Indstillingen blev godkendt.