Mødedato: 27.11.2017, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Teknik- og Miljøudvalgets 3. kvartalsprognose og forventede regnskab for 2017

Se alle bilag
Teknik- og Miljøudvalget skal tre gange årligt aflevere en prognose for det forventede regnskab til Økonomiforvaltningen. Teknik- og Miljøudvalget skal hermed tage stilling til 3. kvartalsprognose og forventet regnskab for 2017.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

  1. at 3. kvartalsprognose og det forventede regnskab for 2017 godkendes.
  2. at det forventede mindreforbrug på vejafvandingsbidraget på 3,7 mio. kr. tilføres kommunekassen.
  3. at det forventede mindreforbrug på renter og afdrag på forvaltningens tabslån på 15,5 mio. kr. disponeres til håndtering af de forventede mindreindtægter på gamle byggesager. Der skal på den baggrund overføres 15,5 mio. kr. fra bevillingen Byfornyelse, ydelsesstøtte til bevillingen Ordinær drift.

Problemstilling

Teknik- og Miljøudvalgets 3. kvartalsprognose og forventede regnskab for 2017 er udarbejdet på baggrund af de regler, som er vedtaget af Økonomiudvalget. Formålet med indstillingen er at præsentere udvalget for forvaltningens forventninger til det samlede regnskabsresultat for 2017. 

Indstillingen er udarbejdet på baggrund af årets realiserede forbrug pr. 30. september 2017 samt viden om ændrede budgetforudsætninger og øvrige forhold af betydning for det forventede regnskab for 2017. For afvigelsesforklaringer for perioden henvises til bilag 1.

Af indstillingen fremgår en status på udviklingen af sygefravær samt en særskilt status på følgende områder; affaldsområdet, byggesagsområdet, parkeringsområdet og eksekvering af almene boliger. Status på disse områder findes i indstillingens bilag 2-5. I bilag 6 gives status på hensigtserklæringerne vedr. budgetaftaler og overførelsessager siden den 1. januar 2010.

Løsning

Teknik- og Miljøforvaltningen forventer, at styringsområdet Service vil balancere ved årets udgang. Forventningen er sammensat af et forventet merforbrug på Ordinær drift og et mindreforbrugByfornyelse, ydelsesstøtte. Forvaltningen forventer, at styringsområdet Overførelser mv. vil balancere ved årets udgang.

Hovedtal fra Teknik- og Miljøudvalgets korrigerede budget og forventede regnskab for 2017 fremgår af tabellerne nedenfor. Forklaringerne på afvigelserne er uddybet i bilag 1.

Forventede regnskab for 2017 – Service

Under styringsområdet Service findes Teknik- og Miljøudvalgets bevillinger Ordinær drift, Byfornyelse, ydelsesstøtte og Parkering. Det er forvaltningens vurdering, at styringsområdet samlet vil balancere ved årets udgang. Dette kan henføres til, at merforbruget på Ordinær drift (-2,5 mio. kr.), modsvares af et tilsvarende mindreforbrug Byfornyelse, ydelsesstøtte (2,5 mio. kr.).

Tabel 1. Teknik- og Miljøudvalgets forventet regnskab for 2017 – Service (i mio. kr.)

Bevilling

Korrigeret budget

Forventede korrektioner

Korrigeret budget inkl. korrektioner

Forventet regnskab

Forventet afvigelse

Ordinær drift

1.083,7

12,1

1.095,8

1.098,3

-2,5

Byfornyelse, ydelsesstøtte

199,0

-15,5

183,5

181,0

2,5

Parkering

-455,6

0,0

-455,6

-455,6

0,0

Service i alt

827,1

-3,4

823,7

823,7

0,0

Ordinær drift

Forvaltningen forventer på nuværende tidspunkt at have et merforbrug på 2,5 mio. kr. på bevillingen Ordinær drift efter indarbejdelse af de forventede budgetkorrektioner på 12,1 mio. kr. Korrektionen er sammensat af en omdisponering på 15,5 mio. kr. fra bevillingen Byfornyelse, ydelsesstøtte til håndtering af en del af forvaltningens mindreindtægter på gamle byggesager, en tilbageførsel af vejafvandingsbidraget (-3,7 mio. kr.) og en række øvrige bevillingsmæssige ændringer (0,3 mio. kr.).

Det forventede merforbrug på bevillingen kan henføres til mindreindtægter på gamle byggesager, som skyldes, at det oprindelige indtægtsbudget blev fastsat for højt, da forvaltningen vurderede det samlede indtægtsniveau for de gamle byggesager.

Derudover tilføres der med denne indstilling 3,7 mio. kr. til kommunekassen som følge af mindreforbrug på vejafvandingsbidraget til HOFOR. Midlerne reserveres i lighed med tidligere års tilførte mindreforbrug til de kommende års forventede øgede bidrag

Byfornyelse, ydelsesstøtte

Forvaltningen forventer et mindreforbrug på 2,5 mio. kr. på bevillingen Byfornyelse, ydelsesstøtte drift efter en forventede budgetkorrektion på -15,5 mio. kr. Mindreforbruget skyldes reducerede udgifter til rente- og afdragsbetalinger på forvaltningens tabslån i 2017 svarende til 15,5 mio. kr., som omdisponeres til bevillingen Ordinær drift. Mindreforbruget skyldes derudover et lavere grundskyldstilskud på 2,5 mio. kr., der kan henføres til mindreudgifter vedrørende grundskyldstilskud som følge af langsommere fremdrift i byggeriet af nye ungdomsboliger samt nedskrevne ejendomsvurderinger blandt de eksisterende kollegier og ungdomsboliger.

Forvaltningen er i gang med at analysere kommunens tabslån med henblik på at afklare den fremtidige rente- og afdragsbetaling for lånene. Analysen vil indgå i Indkaldelsescirkulæret 2019.

Parkering

Forvaltningen forventer, at bevillingen Parkering balancerer ved årets udgang.

Forventede regnskab for 2017 – Overførelser m.v.

Under styringsområdet Overførsler m.v. findes Teknik- og Miljøudvalgets bevillinger Byfornyelse efterspørgselsstyrede overførelser, Affaldsområdet, Jorddeponi og Klima Drift. Forvaltningen forventer, at styringsområdet Overførelser m.v. samlet set vil balancere ved årets udgang.

Tabel 2. Teknik- og Miljøudvalgets forventet regnskab for 2017 – Overførsler m.v. (i mio. kr.)

Bevilling

Korrigeret budget

Forventede korrektioner

Korrigeret budget inkl. Korrektioner

Forventet regnskab

Forventet afvigelse

Byfornyelse, efterspørgselsstyrede

4,8

0,0

4,8

4,8

0,0

Affaldsområdet

-8,1

-22,0

-30,1

-30,1

0,0

Jorddeponi

0,0

5,0

5,0

5,0

0,0

Klima Drift

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

Overførsler i alt

-3,3

-17,0

-20,3

-20,3

0,0

Byfornyelse, efterspørgselsstyrede overførsler

Forvaltningen forventer, at bevillingen Byfornyelse, efterspørgselsstyrede overførelser vil balancere ved årets udgang.

Affaldsområdet

Forvaltningen forventer, at bevillingen Affaldsområdet vil balancere ved årets udgang efter en indregnet budgetkorrektion på 22,0 mio. kr. Budgetkorrektionen foretages primært som følge af den prioriterede implementering af bioaffaldsordningen, som har medført mindreudgifter på andre projekter i 2017. Det gælder eksempelvis projekterne om Øget indsamling af farligt affald og flere muligheder for sortering i Indre By. Det er forvaltningens forventning, at størstedelen af de projekter fra Ressource- og Affaldsplan 2018, som er blevet udskudt til 2018, vil blive afsluttet i 2018.

Jorddeponi

Forvaltningen forventer, at bevillingen Jorddeponi vil balancere ved årets udgang efter en budgetkorrektion på 5,0 mio. kr. Budgetkorrektionen foretages som følge af, at forvaltningens jordmodtagelse i de tre første kvartaler har været lavere end forventet samt en forventning om, at dette vil gøre sig gældende i resten af 2017.

Klima Drift

Forvaltningen forventer, at bevillingen Klima Drift vil balancere ved årets udgang.

Forventet regnskab for 2017 – Anlæg

Under styringsområdet Anlæg findes Teknik- og Miljøudvalgets bevillinger Ordinær anlæg, Byfornyelse, anlæg, Takstfinansieret anlæg og Klima anlæg.

Tabel 3. Teknik- og Miljøudvalgets forventet regnskab for 2017– Anlæg (netto, i mio. kr.)

Bevilling

Korrigeret budget

Forventede korrektioner

Korrigeret budget inkl. Korrektioner

Forventet regnskab

Forventet afvigelse

Ordinær anlæg

757,0

-63,7

693,3

693,3

0,0

Byfornyelse, anlæg

141,8

16,6

158,4

158,4

0,0

Takstfinansieret anlæg

15,2

-6,7

8,5

8,5

0,0

Klima anlæg

20,3

-1,0

19,3

19,3

0,0

Udgifter i alt

934,3

-54,8

879,5

879,5

0,0

Forvaltningen vurderer, at forbruget på bevillingerne Ordinær anlæg, Byfornyelse, anlæg, Takstfinansieret anlæg og Klima anlæg vil svare til det korrigerede budget efter de forventede korrektioner, der er udarbejdet på baggrund af forvaltningens forventninger til året.

Forventningen til bevillingen Ordinær anlæg er et resultat af en række op- og nedskrivninger i forbindelse med 4. reperiodisering og bevillingsmæssige ændringer, hvor der er ændret forventninger til budgetperiodiseringen. Nedskrivningerne skyldes primært nedskrivninger på udgiftssiden på en række genopretningsprojekter, herunder Englandsvej, genopretning B17, Amager Boulevard, genopretning B17 og Folehaven, helhedsgenopretning, (27,2 mio. kr.), heraf kan 10,8 mio. kr. henføres til projekter, som er blevet billigere end budgetteret, de resterende 16,4 mio. kr. skyldes forskydninger i en række anlægsprojekter. Nedskrivningerne skyldes derudover Teknik- og Miljøudvalgets beslutning om udskydelse af projekterne Harrestrup Å og Campingplads Amager Fælled (5,5 mio. kr.) samt nedskrivninger på en række projekter, hvor aktiviteter eller fakturering er udskudt til 2018, uden at dette forventes at forsinke projekternes ibrugtagningstidspunkt (31,0 mio. kr.).

Sygefravær

Teknik- og Miljøforvaltningen har ved udgangen af 2017 et måltal på 8,6 sygefraværsdagsværk i gennemsnit pr. medarbejder.

Prognosen for 2017 indikerer den 19. oktober 2017 et resultat på 9,2 sygefraværsdagsværk ved udgangen af 2017.

Tabel 4. Status for sygefravær, 3. kvartal 2010-2017

Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat

3. kvartal 2011

3. kvartal 2012

3. kvartal 2013

3. kvartal 2014

3. kvartal 2015

3. kvartal 2016

3. kvartal 2017

Korttidssygefravær

4,3

3,9

3,9

3,5

3,9

3,5

3,8

Langtidssygefravær

3,5

2,4

2,8

3,1

3,4

2,8

2,8

Samlet sygefravær

7,8

6,3

6,7

6,6

7,3

6,3

6,6

Note: Data er opdateret den 19. oktober 2017. Der kan være usikkerhed forbundet med prognoserne, da der kan være forsinkelser på registrering af data i Rubin.

Af tabel 4 fremgår det kvartalsvise resultat fra årene 2011-2017. Sygefraværsdagsværket var ved udgangen af 3. kvartal 2017 i gennemsnit 6,6 dagsværk pr. medarbejder.

Økonomi

Forvaltningen har ved 3. kvartalsprognose et forventet mindreforbrug på 3,7 mio. kr. vedrørende vejafvandingsbidraget. Mindreforbruget skyldes en lavere afregning til HOFOR i 2017 end forventet. Forvaltningen indstiller, at det samlede mindreforbrug på 3,7 mio. kr. tilføres kommunekassen. Herudover indstiller forvaltningen, at det forventede mindreforbrug på renter og afdrag på forvaltningens tabslån på 15,5 mio. kr. disponeres til håndtering af de forventede mindreindtægter på gamle byggesager. Der skal på den baggrund overføres 15,5 mio. kr. fra Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Byfornyelse, ydelsesstøtte til Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær drift.

Videre proces

Prognosen er sendt til Økonomiforvaltningen den 2. november 2017 med forbehold for Teknik- og Miljøudvalgets godkendelse. De forventede korrektioner til prognosen behandles af Teknik- og Miljøudvalget på mødet den 27. november 2017 i indstillingen om bevillingsmæssige ændringer.

 

Pernille Andersen

/Anna Schou Johansen

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 27. november 2017

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Til top