Mødedato: 27.10.2014, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Medlemsforslag om kommunal gårdrenovering

Indstilling og beslutning

Problemstilling

Løsning

Økonomi

Videre proces

Teknik- og Miljøudvalget beslutter,

  1. at kommunen ikke tvinger andels- og ejerforeninger eller private grundejere til at indgå i en fælles karregård.
  2. at kommunen ikke pålægger andels- og ejerforeninger ekstraudgifter som følge af en gårdrenovering imod foreningernes vilje.
  3. at kommunen ikke pålægger andels- og boligforeningen imod deres vilje at nedlægge parkeringspladser i en gård.
  4. at kommunen ikke pålægger andels- og boligforeningen imod deres vilje at nedlægge erhvervsejendomme i en gård.

                                                                                                    Af Det Konservative Folkeparti


Motivering
Den private ejendomsret er sikret i Grundloven. Ikke desto mindre er det ofte sket, at ejere af ejendomme i København, herunder andels- og ejerforeninger, imod deres vilje tvinges til at afgive dele af eller hele deres gård til en fælles karregård.

Indimellem er de private grundejere tilmed pålagt ekstraudgifter imod deres vilje som følge af en kommunal beslutning om gårdrenovering. Det har for visse lejligheder betydet en huslejestigning i mange år fremover, hvilket gør de konkrete københavnske boliger dyrere.

Grundejerne bør ikke tvinges til at nedlægge parkeringspladser i deres egen gård, og dermed tvinge deres biler ud på gaden, hvor der ofte kan være svært at finde ledige parkeringspladser.

Nogle gårde har garager, og lejeindtægterne ved udlejning af garager og parkeringspladser giver andels- og boligforeningerne nogle indtægter, der kan være med til at holde huslejen nede. Det kan derfor give højere huslejer, hvis disse garager og parkeringspladser nedlægges og lejeindtægterne bortfalder.

I visse gårde ligger små erhverv, typisk små håndværksvirksomheder. Det er hensigtsmæssigt, at der i København også er plads til små håndværk, og disse erhvervslejemål giver boligforeningerne nogle indtægter, der kan være med til at holde huslejerne nede.

Beslutning

Medlemsforlaget blev ikke godkendt med stemmerne 3 mod 8.

For stemte: C, I og V
Imod stemte: A, B, F og Ø
Ingen undlod at stemme.

Til top