Lokalplanforslag for Enghave Brygge

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til offentliggørelse af forslag til lokalplan ”Enghave Brygge” og forslag til tilhørende kommuneplantillæg og miljørapport med henblik på en omdannelse af det tidligere havne- og industriområde Enghave Brygge til et integreret byområde.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

Ved fremsættelsen af sagen for Teknik- og Miljøudvalget den 18. juni 2012 blev der stillet spørgsmål vedr. VVM-processen. Sagen var på daværende tidspunkt ikke tilstrækkeligt belyst herom og blev derfor sendt tilbage til forvaltningen. Oplysninger vedr. VVM-proces for Enghave Brygge er uddybet i denne indstilling, som hermed genfremsættes.  

København vokser med 100.000 indbyggere frem mod år 2025 ifølge de seneste prognoser. I Sydhavn er der stadig potentiale for nye boliger og erhverv jf. Kommuneplan 2011.

Sydhavn er udpeget som byudviklingsområde i Kommuneplan 2011. Enghave Brygge er delvist stationsnært, ligger attraktivt, tæt på bymidten og inddrager havnens rekreative kvaliteter. Det aktuelle lokalplanområde Enghave Brygge udgør med sin beliggenhed mellem Havneholmen i nord og Teglholmen i syd det ”manglende led” i helhedsplanen for Sydhavn, som Borgerrepræsentationen behandlede i 2002.

Grundejerne Nordicom, JM Danmark og By & Havn har anmodet om en lokalplan med kommuneplantillæg for Enghave Brygge. Planerne skal muliggøre, at det tidligere havne- og industriområde ”Enghave Brygge” ved H.C. Ørstedværket kan omdannes til et moderne, blandet erhvervs- og boligområde. Samtidig skal H.C. Ørstedværket opretholdes som kraftværk.

Den 26. september 2011 behandlede Teknik- og Miljøudvalget en startredegørelse om udarbejdelse af en lokalplan, der vil muliggøre projektet.

Herefter har forvaltningerne udarbejdet planforslagene.

De tre store grundejere samt rådgivere har i samarbejde med Københavns Kommune og på baggrund af en række workshops udarbejdet en samlet plan for Enghave Brygge. Planen har særlig fokus på "at bo ved vandet" og at skabe attraktive byrum ved vandet.

Planen omfatter grundarealer på ca. 20 ha fastlagt til byudvikling eksklusiv arealer fastlagt til offentlige tekniske anlæg og overordnede gader gennem området. Der gives i overensstemmelse med Kommuneplan 2011 og fortsat med kommuneplantillægget mulighed for ca. 35.000 m2 opfyldning og ca. 30.000 m2 udgravning til kanaler og lystbådehavne. Med den foreslåede bebyggelsesplan kan der i overensstemmelse med kommuneplantillægget realiseres et samlet etageareal på ca. 292.000 m², fordelt med ca. 80% boliger og 20% erhverv. Arealerne vil kunne rumme ca. 2.400 attraktive boliger samt erhverv og enkelte servicefunktioner med op mod 1.600 arbejdspladser.

Planens centrale byrum er den 700 m lange hovedkanal ”Enghave Kanal”, der med sit kurvede forløb er en moderne reference til Christianshavns Kanal. En gennemgående karréstruktur på 11 boligøer omgivet af kanaler skaber en karakteristisk bydel med nærkontakt til vandet. Bolig- og erhvervsbebyggelsen langs den omlagte Landvindingsgade og en grøn bypark danner overgangen til H. C. Ørstedværkets arealer. En vejforbindelse og bro skal i overensstemmelse med helhedsplanen for Sydhavnen forbinde Enghave Brygge med Teglholmen.

I budget 2012 blev afsat 2 mio. kr. til forberedelse af Cityringen til en afgrening mod Sydhavn.  Der undersøges pt. muligheder for linjeføring og placering af stationer. Finansieringen er ikke aftalt.

Planforslaget opfylder kommunens standardkrav til tilgængelighed.

Kommuneplantillæg
I forslaget til Kommuneplantillæg foreslås ændringer af anvendelsesrammerne, øget bebyggelsesmulighed og udvidet afgrænsning af muligheder for detailhandel.

Der kan samlet opføres op til 292.000 m2, svarende til en bebyggelsesprocent på ca. 155 %.
C-områderne til blandede boliger og serviceerhverv foreslås ændret til henholdsvis S-område til serviceerhverv og B-område til boliger. Erhvervsområdet placeres indenfor det stationsnære område. Der foreslås endvidere mulighed for en lidt tættere bebyggelse i det nordlige, stationsnære område. Området med H.C. Ørstedværket fastholdes som område til tekniske anlæg.

I Kommuneplan 2011 er udpeget et område på Enghave Brygge, indenfor hvilket der muliggøres placering af 3.000 m2 butiksareal, fordelt på butikker på maks. 1.000 m2 for dagligvarer og 500 m2 for udvalgsvarer. Denne afgrænsning betegnes som et "lokalcenter" og foreslås i kommuneplantillægget udvidet til at omfatte endnu et byggefelt (se bilag 1). Den samlede størrelse på detailhandel og butiksstørrelser vil være uændret. Udenfor lokalcentret tillades butikker, som betjener nærområdet.
 

Parkering

Parkeringsnormen foreslås i planforslaget til 1: 150, med maksimalt 15 % placeret på terræn.
 

Byudviklingsaftale

Der er i forbindelse med fremlæggelsen af planforslagene vedlagt en byudviklingsaftale mellem kommunen og grundejerne, der ved planernes vedtagelse forpligter sig omkring bl.a. udbud af grunde til etablering af almene boliger, daginstitutioner, flytning af gasledning, evt. oliepier, miljømæssig bæredygtighed, park, energiforsyning, sikring af arkitektonisk kvalitet og forhold omkring fællesanlæg (se bilag 3). Forvaltningerne fortsætter dialogen med grundejerne om yderligere arealer til almene boliger. Budgetforslag om midler til grundkapitallån forventes fremlagt til budgetforhandlingerne for 2013.

Bro over Frederiksholmsløbet

Københavns Kommune arbejder på at indgå en aftale med grundejere på Teglholmen og Enghave Brygge om medfinansiering af broforbindelse over Frederiksholmsløbet. Aftalen forventes indgået inden endelig vedtagelse af planerne for Enghave Brygge.

Miljømæssige forhold

Der er udarbejdet en miljørapport, der er vedlagt som bilag 2 og vil blive sendt i offentlig høring sammen med planforslagene.

En særlig problemstilling udgør støj og anden miljøpåvirkning fra virksomhederne MAN Diesel & Turbo og H. C. Ørstedværket. Det påvises i rapporten, at der ikke er påvirkninger fra MAN Diesel & Turbo, der er til hinder for planlægningen.

H. C. Ørstedværket energiforsynes i øjeblikket med både olie og gas. Derfor er der oplagringstanke til olie på værkets område, som forsynes med olie fra skibe. Det er en forudsætning for realisering af planerne, at der træffes en beslutning om, at der fra 2016 sker en omlægning af energiforsyningen, der gør, at der alene er behov for olieforsyning med lastbil. Det vil samtidig betyde, at de eksisterende olietanke kan nedlægges.

Energinet.dk har imidlertid for nylig tilkendegivet, at Københavns Energi skal sørge for, at der er sikkerhed for, at værket kan levere varme i 60 dage, selvom gasforsyningen skulle blive midlertidigt afbrudt. Det kan betyde, at der alligevel skal opretholdes større olielagre på værket. Det er således en forudsætning for den endelige vedtagelse af planerne, at denne situation er afklaret.

Bebyggelsesplanen kan kun realiseres, hvis den eksisterende gasledning og de tilhørende tekniske installationer omlægges til en type, der har andre krav til sikkerhedsafstand. Denne omlægning er de tre store grundejere indforstået med at afholde udgiften til.

Det er endvidere en forudsætning for planernes endelige vedtagelse, at værket, som ventet, kan dokumentere at kunne overholde grænseværdierne for støj og luftudledning for den type anvendelser, som planen muliggør.

Nybyggeri skal opføres som lavenergibebyggelse og med grønne tage, hvor det er muligt. Facader og tagflader kan udformes med mulighed for at udnytte solenergi. Der stilles krav til opsamling af regnvand fra tage og facader, undtaget dog ved bygninger hvor tagfladerne anvendes til solceller, grønne tage eller tagterrasser.

VVM 

Center for Miljø har foretaget en VVM-screening af byomdannelsens konsekvenser for miljøet (vedlagt som bilag 6). De elementer, der er vurderet at kunne medføre en påvirkning på det omgivende miljø, er udvalgt og screenet. Dette er støj og luftforurening fra trafikken til og fra området, påvirkning af bygningskulturmiljøet (H.C. Ørstedværket), klima samt klimasikring og påvirkning af miljøet som følge af håndtering af forurenet jord. I screeningen blev det vurderet, at projektet ikke vil medføre væsentlige virkninger på miljøet og således ikke er VVM-pligtigt.

Projektet omfatter også udgravning af kanaler og opfyldninger, som skal screenes for VVM-pligt af Center for Miljø, når anmeldelse er modtaget af grundejerne. På baggrund af denne screening vil det blive vurderet af Center for Miljø og Kystdirektoratet, hvorvidt der skal udarbejdes en VVM-redegørelse. Såfremt en VVM-redegørelse ikke vurderes nødvendig, kan byggetilladelse gives, når screeningen foreligger. Såfremt der skal udarbejdes en VVM-redegørelse, kan byggetilladelse først gives, når denne og tilhørende kommuneplantillæg foreligger, og der er givet en VVM-tilladelse til anlægget.

Endelig skal omlægning af gasledningen screenes for VVM-pligt, men for denne del er det ikke kommunen, som er myndighed, men Naturstyrelsen. Center for Miljø forventer, at omlægningen af gasledningen vil kræve en VVM-redegørelse. Dele af byggeriet kan først igangsættes, når dette er gennemført.

Det bemærkes, at grundejerne har igangsat proces for udarbejdelse af materiale til VVM-screening af opfyld og kanaler. Status for screeningen vil blive forelagt udvalgene med indstillingen om endelig vedtagelse af lokalplanen primo 2013. Projektet vedr. omlægning af gasledning er endnu ikke så konkret, at der kan foretages en screening.  

Såfremt det viser sig, at de relevante myndigheder ikke vil udstede VVM-tilladelse til anlæg forudsat i lokalplanen, kan det blive nødvendigt at udarbejde en ny lokalplan, som tager højde for de påviste problematikker.

For en uddybning af regler og praksis vedr. VVM-proces henvises til notat vedlagt som bilag 7.

Intern høring
Der er foretaget sædvanlig intern høring med henvisning til startredegørelsen. Der er bl.a. modtaget høringssvar fra Københavns Museum og Vesterbro Lokaludvalg. Efterfølgende er modtaget henvendelser fra Københavns Roklub og borgergruppe ved Havneholmen. I det følgende fremhæves centrale elementer, der behandles i høringssvarene. For en uddybende beskrivelse af indholdet i høringssvarene henvises til bilag 5.

Opfyld
Borgergruppen ved Havneholmens henvendelse har blandt andet kritiseret omfanget af opfyld og den planlagte bebyggelses højde i forhold til tab af udsigt for beboere på Havneholmen. Endvidere finder Københavns Museum, at havnen mister sin karakter af havn og snarere får karakter af kanal ved yderligere opfyld.

Rekreativ brug af havnen
Vesterbro Lokaludvalg har i høringssvaret særligt fokus på, at den kommende bebyggelse bør sikre, at der er bred mulighed for offentlig adgang til og rekreativ brug af vandet og havnefronten og foreslår bl.a. placering af et museumsskib i havnen. Københavns Roklubs bemærkninger omhandler bekymringer for, om lokalplanen vil forringe og reducere mulighederne for roning i Sydhavnen mellem slusen og Langebro, som er Københavns Roklubs nære og mest anvendte roområde.

Forvaltningernes bemærkninger:
Mulighed for opfyldning er vedtaget med såvel Kommuneplan 2009 som Kommuneplan 2011 og foreslås fastholdt. Mulighed for opfyld og udgravning skal ses som led i realiseringen af helhedsplanen for Sydhavnen fra 2002 samt af målsætningerne i Kommuneplan 2011.

Adgangen til vandet og rekreative muligheder har været et fokusområde i udarbejdelsen af planforslaget. Der er indarbejdet et promenadeforløb, mulighed for placering af husbåde og andre skibe, samt en lang række muligheder for adgang til og fra vandet i form af træbrygger, trapper, anløbsbroer mv., som skal styrke muligheden for brug af vandet til rekreative formål, herunder roning.

Borgerdialogstrategi

Det foreslås, at der i forbindelse med offentlighedsperioden afholdes et borgermøde. tilrettelagt som et orienteringsmøde samt, at der annonceres på Københavns Kommunes høringsportal (Bliv hørt) og hjemmeside.  

Det skønnes, at den planlagte blandede anvendelse i området kan give kommunen en årlig skattemerindtægt på ca. 56 mio. kr. (2012 p/l). Skønnet baseres på et scenarie med et fuldt udbygget lokalplanområde, og når forskellige ydelser, som for eksempel daginstitutioner, skoler og sociale ydelser, er modregnet.

Lokalplanlægningen i sig selv har ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser for kommunen. Planen medfører ikke handlepligt, men giver mulighed for opførelse af byggeri og anlæg i planområdet.

Der er udpeget mulighed for placering af daginstitutioner flere steder i lokalplanforslaget. En eventuel bevilling hertil skal ske i forbindelse med budgetlægningen i det pågældende år.

Efter politisk behandling sendes planforslagene og miljøvurderingen i høring i 8 uger.

Efter offentlighedsfasen vil forvaltningerne gennemgå de modtagne henvendelser og på baggrund heraf udarbejde indstilling om endelig vedtagelse af planforslagene. Denne forventes forelagt Borgerrepræsentationen januar 2013.

         Claus Juhl                                                                 Hjalte Aaberg